Beskyttelse af regnskoven på skemaet i læreruddannelsen

Af: Susanne Jacobsen Pérez

Over halvdelen af Perus areal udgøres af regnskov. Alligevel fylder regnskovens tilstand og nationale og globale betydning utroligt lidt på skoleskemaet Perus skoler. Det gør CICED-projektet Quality education for a sustainable future and full living in the Peruvian Amazon noget ved.

Partneren, Programa de Formación de Maestros Bilingües de la Amazonia Peruana – eller i daglig tale FORMABIAP – uddanner unge fra regnskovsområder til grundskolelærere og børnehavepædagoger. Som del af projektet vil de studerende integrere workshops og produktive aktiviteter i uddannelsen og i praktiklandsbyerne. Derigennem øges deres viden om et bæredygtigt samliv med regnskoven, og de får redskaber til at kunne forstå og håndtere de socio-miljømæssige (socio-environmental) problemer, som truer regnskovens mangfoldige liv.

I projektets første fase er der fokus på at afprøve forskellige måder at opbygge viden om bæredygtigt samliv med regnskoven på. I april var jeg på projektbesøg og fik her et indblik i nogle af de metoder, FORMABIAP afprøver for at give de lærerstuderende et fundament inden for bæredygtigt samliv med regnskoven.

Fem initiativer til at lære om bæredygtigt samliv med regnskoven

Da jeg ankom til Formabiap lige efter påske, skulle det nye skoleår netop til at begynde. Projektteamet var med samarbejdspartneren Instituto Chaikuni blevet enige om fem uddannelseselementer, der skal afprøves over de næste tre år som led i at styrke de studerendes forståelse for samlivet med regnskoven. Uddannelseselementerne er:

  1. Genbeplantning af skov (Reforestación)
  2. Holistisk landbrug (i familie med permakultur) (Chacras integrales)
  3. Håndtering af fast affald (Manejo de desechos sólidos)
  4. Dambrug (piscigranja)
  5. Biavl (crianza de abeja)

Hver studerende vil deltage i to uddannelseselementer i løbet af sin uddannelse. Den aktivitet man har meldt sig til, vil man have medansvaret for. Ansvaret består dels i, at man skal være med til at opbygge aktiviteten på læreruddannelsen. Derudover skal de studerende i deres praktik- eller hjemmeperioder indsamle viden inden for området. De skal f.eks. lave små baseline-undersøgelser i deres områder inden for temaet, og eksperimentere med forskellige arbejds-, pasnings- og problemløsningsmetoder. På den måde får de studerende ikke kun opbygget vigtig viden inden for deres område, men også lært at forholde sig den viden og træffe beslutninger om de næste skridt.

Revitalisering af viden om regnskovens planter, urter og træer

”Find sammen med din familie ud af, hvilke tømmertræer, frugttræer, palmer, lægeplanter, der er svære at finde i området omkring jeres landsby”. Det var én af feltarbejdsopgaverne, som de lærerstuderende i Formabiap havde fået, da de i slutningen af 2022 drog i praktik til deres landsbyer. Feltarbejdets hovedoverskrift var denne gang ”Recuperación de la biodiversdad”, dvs. ”genopretning af biodiversiteten” og formålet med opgaven var identificere og beskytte truede plante- og træarter.

Hvert år, når de studerende drager hjem til deres landsbyer eller sendes i praktik på en tosproget, interkulturel skole, får de en række undersøgelsesspørgsmål med. Gennem interview med landsbyens ældste generationer og forældre, og ved at deltage i landsbyens aktiviteter gendanner de unge lærerstuderende vigtig viden, som ellers var på vej til at gå tabt, som fx denne gang om planters egenskaber og vækstbetingelser. Denne viden dokumenterer de i feltjournaler med både billeder, tegninger og tekst, som de tager med til læreruddannelsen, hvor de i fællesskab med undervisere, ældre eksperter fra landsbyerne og hinanden systematiserer deres fund, og hører og læser mere om planterne.

Der skrives mange feltrapporter fra de studerendes besøg i landbyerne. Rapporterne indgår som læremidler i læreruddannelsen.

De lærerstuderende samler frø i landsbyerne til brug for undervisning og udplantning

Kortlægning af produktive aktiviteter blandt shawi, kukama-kukamiria og quichwa

En af de uddannelsesaktiviteter, jeg fulgte under mit besøg, var en workshop for 19 lærerstuderende, der var på hhv. femte og niende semester, og kom fra shawi-, kukama-kukamiria- og quichwa-områder. Formålet med workshoppen var at igangsætte en kortlægningsproces over de produktive aktiviteter, der findes i disse områder, og give de studerende mulighed for at diskutere, hvorvidt disse aktiviteter støtter eller er i konflikt med et bæredygtigt samliv med regnskoven. Herudover skulle workshoppen for de studerende føre til udvælgelse af 6 læreplanstemaer, som de kunne opbygge deres undervisning ud fra.

Alle dage arbejdede de studerende i sproggrupper, dvs. der var en shawigruppe, en kukama-kukamiria-gruppe og en quichwagruppe. På førstedagen skulle grupperne lave en kalender der listede alle de produktive aktiviteter, der knyttede sig til de respektive måneder. Aktiviteterne blev herefter sorteret efter, hvorvidt de var meget eller lidt praktiseret i områderne, hvilket gav god mulighed for at tale om, hvilken udvikling de kunne se i landsbyerne og diskutere fordele og ulemper ved denne udvikling.

Et næste skridt i processen handlede om at indtænke de lokale produktive aktiviteter i læreplanen. Derfor skulle hver sproggruppe udvælge seks aktiviteter, som de anså for at være centrale aktiviteter i deres område. Antallet svarer til antallet af overordnede temaer, man som grundskolelærer typisk når i løbet af et skoleår. Efter udvælgelse af temaer, fordybede grupperne sig i at beskrive, hvad børnenes rolle typisk var i forbindelse med de forskellige produktive aktiviteter.

Som et sidste skridt skulle de studerende forsøge at formulere læringsmål for grundskoleelever ud fra fagene, der passede sammen med aktivitetens indhold og formål og kulturelle kontekst.

Diversificering af læreplanen

På den lange bane skal denne workshop og en række lokale workshops, der blev afholdt i områderne i april/maj med lokale uddannelsesautoriteter og landsbyrepræsentanter give vigtige indspark til en såkaldt ”diversificering” af den nationale læreplan for tosproget interkulturel grundskole i regnskovsområder.

En diversificering er muligheden for at tilpasse den nationale læreplan til emner og problemstilinger, der udspringer af lokale forhold, og som prioriteres højt af lokale interessentgrupper, som fx forældre, forskellige oprindelige folks organisationer, mm.

Diversificeringen er således lige nu dét redskab, der skal til for at legitimere projektets initiativer og indarbejde dem i grundskolelæreplanen for tosproget interkulturel undervisning i shawi-, kukama-kukamiria og quichwaområder.

Del i dit netværk

Seneste blogindlæg

Det pokkers modersmål

- kom til debatmøde d. 6. november 2024

Kampen om retten til at bruge sit modersmål og især retten til at blive undervist på det sprog, man fra fødslen kender bedst, har århundreder på bagen. Den brutale undertrykkelse af oprindelige folks børns brug af deres modersmål i skolen, kendes fra et utal af eksempler fra koloniserede lande verden over. Men da spørgsmålet om brugen af modersmål ofte knyttes til spørgsmålet om national identitet og nationskabelse, så udfoldes kampen om brugen af modersmål i de fleste lande med etnisk og sproglig mangfoldighed.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev