Indsamling til basketball bane til Children’s Ger

Børn og  unge på Children’s Ger har brug for en basketball bane. Og det skal være én, der også forhindrer, at vildskud ender på nabogrunden.

Det lyder ufatteligt, men det er ganske rigtigt. Legepladsen på Children’s Ger er den eneste legeplads i deres distrikt med ca. 12.000 indbyggere.

Derfor er Children’s Ger også et yndet opholdssted for elever og deres legekammerater. Basketball er meget populært i Mongoliet. Overalt er der opført baner på skoler. Selv ved små bosættelser kan man finde en hjemmelavet basketball kurv.

Prisen for en basketball bane til Children’s Ger er 40.000 kr. Detaljeret budget nedenfor.

CICED bevilger de første 20.000 kr., og vi har allerede tilsagn om yderligere 5.000 kr. fra private sponsorer. Altså skal vi finde de resterende 15.000 kr. 

Hvis du har en skilling til overs, så støt etablering af basketball bane på Children’s Ger. Den skal op og stå i løbet af april, så den kan skabe glæde sammen med det mongolske forår.

Scan QR koden lige under artiklen. Den tager dig direkte til MobilePay. Udfyld beløb og skriv basket i beskedfeltet. Eller indbetal via bank 8401-1148263 – mrk. basket.

På forhånd tusind tak

.

Budget for etablering af basketball bane på Children’s Ger

Nivellering og støbning af areal: 11.560 kr.

Modulært underlag af hård plast: 7.065 kr.

Stang, bøjle, bagplade osv.: 3.310 kr.Et hegn rundt om banen: 10.435 kr.

Arbejdsomkostninger: 7.630 kr.

Om økonomien i Children’s Ger

Children’s Ger er udelukkende finansieret af private bidrag. Det samlede budget er stramt og ligger på knap 375.000 kr. årligt. Heraf går 200.000 kr. til lønninger til de fem ansatte:

To lærere, der også fungerer som socialrådgivere, familierådgivere og meget andet, to hjælpere, der sørger for daglige måltider til alle – ofte det eneste ordentlige måltid børnene får, og en pedel, der tager sig af alt det, som en pedel normalt tager sig af.

De resterende 175.000 kr. går til mad, en ugentlig svømmetur i det o!entlige bad, elektricitet, varmt vintertøj til alle, skolebøger, vand, a!aldsindsamling og fejring af Tsagaan Sar, det mongolske nytår, børnenes internationale dag den 1. juni og den mongolske version af jul, Yolka, hvor bedstefar Winter kommer med gaver. Også for alle).

Del i dit netværk

Seneste blogindlæg

Debatmøde om lokalt ledet udvikling

- d. 26. november 2024

Hvordan kan vi arbejde med og blive bedre til at sikre udvikling, der er forankret lokalt? Mange frivillige organisationer og NGO’er samarbejder tæt med lokale organisationer og samfund i det globale syd for at forbedre levevilkår, fremme rettigheder og meget mere.

Men at arbejde ’nedefra og op’ og have et ’deltagerorienteret’ fokus har også nogle faldgruber, som kan forhindre de gode intentioner i at blive fuldt ud realiseret.

iiINTERest og CICED inviterer til debat. Og god krydret indisk mad til at gå hjem på.

Deltagelse gratis, men tilmelding nødvendig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev