Kritisk eftersyn

Tid til eftersyn – projekt  i Peru Amazonas

Artiklen er skrevet med inputs fra CICEDs projektkoordinator Susanne Pérez

Lad os først lige genfremkalde, hvad projektet egentlig handler om:

Projektet har til formål at udvikle interkulturel undervisning i samfunds- og miljøforhold i det peruvianske Amazonasområde for de oprindelige folk Kichwa, Kukama og Shawi.

De oprindelige Amazonasbefolkninger i Peru er marginaliserede og deres rettigheder krænket. Først af koloniseringen og besættelsen af området, og nu af overudnyttelse af naturressourcerne, olieforurening, ensrettende social- og uddannelsespolitikker og udbredelsen af urban og forbrugsfikserede kulturmodeller, der bringer de oprindelige folks kulturer, identitet og levevis i fare.

Selvom der er sket fremskridt i anerkendelsen af de oprindelige folks rettigheder, er der stadig store uligheder mellem by- og landbefolkningen. Projektet sigter mod at styrke de oprindelige folks deltagelse og organisering gennem forbedret uddannelse, styrkelse af to-sprogsuddannelsessystemet for indfødte lærere og øget fokus på miljøinitiativer med kulturel og social relevans i lokalsamfundene.

Projektet udfoldes gennem arbejdet med tre målsætninger:

  1. Forbedre uddannelsens relevans i lokalsamfundene ved at øge lokalsamfundets aktørers og oprindelige organisationers deltagelse i udformningen af værktøjer til uddannelsesforvaltning, der er tilpasset deres sociomiljømæssige virkelighed, og ved at fremme tosprogslærernes og uddannelsesmyndighedernes vedtagelse af disse værktøjer.
  2. Styrkelse af uddannelse af indfødte lærere med en tilgang, der ikke kun omfatter pædagogiske, kulturelle og sproglige aspekter, men også instrumenter til kritisk interkulturel analyse, forsvar af kollektive rettigheder og tosprogslærernes engagement på det sociale og miljømæssige område.
  3. Øge den sociomiljømæssige ageren af uddannelsescentre i oprindelige samfund ved at skabe et netværk for udveksling og kapacitetsopbygning for lærere og centre med henblik på at fremme miljøinitiativer med kulturel og social relevans.
Status på implementeringen

Mål 1 fokuserer på den participatoriske proces, der har til formål at diversificere læseplanerne for grundskolen i fire provinser i Loreto og indarbejde dem i de lokale uddannelsesplaner.

Det har dog vist sig vanskeligt at engagere de lokale myndigheder, hvilket har resulteret i betydelige forsinkelser. Selv om der er etableret arbejdsgrupper, er aktiviteterne kun påbegyndt i én provins, og der er endnu ikke udviklet verifikationsmidler. De forskellige læseplaner og lokale uddannelsesplaner er afgørende for lærernes vejledning i at implementere relevante læringsaktiviteter, der lægger vægt på lokalsamfundsbaseret skovbrug og sociale og miljømæssige mål.

Mål 2 indebærer at skabe et læreruddannelsesmiljø, der kan udstyre folkeskolelærere med praktisk erfaring og teoretisk viden om skovlandbrug og socio-miljømæssige aktiviteter, sammen med fortalervirksomhedsstrategier.

Der er gjort fremskridt med at implementere disse aktiviteter i læreruddannelsen på campus i Zungarococha i løbet af 2023. Der er dog forsinkelser med at systematisere erfaringerne i læseplansversioner og metodiske vejledninger til lærerne.

Mål 3 sigter mod at implementere samfundsbaserede socio-miljømæssige uddannelsesprojekter i 14 grundskoler i de deltagende samfund.

Fremskridtene har generelt været positive med overvågningsbesøg, workshops og læreruddannelse. Der blev dog foretaget justeringer, som reducerede antallet af prioriterede skoler og lærere på grund af ressourcebegrænsninger og et skift i fokus mod specifikke etnolingvistiske grupper.

Ufordringer, læring og justering

Projektet skrider generelt godt frem, men står over for forsinkelser og justeringer på grund af tre hovedfaktorer: en ustabil uddannelsespolitisk kontekst, ustabilitet i de lokale myndigheder (UGEL) og mangel på menneskelige ressourcer inden for læreruddannelsen, Formabiap, CICEDs partner.

  1. Ustabil kontekst: Til at begynde med forsøgte Undervisningsministeriet (MoE) at reducere antallet af anerkendte interkulturelle tosprogede skoler (IBE). Det udgjorde en trussel mod projektets målregioner og -skoler. Men fortalervirksomhed fra organisationer som Formabiap forhindrede tabet af IBE-status, selvom det forårsagede forsinkelser i projektets begyndelse.
  2. Ustabile myndigheder: Det er afgørende at inddrage de lokale myndigheder tidligt i processen med at udvikle læseplaner. Men konstant udskiftning og manglende interesse for projektets miljø- og urbefolkningsdagsorden har forhindret samarbejdet. Projektteamet overvejer at fortsætte med deltagelsesworkshops, selv uden at de lokale myndigheder er på plads, for at mindske forsinkelserne.
  3. Mangel på menneskelige ressourcer: Formabiap står over for en mangel på kvalificerede folk, hvilket påvirker projektets implementering. Nogle lærere manglede relevant viden og kompetencer, mens nøglepersoner i projektet havde for meget ansvar inden for Formabiap. På trods af udfordringerne har projektet integreret eksperter i bæredygtigt skovlandbrug og er ved at omstrukturere for at sikre, at aktiviteterne kan gennemføres effektivt.

I januar 2024 var projektteamet i gang med at omorganisere aktiviteter og ansvarsområder for at gøre det lettere at komme videre. De overvejer at fremskynde processen med at udvikle pensum og samtidig ansøge om en omkostningsfri forlængelse for at sikre korrekt implementering.

VI har taget hensyn til CISUs råd om at styrke fortalervirksomhed i projektet. På den ene side er fokus på fortalervirksomhed blevet tilføjet til indholdsområderne i læreruddannelses-kurserne. På den anden side har Formabiap forsøgt at etablere en direkte forbindelse til uddannelsesmyndigheder på forskellige niveauer, med det formål at sikre, at de udviklede erfaringer og curricula kan blive en del af lokale og regionale uddannelsespolitikker.

Mens dette har vist sig at være vanskeligt på lokalt plan (UGEL), er samarbejdet med de regionale uddannelsesmyndigheder mere succesfuldt.

De fleste indikatorer til måling af projektets fremdrift er baseret på skriftlige produkter, såsom læseplaner og retningslinjer. Men indikatorer for lærerstuderendes eller lokalsamfunds læringsprocesser kunne være nødvendige for i højere grad at vise de usynlige ændringer i opfattelser og viden.  Og så skal vi have mere fokus på samarbejde med de lokale myndigheder. Og måske justere strategi og arbejdsformer på dette felt.

Del i dit netværk

Seneste blogindlæg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev