...for en radikal uddannelsesreform
(læsetid ca. 7 min)
Dansk bistand til bedre uddannelse i det eksil-tibetanske samfund er nu på vej ind i sit tyvende år. Det var tilbage i 2003-04, at Udenrigsministeriet sendte det ’gamle’ CICED til Dharamsala i Indien for at udarbejde rammerne for en langsigtet dansk støtte til bedre skole og uddannelse til tibetanere i eksil i Indien.
Den eksil-tibetanske administration havde på det tidspunkt erkendt, at der måtte ske noget radikalt nyt med skole- og uddannelsestilbud. Livet i landflygtighed var i høj grad begrundet i kampen for at bevare tibetansk kultur. Skole og uddannelse er rygraden i enhver kulturs bestræbelse på at reproducere og udvikle sig. Men selv i et venligstemt indisk samfund, hvor regeringen betalte for en stor del af skolegangen for børn og unge, og hvor diverse internationalt finansierede skoleordninger blev etableret for mange andre, var det netop vedligeholdelse og fornyelse af tibetansk kultur og sprog, der havde uhyre vanskelige vilkår. Det kunne blandt andet ses i frafalds- og eksamensstatistikker.
Derfor havde den eksil-tibetanske administration besluttet sig for at udvikle en uddannelsespolitik, der skulle forsøge at rette op på skævhederne, og det er den nye Basic Education Policy for Tibetans-in-Exile fra 2005, der er ramme og begrundelse for den danske bistand. Som svar på udfordringen med både vedligeholdelse og fornyelse har politikken som sit mål at implementere ’et uddannelsessystem, der har traditionel tibetansk uddannelse som sin kerne og moderne uddannelse som sin vigtige medspiller’.
Vi er nu lidt over halvvejs i den femte fase af dansk bistand til udrulning af denne uddannelsespolitik, der bevæger sig fremad i dynamisk balance mellem det traditionelle og det nye. Samtidig med denne bevægelse, har der gradvist sneget sig en ny udfordring ind på scenen. Tilgangen af nye medlemmer til det eksil-tibetanske samfund er stoppet og er faktisk i tilbagegang.
For det første kommer der næsten ingen nye borgere fra Tibet. For det andet er fødselsraten blandt eksil-tibetanere i Indien under 1,5. Som det også for nylig er kommet frem i debat om befolkningsfremskrivninger i Danmark, så skal fødselsraten være omkring 2,1, hvis befolkningen skal bevare sin størrelse uden indvandring. For det tredje smutter mange veluddannede og succesrige eksil-tibetanere til bl.a. Europa og USA.
På denne baggrund rummer den nuværende fase i dansk bistand tilpasning af skolestrukturen, fortsat udvikling af undervisningens kvalitet i balance mellem tradition og fornyelse og styrkelse af det tibetanske sprog.
Vi bringer her eksempler med fotos på, hvad der er gjort i det forløbne års tid. Overskrifterne på de enkelte afsnit er for klarhedens skyld taget direkte fra projektdokumentet for den femte fase af det dansk-eksiltibetanske partnerskab.
Skolekonsolidering
Med konsolidering menes først og fremmest tilpasning til det skrumpende elevtal. Det betyder, at nogle skoler skal nedlægges og andre sammenlægges. Funktioner og elevtal ændres på en hel del skoler, som derfor også har brug for diverse fysiske ændringer.
Der er blevet bygget 12 (6drenge og 6 pige) toiletter til eleverne på STS Mewoen Tsuglag Petoen-skolen i Dharamsala. De nyopførte toiletter giver adgang til hygiejniske toiletfaciliteter og privatliv for begge køn. Under de samme projekter har skolen leveret stole og skriveborde til eleverne for at sikre et godt og behageligt læringsmiljø.
Kvalitet i uddannelsen
Succes med den nye uddannelsespolitik og dermed højere kvalitet i undervisningen afhænger af en lang række faktorer. Skoleledere og lærere skal kende og forstå den nye ambitiøse politik til bunds. Nye læseplaner og dermed nye undervisningsmaterialer skal udvikles. Lærerne skal blive dygtigere.
