I Mongoliet hjælper vores omfattende førskoleprojekt tusindvis af nomadebørn med at tage det første vigtige skridt ind i skolelivet.
Læsetid 5 min.
I de mongolske landdistrikter er skolestart for nomadernes børn ikke blot en ny hverdag – det er et skift i livsbane. Og for mange af de yngste børn i nomadefamilierne er det en stor omvæltning at begynde i skole uden nogen form for forberedelse a la børnehave.
Derfor blev projektet bedre skolestart-bedre skoleliv sat i søen tilbage i 2019: Et initiativ, der kombinerer pædagogisk støtte, social udvikling og fokus på familiens aktive rolle for at sikre, at 5-årige børn – uanset hvor de bor – får en tryg og god skolestart.
“Min søn er fortsættelsen af mit liv,” siger en ung far stolt, da han ser sin dreng sidde med sin første skolebog.
En anderledes skoleforberedelse
Projektet sigter mod at nå de børn, der ikke har adgang til almindelig børnehave. I stedet får de undervisning gennem alternativ førskoleundervisning – ofte i hjemmet suppleret med lokale grupper – støttet af arbejdsbøger, lærere og forældreinvolvering.
Målet er at styrke børns skoleparathed – både fagligt og socialt. For mens mange børn lærer at skrive deres navn og tælle til ti, er det sociale aspekt en særlig udfordring for børn, der er vokset op langt fra fællesskaber og institutioner.
“Børnene kunne løse simple regnestykker, men havde svært ved at tale med lærere. De var generte, og nogle svarede kun med et ord – eller slet ikke,” fortæller en lærer fra Uvurkhangai-provinsen.
Vores projekt er oprindelig inspireret af data, der viste, at 80% af alle de børn, der droppede ud af skolen i de første par år, var nomadebørn.
Forældrene spiller hovedrollen
Projektet har – ikke overraskende- vist, at forældrene er afgørende. Ikke som passive støtter – men som aktive undervisere. Med lydhistorier på telefonen, videoer på Facebook og fysiske besøg på skolen, bliver forældrene en vigtig brik i deres barns læringsrejse.
I landsbyen Galt blev der oprettet en gruppechat med navnet “En god skolestart”, hvor 46 forældre, lærere og frivillige løbende udveksler billeder, spørgsmål og opmuntring. En mor uploader en video af sin datter, der reciterer gamle mongolske ordsprog. En anden deler stolt en tegning.
I Ulaan-Uul i det nordlige Khuvsgul næsten 1000 km fra hovedstaden, blev 30 fem-årige børn omfattet af projektet. Mange bor i områder uden god mobildækning. Her blev QR-koder brugt til at dele historier offline – og i Selenge-provinsen blev lydfiler delt på hukommelseskort. Den ofte vanskelige eller helt umulige adgang til moderne hjælpemidler og infrastruktur inspirerer til en imponerende opfindsomhed bland de mongolske lærere.
Fra blyant til livskompetencer
Skoleparathed handler ikke kun om at kunne skrive bogstaver og tælle. Det handler også om at kunne vente på tur, forstå regler, sige sin mening og vise empati.
Derfor arbejder projektet nu med metoder fra SEE Learning (Social, Emotional & Ethical Learning) – en tilgang, der fremmer empati, følelsesregulering og samarbejde og som er inspireret af erfaringer fra det eksil-tibetanske samfund med stærk støtte fra Dalai Lama. Det har givet ny energi til undervisningen og inspireret lærerne til at udvikle egne mikroprojekter.
“Det gode betyder kvalitet, sundhed og visdom,” lyder et mongolsk ordsprog. Det kunne også have være titlen på projektet.
Resultater og visioner
I løbet af skoleåret 2024-2025 er 1.000 arbejdsbøger og forældreguides trykt og uddelt under projektet. Dermed har vi siden 2020 nået omkring over 4.500 nomadebørn , selvom de første to år var hærget af corona-pandemi med lukkede skoler og omfattend forbud mod enhver form for indenlandsk rejse.
Vurderinger viser, at over 40 % af børnene er på højt niveau af skoleparathed, 32% anses at være på mellemniveau, og resten halter bagefter og har brug for ekstra opmærksomhed, når de starter i skole.
Det mongolske undervisningsministerium foretager årlige stikprøver af elevernes faglige og sociale færdigheder i første klasse. Indtil videre klarer de nomadebørn, der er involveret i projektets hjemmebaserede skoleforberedelse sig helt på niveau med dem, der har gået i børnehave.
Projektet og den nationale udfordring
I juni 2022 kom en ministeriel forordning om alternativ førskoleundervisning. Denne forordning gør det obligatorisk for 5-årige børn at deltage i bestemte aktiviteter og træning, herunder 80 timer i fællesgruppe og 120 timers familiebaseret træning pr. skoleår for at sikre skoleparathed. De 80 timers fællesgruppe afvikles typisk over et par uger i sommerferien, hvor nomadebørnene enten kan tage til landsbycentrets børnehave eller i til den ger-børnehave, der bliver opstillet i deres bagh (mindre administrativt område).
Trods regeringens indsats og vores projekt er behovet stadig stort. Økonomien tillader os ikke at inkludere alle 5-årige i de 62 distrikter, hvor projektet gennemføres. Der ikke tilsvarende initiativer i de øvrige 238 distrikter.
Over 30.000 nomadebørn har endnu ikke adgang til børnehave og vil formentlig heller ikke få det. De bor for langt fra landsbycentrum og familierne kan ikke/vil ikke flytte eller splittes op.
Projektet er i sin slutfase, og vi øger indsamlingen af erfaringer og resultater. Selv er vi og vores mongolske partner ikke i tvivl: den mongolske stat bør videreføre indsatsen og udbrede initiativet til alle landdistrikter.
Omregnet til danske kroner og baseret på fire års erfaringer har projektets indsats med hjemmebaseret skoleforberedelse af nomadernes femårige børn et sted mellem 205 og 320 kr. pr. barn. Selv i Mongoliet, er det ikke voldsomt mange penge.
