Det er velkendt. Man leder efter noget bestemt, og opdager noget helt uventet undervejs.
For et par dage side var jeg på jagt på internettet efter data og historier, der kunne bidrage til at belyse CICEDs slogan ’better education – better lives’.
Blandt mange overskrifter i søgningen, var der især én, der fangede min opmærksomhed: ’The most dangerous ways to school’
En dokumentar-serie om, hvad børn – og deres forældre – trodser for at komme i skole. Skole og uddannelse er kilde til håb om et bedre liv.
Blandt de farligste veje hører skolevejen i den mongolske vinter.
Dokumentaren er en smuk påmindelse om, hvorfor vi støtter forbedring af forholdene på mongolske kostskoler i landdistrikterne. Nomadebørn, der er lever mere end nogle få kilometer fra skolen, kan ganske enkelt ikke vandre eller ride i timevis frem og til bage i 30 graders kulde.
Lige nu er skolerne corona-lukkede, men når virussen er under sikker kontrol, skal tusindvis af børn over alt i Mongoliet igen indkvarteres på skoler i landdistrikterne.
Det er ikke altid lige sjovt, og mange steder lider skolerne stadig under kollapset tilbage i 1990erne.
CICEDs projekt ‘Better School Start – Better School Life’fokuserer bl.a. på bedre pædagogik, flere fritidsmuligheder, bedre omsorg, tæt-på-familielignende-miljø.
Vi glæder os til at fortælle mere, når projektet vågner igen efter corona-søvnen.
Den mongolske del af dokumentar-serien kan ses her
Og har man mod på flere farlige skoleveje, så er der skræmmende mange eksempler på youtube.comsøg på ‘The most dangerous ways to school’
Skulle man endelig også have tid og lyst til at udfordre sit engelske og blive klogere på historien bag de mongolske kostskoler i landdistrikterne, så kan jeg varmt anbefale artiklenNon-traveling ‘Best Practices’ for a Traveling Population: the case of nomadic education.
Orker man ikke at læse hele artiklen, så start med afsnittet på s. 26 under overskriften ‘Nomadic Education in the People’s Republic: historical background’
God kigge- og læselyst.
