Midt i valgkampen, hvor debat om dansk udviklingsbistand er næsten mørkelagt, udkommer Timbuktufondens årlige analyse af netop udviklingsbistanden under overskriften ‘Danmark først’ . Det er tankevækkende læsning. Rapportens forfatter Jesper Heldgaard sammenfatter analysen i seks highlights:
- For første gang – måske nogensinde – bliver et europæisk land, Ukraine, den største modtager af dansk udviklingsbistand, både i 2022 og 2023.
- Faktisk indtager Ukraine kun andenpladsen, for førstepladsen indtages af Danmark, fordi modtagelsen af ukrainske flygtninge finansieres krone-til-krone af udviklingsbistanden.
- Selv om dansk bistand i 2023 når over 20 milliarder kroner, så falder det beløb, der går til egentlig udviklingsbistand.
- Det ser ud til at knibe med at få brugt de mange millioner afsat til regeringens ellers højprofilerede “nærområde- og migrationsindsatser”.
- De forventede udbetalinger til danske samarbejdslande i Afrika falder med 20 pct. i 2023. Regeringen når sit må om, at 30 pct. af bistanden skal være grøn, men kun ved at beregne de 30 pct. af noget af udviklingsbistanden.
- Selv om mange lande fortsat slås med COVID-19 pandemien, falder den danske støtte til sundhed i 2023.
- Udviklingspolitisk Råd, udviklingsministerens faglige og strategiske rådgivere, stiller sig mere og mere kritisk over for den måde, udviklingsbistanden udmøntes på.
- Også flere udviklingsordførere fra partierne bag strategien “Fælles om Verden” lyder kritiske røster.
Læs selv videre her