Bæredygtigt liv i Peru Amazonas

Det krævede en omvej. Men den var hele rejsen værd. CISU har godkendt vores ansøgning om penge til en indsats for bæredygtigt liv for oprindelige folk i Peru Amazonas.

I september sidste år søgte vi og fik afslag. Der var, som de så smukt siger det på engelsk ‘room for improvement’ i ansøgningen. Især civilsamfundsperspektivet skulle styrkes. Det var fint med udvikling af læreruddannelse og bæredygtighed, men civilsamfundets engagement og samarbejde med uddanelse skulle styrkes. Det blev det så i den nye ansøgning til CISUs marts 2022 runde. Og nu kan vi så komme i gang.

Projektet strækker sig over 3 år med start juli 2022. Med en budgetramme på godt 2,7 millioner kroner skal der fokuseres på at styrke samspillet mellem uddannelse, oprindelige folks organisering og de oprindelige folks rettigheder til egen jord – og samarbejdet mellem uddannelse og civilsamfund.

Amazonas’ oprindelige folk er vigtige aktører for Amazonas’ regnskovs fremtid. I Peru er den vigtigste kilde til drivhusgasser skovrydning, som primært skyldes udvidelse af landbrugsarealer. Det er derfor af særlig relevans i kampen mod klimaændringerne at styrke de oprindelige Amazonasbefolkninger i forsvaret af deres territorier og udvikle produktive aktiviteter, der er alternative til skovrydning-for-landbrug. 

De rette uddannelser og et kritisk-konstruktivt samarbejde mellem uddannelse og civilsamfund er helt afgørende for at styrke de oprindelige folks aktive deltagelse i kampen for en bæredygtig udnyttelse af regnskoven.

Læs mere på CICEDs hjemmeside

Det fulde projektdokument kan læses her

Del i dit netværk

Seneste blogindlæg

Det pokkers modersmål

- kom til debatmøde d. 6. november 2024

Kampen om retten til at bruge sit modersmål og især retten til at blive undervist på det sprog, man fra fødslen kender bedst, har århundreder på bagen. Den brutale undertrykkelse af oprindelige folks børns brug af deres modersmål i skolen, kendes fra et utal af eksempler fra koloniserede lande verden over. Men da spørgsmålet om brugen af modersmål ofte knyttes til spørgsmålet om national identitet og nationskabelse, så udfoldes kampen om brugen af modersmål i de fleste lande med etnisk og sproglig mangfoldighed.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev