Læsetid 7 min. – Lyt 12 min. – klik her
Denne artikel er baseret på rapporter og samtaler i kølvandet på Rita Tisdalls seneste besøg i Nepal. Rita er CICEDs koordinator på projekter i Nepal, og er netop vendt hjem fra nogle ganske arbejdsintensive uger i Helambu og Kathmandu.
Før vi dykker ned i indtrykkene fra de sidste tre uger, så lad os lige genkalde, hvorfor vi sammen med Just Nepal Foundation har gang i et skoleprojekt i Helambu nord for Kathmandu:
Børn i Helambu mangler beskyttelse, ikke mindst de fattigste og marginaliserede. Børnene udsættes for menneskehandel, ofte under dække af tilbud om uddannelse på billige kostskoler i Kathmandu, eller de smugles til Indien som sexarbejdere og organdonorer. Skolerne i området mangler pædagogisk praksis, der leverer kvalitetsundervisning.
Trods lovgivning om forældreindflydelse via skolebestyrelser, så står det rimeligt skræl til med den demokratiske indflydelse. Lokalsamfundene hænger fast i århundreders kastebaseret diskrimination og eksklusion. Mere end 80 % af alle skolelærere rekrutteres stadig fra højkastegrupper. Dybest set taler vi om at bringe grupper, der traditionelt har været fremmedgjorte over for hinanden, tættere på hinanden for barnets skyld.
Projektet startede i januar 2021, kort før området blev lukket ned for anden gang på grund af covid-pandemien. I juni samme år oplevede området den værste monsun nogensinde. Oversvømmelser og jordskred dræbte 25 mennesker og skabte enorme skader på hjem, skoler og infrastruktur. Katastrofen efterlod mange steder projektområdets fysiske landskab totalt forandret. Ikke alene havde nogle af projektmedarbejderne mistet deres hjem og jord, de skulle nu operere i et terræn, der var langt mere vanskeligt og farligt at færdes i end det, der var kendt ved projektets start.
SEE IT
”Vi arbejder ud fra den forudsætning, at lokalsamfund og skole har fælles udfordringer, men også at hvert sted har hver deres unikke sociale fortælling, der afslører forskelle i ressourcer og udfordringer. Derfor startede vi med en kortlægningsmetode ved navn “SEE IT”, og der blev indsamlet oplysninger fra alle lokalsamfund og deres 34 skoler”, fortæller Rita.
Forud for gennemførelsen af SEE IT deltog 8 nye feltarbejdere i omfattende workshops, med fokus på, hvordan man som fremmede og måske højkaste person indgår i en respektfuld relation med folk i lokalsamfundene. Det handler om ydmyghed, tilbageholdenhed og tålmodighed. De skal kunne vise, at de ankommer for at lytte, se og lære, før de kommer med gode ideer.
SEE IT afslørede store forskelle mellem lokalsamfundene. Der blev dokumenteret hidtil ukendte elendigheder og udfordringer. Skoler og lokalsamfund blev kategoriseret efter omfanget af deres behov, og den efterfølgende støtte blev skræddersyet til de lokale forhold.
Følgende fire områder blev identificeret som fokusområder efter afslutningen af “SEE IT”:
- Børnefamilier. Et nyt fænomen i Nepal, hvor forældre efterlader deres ældste barn til at tage sig af mindre søskende, mens forældre søger arbejde i Indien eller Mellemøsten.
- Børn med synlige handicap. 60 familier til børn med handicap, som aldrig havde modtaget nogen form for handicaphjælp, blev registreret. Nogle af børnene levede i ekstreme afsavn. 60 % af alle handicap i Nepal kan forebygges, da de er fattigdomsrelaterede. Det anslås desuden, at omkring 250 børn og deres forældre i området har ’skjulte handicap’ på grund af moderens indtagelse af alkohol under graviditeten. De bor i bestemte bebyggelser i oplandet til fire skoler. Ofte er lærerne også afhængige af alkohol. Da CICEDs partner JUST Nepal Foundation ikke har nogen særlig viden om handicap, indledtes et samarbejde med det nepalesiske Ressource Center for Rehabilitation and Development (RCRD), der søger at styrke lokale tilbud til børn med handicap.
- Skole frafald blandt unge er langt større end forudset, hvilket efterlader børnene ekstremt sårbare over for trafficking.
- Børn/familier i akut nød – f.eks. lever de i farlige boligsituationer (klimarelateret), mangler medicin, indtager gift, børn efterlades eller er i høj risiko for at blive handlet.
Hvad er så status på disse fire områder? Hvad har du med hjem af observationer?
