I går, d. 6. februar, fremlagde FN’s generalsekretær sine prioriteringer for 2023. I en tid, hvor FN og FNs charter burde have massiv og intens opmærksomhed, er det tankevækkende, at ingen af de toneangivende danske medier har givet spalteplads eller sendetid til António Guterres tale. I hvert fald ikke i skrivende stund her dagen efter talen blev holdt.
Denne beklagelige uopmærksomhed forsøger vi her at råde lidt bod på med en (uofficiel) oversættelse af FN’s egen pressebriefing Vi har udvalgt de afsnit, som umiddelbart har mest direkte relevans for CICEDs arbejde, og vi har derfor også tilladt os, at bytte lidt rundt på rækkefølgen af afsnittene.
Guteress’ tale er på en og samme tid en skræmmende analyse af verdens tilstand og et opløftende budskab om vidtrækkende og progressive initiativer. Vores (uofficielle) oversættelse af hele talen kan læses/downloades nederst i artiklen.
Rettighedsbaseret tilgang
Guterres understregede i år behovet for transformation med udgangspunkt i FN-pagten og verdenserklæringen om menneskerettigheder.
“Når vi ser på prioriteterne for i år, er en rettighedsbaseret tilgang central for at nå vores ultimative prioritet: en mere sikker, fredeligere og mere bæredygtig verden”, sagde han og opfordrede landene til at “handle beslutsomt, før det er for sent”.
Genforpligtelse til FN-pagten
“Hvis alle lande opfyldte deres forpligtelser i henhold til chartret, ville retten til fred være sikret”, sagde han. “Det er på tide at ændre vores tilgang til fred ved at genindføre chartret – ved at sætte menneskerettigheder og værdighed i første række og med forebyggelse i centrum.”
Generalsekretæren opfordrede til “et holistisk syn på fredskontinuummet”, der identificerer de grundlæggende årsager til konflikter og fokuserer på forebyggelse, mægling, forsoning, fredsopbygning og større deltagelse af kvinder og unge.
Disse er blandt FN’s foreslåede nye dagsorden for fred, der har til formål at tage fat på både gamle og nye trusler og maksimere koalitioner til diplomati, som det fremgår af Sortehavskorninitiativet, der fungerer selv midt under krigen i Ukraine.
Omdanne den globale finansverden
Med stigende fattigdom og sult, udviklingslande, der drukner i gæld, og sociale sikkerhedsnet, der er udhulet, blandt andre tegn, opfordrede generalsekretæren til en “radikal transformation” af den globale finansielle arkitektur.
Dette vil kræve nyt engagement og beslutsomhed, bl.a. for at imødegå de forfærdelige uligheder og uretfærdigheder, som COVID-19-pandemien og reaktionen på den globale krise har afsløret.
Der vil også være behov for ny beslutsomhed for at sikre, at udviklingslandene får en større indflydelse i de globale finansielle institutioner, og at sårbare nationer, herunder mellemindkomstlande, kan få adgang til gældslettelse og omstrukturering.
Især de multilaterale udviklingsbanker skal ændre deres forretningsmodel og udnytte deres midler til at tiltrække mere privat kapital, som kan investeres for at hjælpe udviklingslandene med at nå målene for bæredygtig udvikling inden 2030-fristen.
“Uden grundlæggende reformer vil de rigeste lande og enkeltpersoner fortsætte med at ophobe rigdom og efterlade krummer til samfund og lande i det globale syd”, advarede han.
Klimaindsatsen “opgør
Da retten til udvikling går hånd i hånd med retten til et rent, sundt og bæredygtigt miljø, “må vi sætte en stopper for den nådesløse, ubarmhjertige og meningsløse krig mod naturen”, sagde Guterres og gentog et budskab, der er blevet et mantra for hans embedsperiode.
“2023 er et år, hvor vi skal gøre opgøret. Det skal være et år med en klimaindsats, der ændrer alt. Vi har brug for forstyrrelser for at sætte en stopper for ødelæggelserne.”
Landene er på vej over 1,5 graders grænsen for den globale temperaturstigning, og derfor skal der fokuseres på de presserende prioriteter om at reducere drivhusgasemissionerne og opnå klimaretfærdighed.
Mangfoldighed under angreb
Med hensyn til sin fjerde prioritet talte Guterres om, hvordan respekten for mangfoldighed og de kulturelle rettigheders universalitet er under angreb, hvilket bl.a. fremgår af stigningen i antisemitisme, antimuslimsk fanatisme, forfølgelse af kristne, racisme og hvid overherredømme ideologi.
Samtidig bliver etniske og religiøse mindretal, flygtninge, indvandrere, oprindelige folk og LGBTQ-plus-samfundet i stigende grad mål for had, både online og offline.
I mellemtiden profiterer mange mennesker i magtpositioner af at karikere mangfoldighed som en trussel og så splittelse og had, mens sociale medieplatforme bruger algoritmer, der forstærker giftige idéer og fører ekstremistiske synspunkter ind i mainstream.
Patriarkatet skubber tilbage
Med halvdelen af menneskeheden “tilbageholdt af den mest udbredte menneskerettighedskrænkelse i vores tid” understregede FN-chefen retten til fuld ligestilling mellem kønnene.
Han fremhævede især situationen for kvinder og piger i Afghanistan, som nu er “i eksil i deres eget land” på grund af love, der forbyder dem adgang til det offentlige liv, og deres modstykker i Iran, som er gået på gaden for at kræve grundlæggende menneskerettigheder med store personlige omkostninger.
Kønsdiskrimination er global, sagde han, og tingene bliver værre og værre.
“Vi står over for en intens modstand mod kvinders og pigers rettigheder. Kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder og juridiske beskyttelse er truet. På internationalt plan er nogle regeringer nu modstandere af selv at inddrage et kønsperspektiv i multilaterale forhandlinger”, sagde han.
Ligestilling mellem kønnene er grundlæggende et spørgsmål om magt, og patriarkatet er ved at slå sig selv fast igen, sagde han, men FN kæmper imod og forsvarer kvinders og pigers rettigheder overalt, også i sine egne rækker.
Guterres lovede også at “fordoble” støtten til foranstaltninger til større ligestilling mellem kønnene, herunder kvoter for at mindske forskellene i kvinders repræsentation ved valg, i bestyrelseslokaler i virksomheder og i fredsforhandlinger.
Pandemisk” krænkelse af rettigheder
I mellemtiden er de borgerlige og politiske rettigheder, som er grundlaget for inkluderende samfund, også truet, da demokratiet er på tilbagetog.
“Pandemien blev brugt som dække for en pandemi af krænkelser af civile og politiske rettigheder”, sagde Guterres og advarede om, at det civile rum “forsvinder for øjnene af os”.
Han redegjorde for trusler som f.eks. repressive love, der begrænser ytringsfriheden, nye teknologier, der tjener som dække for at kontrollere forsamlingsfriheden eller endog bevægelsesfriheden, og de stigende angreb på medierne.
Gennem generalsekretærens opfordring til handling for menneskerettigheder arbejder FN på at fremme de grundlæggende frihedsrettigheder, fremme civilsamfundets deltagelse og beskytte det civile rum i hele verden.
“Og vi styrker vores støtte til love og politikker, der beskytter retten til deltagelse og retten til ytringsfrihed, herunder frie og uafhængige medier”, tilføjede han.
Læs hele António Guterres’ tale her:
Generalsekretærens briefing til Generalforsamlingen om prioriteter for 2023.pdf
