En havefræser til bedre fødevaresikkerhed

Tekst: Johnny Baltzersen  & Just Nepal Foundation

Foto: Just Nepal Foundation

 

Familielandbrug i det globale syd er typisk hårdt og langsommeligt arbejde. Ofte er det subsistenslandbrug. Der produceres kun til at mætte familiens egne munde. Høsten giver ikke overskud, der kan omsættes til kontanter. ‘Har du penge, så kan du få, har du ingen, så må du gå.’ 

Den gamle talemåde indrammer vilkårene for de fattigste bønder. Også i Helambu. Uden penge i en pengeøkonomi udelukkes de fattigste fra at købe sig til tekniske forbedringer af deres produktion. Eller adgang til fødevarer, når høsten svigter.

For at øge produktiviteten  er der nu uddelt minifræsere til jordbearbejdning til gavn for 35 sårbare husstande i Sakhinchaur, Helambu. Introduktionen af minifræsere er sket i samarbejde med “Sakhinchaure Women Farmers Group” . 

Der gives også kursus i vedligeholdelse og reparation, ligesom der skal lægges penge til side, så fræseren kan erstattes eller suppleres.

Initiativet indgår i en langsigtet indsats for bedre fødevaresikkerhed, som også omfatter overgangen til økologisk landbrug.

Del i dit netværk

Seneste blogindlæg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev