Det skulle være civilsamfundets port til verdensmagten. I stedet er FN’s NGO-udvalg blevet en barriere, der systematisk holder kritikere ude.
Den 8. april valgte FN’s Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC) 19 nye medlemmer til udvalget, der afgør, hvilke organisationer der får adgang til FN-systemet.
Resultatet er en sejr for autoritære regimer: 13 af de 19 nyvalgte stater er kendt for at undertrykke eller helt lukke ned for det civile råderum i eget land.
Valget var næsten uden konkurrence. Fire af FN’s fem regionale blokke opstillede lukkede lister med præcis lige så mange kandidater, som der var ledige pladser.
Det betød, at lande som Kina, Saudi-Arabien, Cuba og Nicaragua automatisk sikrede sig sæder i det udvalg, der har til opgave at beskytte netop de rettigheder, disse stater krænker hjemme.
Kun i den østeuropæiske gruppe var der reel konkurrence, hvor demokratiske Estland og Ukraine besejrede det autoritære Hviderusland – et bevis på, at åbne valg giver bedre resultater.
Adgang nægtet på fire dage
Konsekvenserne af sammensætningen er allerede mærkbare. I januar brugte Algeriet sin indflydelse til at få frataget to organisationer deres adgang til FN. Den italienske gruppe Il Cenacolo og den Genève-baserede CIRAC blev anklaget for henholdsvis politiske udtalelser og salg af adgangskort til FN– påstande, som de kun fik fire dage til at imødegå.
På trods af protester fra Schweiz, Costa Rica og Storbritannien om, at organisationerne ikke havde fået en fair chance, stemte 11 af udvalgets 19 medlemmer for at indstille en fratagelse af deres status.
Episoden illustrerer en voksende tendens, hvor repressive stater bruger bureaukratiske finurligheder til at straffe organisationer, der arbejder med menneskerettigheder.
Forsinkelse som våben
Problemet rækker længere tilbage end enkelte afstemninger. NGO-udvalgets officielle mandat er at lette adgangen til FN, men i praksis fungerer det ofte som en “anti-ngo-komité”.
Stater som Kina, Indien og Pakistan stiller gentagne gange detaljerede spørgsmål og kræver komplekse dokumenter med kort varsel for at forsinke ansøgningsprocesser i årevis.
Et grelt eksempel er International Dalit Solidarity Network, hvis ansøgning blev blokeret af Indien i 15 år, før de endelig fik status i 2022. I øjeblikket venter hundredvis af ansøgninger på behandling, mens organisationer løber tør for ressourcer i ventetiden.
Kravet om fysisk tilstedeværelse i New York for at deltage i møderne gør ondt værre for mindre organisationer fra den globale syd.
Advarser blev ignoreret
Før valget advarede over 80 civilsamfundsorganisationer og 40 uafhængige FN-eksperter om, at komitéen misbrugte sin magt til at blokere kritiske stemmer. Mere end halvdelen af kandidaterne til årets valg har været nævnt for repressalier mod folk, der samarbejder med FN. Alligevel blev advarslerne fejet af bordet.
Når døren til FN lukkes i for organisationer fra repressive lande, mister lokale lokalsamfund deres eneste mulighed for at gøre deres stemme gældende internationalt.
Som situationen ser ud nu, er det ikke civilsamfundet, der har adgang til FN, men derimod de stater, der er mest opsatte på at holde det ude. Det er på høje tid med en reform af et system, der er blevet vendt mod sin egen mission.
Artiklen er baseret på nyhed i CIVICUS Lens
