I hjertet af Nepals bakkelandskaber (alt under 4.000 m er bakker, red.) i distrikterne Syangja og Kavre, står fire lokalsamfund over for en eksistentiel udfordring. Ændrede vejrmønstre, hyppige jordskred og langvarige tørkeperioder truer ikke blot høsten, men hele eksistensgrundlaget for de familier, der bor her. Men i stedet for passivt at modtage nødhjælp, er disse samfund nu i gang med en transformativ rejse mod klimaresiliens.
Det sker gennem projektet ”Building Climate Resilient Communities” (BCRC), et ambitiøst samarbejde mellem den nepalesiske organisation ASK Nepal og CICED og Trianglen. Med et budget på knap 700.000 kroner og en løbetid på 24 måneder fra 2026 til 2028, vil projektet bidrage til at vende udviklingen ved at kombinere tekniske løsninger med stærk lokal forankring.
En helhedsorienteret model
Centralt i indsatsen står den såkaldte ”Climate Smart Village” (CSV)-model. Hvor mange tidligere udviklingsprojekter har fokuseret snævert på landbrugsproduktionen, tager CSV-modellen et skridt videre. Den er nu vedtaget som officiel politik af den nepalesiske regering og fungerer som en integreret tilgang, der kobler technologiske landbrugsløsninger sammen med lokalpolitik, klimainformation og alternative finansieringsformer.
“Vi bevæger os væk fra at se på landbrug som isoleret produktion. Det handler om en bredere forvaltning af naturressourcer og en styrkelse af lokalsamfundets rettigheder”.
I praksis indebærer det seks konkrete indsatsområder. Landmændene introduceres for klimasmarte teknologier som drypvanding, opsamling af regnvand og dyrkning af tørkeresistente afgrøder. Samtidig etableres der systemer, der kan varsle om ekstremt vejr, så bønderne kan nå at beskytte deres marker før et skybrud eller en tørkeperiode sætter ind.
Lokal viden og politisk forankring
Nøglen til projektets succes er, at løsningerne ikke dyttes ned over hovedet på lokalbefolkningen. Udviklingen tager udgangspunkt i bøndernes egen viden om deres jord og klima. Denne viden kombineres med kapacitetsopbygning af såkaldte ”lead farmers” – lokale frontløbere, der fungerer som forandringsagenter. Gennem demonstrationer og peer-to-peer læring spreder de nye metoder til naboerne, hvilket sikrer, at viden bliver i lokalsamfundet.
Men tekniske løsninger alene er ikke nok. Projektet lægger stor vægt på at få klimatilpasning skrevet direkte ind i de kommunale planer og budgetter. Ved at engagere sig i politisk fortalervirksomhed hjælper projektet lokalsamfundene med at organisere sig og kræve deres rettigheder over for lokale myndigheder. Målet er, at tiltagene bliver institutionelt forankret, så de fortsætter, længe efter projektperioden udløber i 2028.
Inklusion af de mest sårbare
Et særligt fokus i BCRC-projektet er den sociale inklusion. I Nepal er det ofte kvinder, Dalitter og marginaliserede etniske grupper/oprindelige folk (janajati), der rammes hårdest af klimaforand-ringer, samtidig med at de har mindst indflydelse på beslutninger-ne. Projektet sikrer derfor, at disse grupper inddrages aktivt i planlægningsprocesserne.
Gennem oprettelsen af lokale ”revolving funds” – rullende fonde – får bønderne direkte adgang til kapital, de kan investere i klimatilpasning. Dette skaber en økonomisk uafhængighed og styrker samarbejdet mellem borgere, private institutioner og kommunale myndigheder.
Bæredygtighed gennem ejerskab
Den overordnede filosofi bag ”Building Climate Resilient Communities” er lokalt ejerskab. Landsbyerne støttes i selv at analysere deres sårbarheder og udarbejde handlingsplaner for tilpasning. Ved at kombinere struktureret budgettering og løbende overvågning sikres det, at de knappe ressourcer anvendes effektivt til gavn for både de direkte modtagere og de omkringliggende samfund.
Når projektet runder af i 2028, er målet ikke blot, at der er høstet mere i markerne. Målet er, at lokalsamfundene i Syangja og Kavre har fået værktøjerne, den politiske indflydelse og den økonomiske styrke til selv at håndtere fremtidens klimaudfordringer.
Endnu et eksempel på, hvordan udviklingsbistand kan skabe langsigtet forandring, når den bygger på respekt for lokal viden og rettigheder.
