Hvordan skaber man et trygt og udviklende hjem for børn, der skal bo langt væk fra deres familie for at gå i skole? Det enkle svar er, at det handler om hjertevarme, samarbejde, faglighed – og en stor portion lokalt engagement
Læsetid 5 min.
I løbet af det sidste års tid er der igangsat over 50 mikroprojekter, organiseret læseaktiviteter, holdt regionale workshops og styrket netværk mellem dormitorylærere*) og lokalsamfund. Resultatet er ikke kun bedre rammer for børnene – men også et voksende fællesskab omkring deres trivsel og læring.
Fra institutionsliv til hjemmefølelse
Livet på dormitory*) kan være overvældende for børn, der forlader deres hjem som fem- eller seksårige. Derfor blev skoleåret skudt i gang med konferencen ’Dormitory – vores hjem’, hvor både lærere, pedeller og sundhedspersonale deltog i at udvikle en fælles samarbejdsplan.
Derfra tog aktiviteterne fart: Hver uge bød på nye kreative indslag med princippet ’Hver dag er forskellig’. Børnene deltog i madlavningskurser, syning, skak, bueskydning og temaaftener – samtidig med, at de fik individuel støtte fra voksne med blik for deres personlige udvikling.
Kokkene bød ind med ’Lille Chef’-kurser, lærere organiserede samtalecirkler, og både skolens psykolog, læge og socialrådgiver blev integreret i det daglige kollegieliv. Alt sammen med ét mål: At skabe en hverdag, hvor børnene føler sig trygge og hjemme.
Læring i børnehøjde – og i børns tempo
I takt med at dormitories bliver mere børnevenlige etableres der små læringszoner med musik, spil, fortællinger og kunsthåndværk – alt sammen designet i samarbejde med børnene selv.
Et særligt ’supportteam’ bestående af elever fra de ældste klasser har overtaget ansvaret for drift og udvikling af centrene. De fordeler legetøj, rådgiver om indretning og holder øje med, hvordan hjørnerne bliver brugt. Her er det ikke kun de voksne, der sætter dagsordenen – børnene er i centrum som aktive medskabere
Inspiration fra kolleger: Gode ideer rejser langt
En vigtig del af projektet har været at identificere og udbrede god praksis. På tværs af regioner har dormitorylærere delt erfaringer og metoder. I Khovd opførte børn små teaterstykker om kollegielivet, mens børn i Khentii deltog i ’Velkommen hjem’-programmer målrettet 6-årige. I Sukhbaatar læste mellemskoleelever eventyr op for de mindste, og i Arkhangai blev der undervist i traditionel syning og fremstilling af mongolsk tøj.
Initiativer som ’Samtalehjørne’ og ’Hviske med venner’ gav børnene mulighed for at udtrykke sig og styrke fællesskabet. Og med morgensamlinger, bogklubber og eventyrfortællinger blev litteratur og sprog en integreret del af hverdagen.
Små projekter – store resultater
Dormitorylærerne blev i 2024 inviteret til at udvikle egne mikroprojekter med fokus på børns trivsel og læring. Og kreativiteten kendte ingen grænser: I 18 provinser blev der gennemført i alt 52 projekter – fra sæbefremstilling og papirhåndværk til kalligrafi og læseklubber.
Nogle projekter arbejdede med at bevare og styrke mongolske traditioner, andre fokuserede på undersøgende læring, selvstændighed, kommunikation eller sundhed. Børn på tværs af aldersgrupper samarbejdede om opgaver, delte viden og udviklede nye færdigheder.
– Vi ser, at børn blomstrer, når de får lov til at tage ejerskab og være kreative, siger en dormitorylærer fra Dornod. – Det styrker både deres selvtillid og relationer.
Fortalervirksomhed og lokalt engagement
Men mange af de udfordringer, dormitories står over for, kan ikke løses alene. Derfor er fortalervirksomhed blevet en vigtig del af projektets tredje målsætning. Lokale teams har engageret forældre, tidligere elever, embedsmænd og virksomheder i konkrete forbedringer.
Et dormitory fik fx ny tagkonstruktion og bløde møbler efter en lokal kampagne. Et andet fik etableret varmt vand og toiletter takket være pres fra forældre og skoleledelse. Ved lokale madmarkeder solgte forældre ost, mælk og airag (gæret hoppemælk, red.) for at rejse midler – og donationer fra alumner har givet både tv, vaskemaskiner og undervisningsudstyr.
Fortalervirksomhed handler om strategisk påvirkning – men også om relationer og fælles visioner. Og flere rapporter viser, at dormitorylærerne er blevet mere bevidste om deres rolle som brobyggere mellem børn, samfund og beslutningstagere.
Et projekt med blivende aftryk
Selvom projektet nærmer sig sin afslutning, er arbejdet langt fra slut. Erfaringerne fra de seneste år har vist, at det nytter at investere i dormitories som lærende fællesskaber. Når børn mødes med omsorg, nysgerrighed og ambitioner – og når de voksne omkring dem samarbejder og tør tænke nyt – skabes rammer, der rækker langt ud over sovesale og skolemad.
I dag står 52 dormitories bedre rustet til at støtte nomadebørn i overgangen til skolelivet. Med lokale projekter, stærke netværk og ny viden i rygsækken har dormitorylærere for alvor vist, at dormitory kan være mere end blot et sted at bo.
*) Det er svært at finde et passende dansk ord/begreb for skolernes kostafdelinger. I daglig tale i Mongoliet, bruger vi altid det engelske ord ’dormitory’ og ’dormitories’ i flertal, som på dansk oversættes til enten ’kolleigum’ eller ’skolehjem’. Begge ord er misvisende for, hvad der er tale om i Mongoliet, så vi undskylder for anvendelse af det engelske udtryk.