Men, når ambitionen er uddannelse, der har årtusind gammel tradition, som sin kerne og moderne videnskab som sin medspiller, så skal der særlige didaktiske greb til for at lykkes. Det særlige greb hedder riglam.
Logisk tænkning, riglam
Riglam består af ordene rig = ræsonnement/fornuft/logik og lam = vejen til. Riglam er med andre ord vejen til logisk tænkning og er kernen i dét, som også kendes som buddhistisk dialektik.
Ifølge en rimelig gængs forståelse af dialektik, kan det forstås som en metode til at opnå højere eller dybere erkendelse/forståelse/viden. Dialektik er i den forstand en metode for samtale, der bevæger sig gennem fremsættelse af påstande (teser) og modpåstande (antiteser) frem mod ny og dybere erkendelse (syntese).
Riglam eller buddhistisk dialektisk metode er blevet praktiseret i tibetanske klostre i århundreder. Riglam ses som en effektiv metode til gennem argumentation og modargumentation at opnå dybere erkendelse af buddhisme.
Riglam ses derfor som kernemetoden til at fremme elevers og studerendes selvstændige, logisk begrundede og kreative tænkning. (For en mere fyldig introduktion til riglam klik her)
En ugelang konference om dialektisk metode blev afholdt på Tibetan Homes Foundation (THF) i Mussoorie og samlede elever fra 15 forskellige skoler. I alt 129 elever, heraf 54 mænd og 60 kvinder, deltog aktivt i arrangementet. (Klik på riglam for at læse en længere artikel om denne særlige form for buddhistisk dialektik, som har en helt central plads i den eksil-tibetanske uddannelsesreform).
Der blev også gennemført en 14-dages samling i Drepung Loseling klostret for 42 studerende, 22 mænd og 21 kvinder. Workshoppen fokuserede på betydningen af at deltage i dialektiske debatter, fremme rationel diskurs og teknikker og give de studerende en platform til at udveksle deres viden med de andre deltagere og munkene fra Drepung Loseling. Der var mange tilmeldte til denne workshop, men på grund af det begrænsede antal pladser blev deltagerne udvalgt ved at teste deres dialektiske færdigheder.
Det tibetanske sprog
Bemestring af det tibetanske sprog er en særlig udfordring i uddannelse og efteruddannelse af lærere.
Mange lærere har deres gymnasie- og læreruddannelse fra indiske skoler og universiteter, hvor der af gode grunde ikke tales tibetansk i undervisningen. Samtidig foregår al kommunikation uden for det eksil-tibetanske samfund på ikke-tibetansk sprog.
Atten grundskolelærere (5 mænd og 13 kvinder) har været på kursus på Drepung-klostret i tibetansk sprog og 21 lærere (8 mænd og 13 kvinder) i samfundsfag var på et to uger langt kursus, så de er klar til at undervise faget på tibetansk.
Og endelig er otte unge mænd og fem unge kvinder i gang med et 18 måneders program på College for Higher Tibetan Studies for at opnå en bachelor i tibetansk sprog.
Som alle andre sprog fornyes det tibetanske sprog løbende. Men det traditionsrige tibetanske sprog har som undervisningssprog først og fremmest levet inden for klostrenes verden. Og det er utilstrækkeligt til at omfavne og formidle moderne samfund og videnskab. Derfor går dansk bistand også til et meget omfattende arbejde med udvikling og standardisering af nye tibetanske ord og begreber inden for alle moderne faglige områder, som bl.a. jura, naturvidenskab, moderne medicin, økonomi og samfundsvidenskab.
Terminologisektionen har igen gjort en stor indsats for at udforme nye termer og sikre den nødvendige kvalitet i standardisering. Den ansvarlige komité mødes to-tre gange årligt, således også i 2023, og det er blevet til standardisering af i alt 1860 nye termer, der føjer sig til de mere end 16.000 nye ord og begreber, der er udviklet og vedtaget over de seneste 15 års indsats med dansk bistand.
Som en del af et oplysningsprogram for de nye termer gennemførte teamet en session for personalet på STS Petoen School og publikationsteamet på det tibetanske bibliotek og arbejdsarkiv. Derudover er der indtil videre blevet sendt 48 episoder af “Terminology Introduction” på CTAs (den central tibetanske administrations) officielle nyhedskanal.
