Den internationale bistand stiger, men…..

Den internationale bistand satte ny rekord i 2023. Altså den bistand, der opgøres af OECD’s Komité for Udviklingsbistand (DAC). De 32 lande på OECD/DAC listen donerede sidste år 223,7 mia. USD (1.563 mia. danske kroner). Det er en stigning på 1,8% sammenlignet med året før, og det er femte år i træk, at der doneres flere penge til udviklingsbistand inden for rammerne af OECD/DAC opgørelserne.  

Så vidt så godt. Men med blot 0,37% af DAC-donorernes samlede bruttonationalindkomst (BNI) ligger den samlede officielle bistand (ODA) stadig under FN’s mangeårige mål på 0,7% i forhold til BNI. Som det fremgår af nedenstående figur fra OECD, så er det blot fem lande, inklusive Norge, Sverige og Danmark, der opfylder 0,7% målet.

Målet på 0,7 % af bruttonationalindkomsten blev formelt anerkendt den 24. oktober 1970, da FN’s Generalforsamling vedtog en resolution, der indeholdt målet om, at “hvert økonomisk avanceret land vil gradvist øge sin officielle udviklingsbistand til udviklingslandene og gøre sit bedste for at nå op på et nettobeløb på mindst 0,7% af sit bruttonationalprodukt i markedspriser inden midten af årtiet.” Altså inden midten af 1970erne. Vi lader sætningen stå, mens du tager et kig på tabellen nederst i artiklen.

De pæne tal for 2023 rummer imidlertid også et par dystre sider, nemlig at udviklingsbistanden, desværre i fuld overensstemmelse med OECD/DAC principperne, rummer bistand til lande, der egentlig ikke hører til blandt verdens fattigste. Herunder den humanitære bistand til Ukraine. Og til Danmark, der sammen med andre lande, indregner udgifter til modtagelse af flygtninge.  

Tal i perspektiv
Lad os nørde lidt mere tallene. Her direkte oversættelse fra OECDs offentliggørelse af 2023-rapporten:
“Siden 2019 er ODA steget med 34% fra 160 milliarder USD til 214 milliarder USD (i faste 2022-priser), da DAC-medlemmerne for det meste fastholdt eller øgede ODA-budgetterne for at støtte udviklingslandene. I samme periode steg den humanitære bistand med 37,4% (fra 18 milliarder USD til 25 milliarder USD), mens den forblev på 10-12% af den samlede ODA, mens de interne flygtningeomkostninger steg med 184% fra 10 milliarder USD til 29 milliarder USD”.

En stigning på 34% over fem år er jo ikke så ringe endda. Men man fristes til at sætte tallet i perspektiv.  Verdens fem rigeste har i samme tidsrum forøget deres formue med 119% formue fra 405 mia. USD til 869 mia. USD. Samtidig er 60% af verdens befolkning blevet fattigere. (Kilde: Inequality Inc. – Oxfam).

Verdens fem rigeste har tilsammen en formue der er næsten fire gange større end den samlede OECD officielle udviklingsbisstand. 

I forbindelse med præsentation af rapporten siger Carsten Staur, formand for OECD/DAC, ”vi har brug for, at donorerne øger deres støtte til de fattigste og mest sårbare lande, især de mindst udviklede lande og landene i Afrika syd for Sahara. Vi har brug for mere fokus på indsatsen for at hjælpe partnerlande med at bekæmpe ekstrem fattigdom og håndtere klimaforandringer.”

 Vi kan så kun håbe, at donorlandene er lidt hurtigere til at følge opfordringen fra DAC-komiteens formand, end de har været til at opfylde 0,7% målet.

Kilde: OECD/DAC
Del i dit netværk

Seneste blogindlæg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev