Læsetid: 3 min – Fotoserie: 3 min
Om et år skal de i skole. Og flytte hjemmefra og bo på dormitory (skolernes kostafdelinger) sammen med en masse andre børn, som de ikke kender. Måske er der et par søskende. Forhåbentlig tager lærerne rigtig godt og omsorgsfuldt imod dem. Vi gør i hvert fald noget for, at overgangen skal blive tålelig. Læs forrige nummer af CICED NYT.
De er kun fem år nu, men hvis de skal kunne følge godt med og matche deres jævnaldrende i første klasse, så kan de desværre ikke nøjes med at tulle rundt og hjælpe til med dyrene eller hente vand i det kommende års tid. De må også øve sig i at snakke, fortælle og stille spørgsmål. Finmotorikken skal skærpes, og der er en masse begreber som årstider, klokken og farverne, tal og bogstaver, som de skal nå at stifte bekendtskab med inden det første skoleår, som for dem starter om 12 måneder.
CICEDs projekt med vores partner Mongolian Association for Primary and Secondary School Development (MAPSSD) er i gang med at nå endnu 1000 femårige nomadebørn fra 58 distrikter (soums) fordelt på alle 20 provinser (aimags) i Mongoliet.
Inspirationen til projektet, der startede tilbage i 2019, var en konstatering af, at 80% af alle de børn, der droppede ud af skolen inden for de første to år, var nomadebørn. De var blandt andet ’bagud-på-point’ i forhold til deres klassekammerater, der havde gået i børnehave i et år, måske to. (Og så havde de frygtelig hjemvé. Skolernes kostafdelinger (dormitories) var ikke gearet til at modtage små seksårige, når nu man var vant til og indrettet på otteårige. Derfor har vi også fokus på trivsel i dormitories for de små.
Selvom den mongolske regering i de senere år har udbygget børnehaverne, så der er mindst en børnehave i hver af de 300 soumcentre i landdistrikterne, så er det ikke nogen hjælp til nomadernes børn. Der er ganske enkelt for langt fra bostederne, der skifter 4-6 gange om året, og til skolen. Børnene kan ikke nå frem og tilbage på en dag. Om vinteren i minus 30 grader og snestorm er forbindelsen til centrene helt afbrudt. Derfor er hjemmebaseret skoleforberedelse med forældre og søskende som hjælpelærer og støttepædagoger, den eneste mulighed, hvis nomadernes børn skal komme lige så godt fra skolestart som deres jævnaldrende ikke-nomadebørn.
Indtil videre er vi lykkedes ganske godt med indsatsen. Ingen registrerede dropouts. Undervisningsministeriets egne tests viser, at børn med hjemmebaseret skoleforberedelse klarer sig fagligt på niveau med alle andre børn. Ikke-nomadeforældre efterspørger nu de materialer og vejledninger, som projektet har udarbejdet og fordelt til indtil videre 4000 nomadebørn.
Vi forsøger os igen med et potpourri af fotos, der viser, hvorledes mange forskellige soumcentre griber opgaven med de femårige nomadebørn an. Alle steder supplerer man opgavebog og forældre vejledning med en lille taske eller et stort charteque fyldt med blyanter, farver, saks, lineal og meget mere. Nogle steder benyttes årets første skoledag – for alle de andre børn – til at overrække materialerne til de børn, der skal forberede sig hjemme i de kommende år. Der laves kontrakter med forældrene, og forældre, der har været processen igennem honoreres med diplom.
Se striben af fotos af glade, betuttede, spændt og bekymrede børn – klik her.
God fornøjelse!