Den 225. (!) udgave af magasinet Phayul Sheja Bangzoe er publiceret. Magasinet er for elever på mellemtrinnet og de ældste klasser og rummer fortløbende fortællinger, noveller, elevdigte, interviews med lærere og elever. På forsiden af hvert nummer præsenteres nye termer. Eleverne i grundskolen beriges med tegneseriemagasinet Gangjong. På Sherig Video kanalen på YouTube er der et væld af tegneserier og andre indslag for børn og unge.
Gennem 2023 har DoE samlet essays og historier, skrevet af elever. De bedste fortællinger er på vej i trykken sammen med en opdatering af klassiske tibetanske historier. Det gælder ikke mindst udgivelsen af tibetanske operahistorier om brødrene Nangsa Woebum og Chungpo Dhonyoe. For dem, der måtte være mere interesserede, er der mange opslag om tibetanske operahistorier på Internettet.
Udbrede kendskabet til Basic Education Policy
Selvom BEP efterhånden har nogle år på bagen, så tager udrulningen af politikken tid i en opdelt skolestruktur og i en geografi med meget langt mellem skolerne. Derfor skal skoleledere, lærere og forældre fortsat informeres og engageres i udrulningen af BEP.
Fyrre skoleledere og lærere fra Sambhota-skolerne (én del af den diversificerede skolestruktur) i Nordøst har været på workshop om grundidé og målsætninger med BEP. Workshoppen udforskede også et par vigtige emner som ECCE, undervisning og læring i klasseværelset, elevvurdering, sprog og løbende faglig udvikling. Workshoppen blev afholdt på Sambhota Tibetan School i Darjeeling.
En anden workshop om BEP blev arrangeret af undervisningsministeriet for lærerne på STSskolen Shimla, og 35 (16M/19K) lærere deltog.
Udover efteruddannelse er erfaringsudveksling på tværs af skoler og lærergrupper meget vigtig for implementeringen af BEP. Nogle skoler har været frontløbere i den nye uddannelsestænkning, og det er oplagt at bringe deres mange års erfaringer i spil.
En gruppe på 11 lærere, bestående af 2 mænd og 9 kvinder, med speciale i førskole- og grundskoleundervisning, deltog i et 12 dages i maj udvekslingsprogram, hvor de fordybede sig i undervisnings- og læringsmiljøerne på skolerne STS Petoen, TCV Upper og TCV Gopalpur. Der var gode muligheder at udforske forskellige pædagogiske tilgange, klasseledelsesstrategier, metoder til elevinddragelse og teknikker til forbedring af læseplaner, blandt andre værdifulde emner.
Udvikling af læseplaner og undervisningsmateriale
Viden er som bekendt ikke en statisk størrelse. Derfor skal læseplaner og lærebøger også opdateres løbende. Nogle gange skal de gentænkes fra bunden. Som det for eksempel er tilfældet, når undervisningen skal tilrettelægges efter en radikal ny tilgang udlagt i Basic Education Policy. Den danske bistand rummer derfor også omfattende støtte til udvikling læseplaner og ditto undervisningsmaterialer.
Med afsæt i nye læseplaner fra 2021 får tredje og fjerde klasse får nye lærebøger i tibetansk, og en ny bog om ’tibetansk sprog og kultur’ er gjort klar til hele indskolingen fra børnehaveklasse til 4. klasse.
Materialer til matematikundervisningen er også genstand for en omfattende revision for at matche principper og visioner i Basic Education Policy. Året har budt på nye lærebøger til 8. klasse og en ny illustreret matematikbog til det små elever i første klasse. Den samme øvelse er gennemført for en ny lærebog i samfundsfag til 8. klasse. Naturfagsmaterialer til 7. klasse er i proces til færdiggørelse her i foråret 2024.
Til slut i denne omgang skal nævnes den løbende opdatering af hjemmesiden https://bodyiglobjong.com/. Den er på tibetansk, men et kig værd for at se, hvad der præsteres af undervisningsdepartementet i den eksil-tibetanske administration.
