Tekst og fotos: Morten Wolter
I februar 2026 gennemførte jeg en selvstændig rejse til Peru, delvist finansieret af CICED og personlige donationer. Jeg rejste især til Amazonas-området for at blive klogere på, hvad livet i en landsby uden adgang til elektricitet betyder i praksis, og hvad “energiadgang” egentlig er, når man ser det fra hverdagen og ikke fra et regneark.
Formålet med rejsen
Rejsen handlede om at samle data i Amazonas og blive klogere gennem konkrete møder og interviews. Jeg arbejdede med interviews om elektrificering og hverdagsliv, og jeg optog samtaler på lokale dialekter for at forstå behov, prioriteringer og virkelige begrænsninger i remote lokalsamfund. Den type indblik er afgørende, hvis man vil udvikle løsninger og arbejdsgange, der kan fungere under de forhold, som folk faktisk lever under.
Amazonas: når fraværet af elektricitet bliver et vilkår
I Amazonas bliver mangel på stabil adgang til elektricitet hurtigt til mere end “ingen lys om aftenen”. Det påvirker alt.
I et lille lokalsamfund uden adgang til elektricitet handler hverdagen ofte om at planlægge efter begrænsninger: Hvornår kan man lade noget op, hvis man overhovedet kan? Hvad kan man opbevare, og hvad går til? Hvad sker der, når en vigtig ressource ikke kan køles eller holdes stabil?
Et konkret eksempel er medicin. Uden køling bliver opbevaring og håndtering af visse typer medicin vanskelig eller umulig. Det gør sundhed mere sårbar, især når afstanden til hjælp er stor, og transport ikke altid er mulig fra dag til dag.
Det samme gælder fødevarer og høst. Hvis man ikke kan opbevare ressourcer, bliver naturens fordele sværere at omsætte til stabil indkomst. Man kan dyrke, fiske eller indsamle, men hvis høsten fordærves, før den kan transporteres og sælges, forsvinder værdien. Manglende adgang til strøm kan dermed blive en direkte barriere for små lokale forretninger og for at skabe et levebrød, der kan vokse over tid.
Det var netop den slags sammenhænge, jeg rejste for at forstå bedre: hvordan energi ikke kun handler om komfort, men om sundhed, robusthed, værdiskabelse og muligheden for at blive boende og bygge et liv lokalt.
Interviews og lokale dialekter
Den vigtigste del af rejsen var samtalerne. Når man optager interviews på stedet, og på lokale dialekter, får man et andet niveau af ærlighed og detaljer. Det bliver tydeligt, hvad der presser hverdagen, hvilke løsninger der giver mening, og hvilke der ikke gør. Samtalerne handlede om stabilitet, drift, tillid, tid og muligheder og om hvordan lokalsamfund selv beskriver deres behov, med deres egne ord.
Mødet med lokalsamfundet i Tres Unidos
En af de stærkeste oplevelser var besøget i Tres Unidos, landsbyen lige ved siden af Chaikuni Center. Jeg havde fornøjelsen af at møde den lokale befolkning og opleve deres åbenhed og jordnære måde at leve på. Stedets rytme formes af floden, vejret og den logistik, der følger med.
Det, der gjorde størst indtryk, var den meget konkrete måde, folk arbejder med uafhængighed på. Uafhængighed bygges indefra gennem naturen omkring landsbyen: ved at bruge lokale ressourcer ansvarligt, udvikle færdigheder, samarbejde og skabe små indtægtsmuligheder, som kan vokse uden at slide miljøet ned.
Her bliver elektrificering relevant som en løftestang. Stabil energi kan gøre lokale levebrød mere robuste, styrke læring og gøre det muligt at opbevare, forarbejde og sælge produkter mere effektivt og dermed skabe værdi lokalt.
Værktøjsudvikling: et AI-drevet værktøj til at forenkle arbejde i Amazonas og lignende områder
Rejsen gav også meget konkret fremdrift i min værktøjsudvikling. Jeg bygger et AI-drevet værktøj, der skal gøre rejser og interviews nemmere, hurtigere og mere effektive, især i Amazonas og andre steder i verden med lav forbindelse, svær logistik og uforudsigelige forhold.
Målet er at understøtte hele processen omkring interviews og dokumentation, så man kan arbejde mere struktureret under virkelighedens vanskelige forhold. Det skal fungere, når forbindelsen er svag, når planerne ændrer sig, og når hverdagen i Amazonas kræver en enkel arbejdsgang. Samtidig er det afgørende, at det sker ansvarligt, med respekt for samtykke, kontekst og lokal tillid.
Amazonas er en hård, men ærlig test. Når regn ændrer alt, når logistikken forskydes, og når man ikke kan regne med stabile rammer, bliver det tydeligt, hvad der skal bygges til, og hvad der skal forenkles.
Tak
Til sidst en oprigtig tak. Rejsen var mulig takket være CICED og alle dem, der støttede gennem personlige donationer. Støtten gjorde det muligt at være til stede, samle data i Amazonas, bygge relationer og tage næste skridt på en måde, der respekterer mennesker, sted og langsigtet lokal uafhængighed.