”Hvis vi tager børnefamilier og børn i akut nød, så er der godt nyt. Med Anticipatory Action projektet (projekt til beredskab mod oversvømmelse, red.) fik vi flyttet børn og familier fra de mest udsatte positioner. Og de børneledede familier fik voksne tilknyttet, økonomisk hjælp eller ligefrem flyttet til familier, der så får lidt ekstra penge for at have børnene i deres husholdning også. Pengene kommer især fra ’akutfonden’, som fodres med midler fra diverse private bidrag”. En del af disse private bidrag indsamles via nepalesiske sponsorater og en af de andre danske organisationer ATOS (Alternativer til Separation, red.), der også er engageret i Helambu.
”Vi har ikke nye tal på, om der er flere eller færre børneledede familier, men det er svært at se tegn på, at antallet skulle være faldende”, fortsætter Rita. ”Der har været stemmer for at oprette et ’transit-hus’ til børn uden forældre, men sporene skræmmer. Når der først er en institution, så bliver den løsningen. Og det vil vi ikke. Derfor arbejdes der på en ordning med ’overgangsfamilier’, indtil mere permanente løsninger findes. Vi tænker, at sådanne familier får brug for en månedlig støtte på omkring 3.000 rupees (ca. 155 kr., red.)
Der er andre gode observationer. Der er ikke konstateret nogen børneægteskaber de sidste par år. Og handel, trafficking, med børn er også stoppet. Men et nyt fænomen er dukket op, fortæller Rita. Der er to landsbyer, hvor der ikke er nogen unge kvinder tilbage. De har forladt mænd og børn og draget til Golfstaterne for at arbejde. Ingen forventer, at de nogensinde kommer tilbage. En meget stor del af mændene tyer til flasken. Nye udfordringer melder sig til de andre, som er på paletten for fremtidigt samarbejde i Helambu.
Druk, frafald og store planer
Alkoholmisbrug er en stærk farve på paletten. Især tre landsbyer i Helambu er hårdt ramt. Det er svært at etablere samtale og samarbejde med misbrugerne. Der mangler erfaring med passende metoder til bekæmpelse af misbruget, men med støtte fra RCRD er der sat noget i gang.
”Vores partner JNF er gået i gang med at levere kurser i alkoholmisbrug til sundhedsarbejderne i de syv wards (områder i kommunen, red.) i Helambu. Der er massiv uvidenhed om alkoholens bivirkninger,” understreger Rita. ”Ingen synes at vide, alkohol skader fostret under graviditeten, og hvordan sådanne alkoholskader hæmmer barnet for resten af livet og kun bliver værre som årene går. Derfor skal lærerne også have kurser i, hvordan de opdager og håndterer børn og unge med ’skjulte’ handicaps forårsaget af morens – og farens – alkoholmisbrug”.
De store mængder stærke dråber er måske også en af kilderne til et overraskende stort skolefrafald efter 6.-7. klasse, hvor de emotionelle og kognitive konsekvenser af alkoholindtag under graviditeten bliver for stor en belastning for børnenes evne til at følge med i skolen. I hvert fald er dropout massivt i de alkoholdominerede områder.
Der kan nu også være andre årsager til at droppe ud efter endt grundskoleforløb. Især for mange drenge er det enten nødvendigt eller attraktivt at tage et daglejerjob. Nødvendigt, fordi familien mangler pengene. Og hvis ikke det er strengt nødvendigt, så er det fristende at få lidt penge mellem hænderne. Måske kan det føre til køb af en lille motorcykel, som så igen åbner muligheder for mere arbejde. Gerne i Kathmandu.
Derfor er Helambus borgmester Nima Gyalen Hyolmo også meget optaget af at få etableret noget teknisk-faglig uddannelse i området. Det kunne være en af de ting, der ville få de unge til at blive i Helambu, mener han. Området har bestemt brug for teknikere og håndværkere af forskellig slags, men erfaring viser, at netop teknisk-faglige uddannelser er svære og meget dyre at få til at fungere fornuftigt.
Borgmesteren er ambitiøs på sin kommunes vegne. Der er et rigtigt godt samarbejde mellem kommune, JNF og CICED, og foran os har vi borgmesterens ønske om udarbejdelse af en 10-årig plan for bedre skole og uddannelse i Helambu. Som det af og til er med politiske processer, så kan det kun gå for langsomt. Med erfaringer fra SEE IT-indsatsen og det igangværende skoleprojekt, to tidligere projekter med fokus på unge i Helambu samt de to seneste indsatser for lokalt ledet klimatilpasning, så har JNF og CICED et rimeligt godt kendskab til Helambu. Og skoleudvikling er en del af vores dna.
Alle parter har erkendt og erfaret styrken ved lokal ledet indsatser. Så vi glæder os til samarbejdet. Fortsættelse følger, når tid er.