Lad os passe på det liberale demokrati

Støtte til civilsamfundet bør aldrig komme med krav om opbakning til en bestemt ført politik.

En sag om åbenlyst uacceptable ytringer fra enkeltpersoner i Mellemfolkeligt Samvirkes råd og bestyrelse har udviklet sig til en principiel debat om civilsamfundets rolle i et levende demokrati. Førstnævnte skal håndteres. Sidstnævnte skal vi alle værne om. Flere folketingspolitikere og Berlingske i sine lederspalter er over den sidste uge kommet med stærke opfordringer til at fjerne støtte til organisationer, der udtrykker kritik eller politisk uenighed med regeringen. Det ser vi på med bekymring, for statslige bevillinger bør aldrig blive en mundkurv. Vi er glade for, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen afviser disse opfordringer, for det er en demokratisk uskik, når politikere trækker “fjern statsstøtten”-kortet, når organisationer er kritiske over for en ført politik.

I Danmark tildeles støtte til civilsamfundet ikke med et modkrav om at følge en bestemt politisk linje eller dagsorden. Det bør den aldrig gøre. Til gengæld kommer støtten med vigtige krav om gennemsigtighed og om at midlerne selvfølgelig går til indsatser, som gavner mennesker i både Danmark og resten af verden. De krav, retningslinjer og revision vi er underlagt, står vi altid til regnskab for. Men som selvstændige organisationer har vi også egne visioner og dagsordner, som vi arbejder for uafhængigt af bevillinger fra staten. Accepten af den selvstændighed og respekten for armslængdeprincippet er grundlæggende for samarbejdet mellem stat og civilsamfund i Danmark. 

Der er lande, hvor støtte til organisationer kommer med krav om censur, eller hvor staten dikterer deres arbejde. I Danmark derimod har vi en stærk tradition for ytringsfrihed og et frit råderum for civilsamfundet. Et råderum vi bruger til at råbe op og pege på uretfærdigheder. Vi roser regeringer og partier uafhængigt af farve og fløj for gode tiltag, mens vi stiller os kritiske overfor det, vi er uenige i. Det er dybt problematisk, når politikere anfægter civilsamfundets ytrings- og foreningsfrihed, fordi vi samtidigt er samarbejdspartnere, der løfter nogle af statens vigtige og strategiske opgaver.
Hver dag samarbejder vi med stat, regioner og kommuner om opgaver inden for det sociale område, udenrigspolitik og udviklingspolitik, asyl og integration og omkring styrkelse af rettigheder og demokrati både i Danmark og ud i verden. Men det gør ikke civilsamfundet til statens forlængede arm, og de midler vi modtager, tildeles ikke i bytte for vores uafhængighed, ytringsfrihed og visioner om en mere lige og retfærdige verden. Mediestøtten går heller ikke kun til medier, der dækker samfundet i enighed med regeringen, men gives i en anerkendelse af, at medierne spiller en vigtig demokratisk og uafhængig rolle i samfundet. Det gør civilsamfundet også – i samme høje og vigtige grad.

Underskrevet af:

Charlotte Slente, Anders Ladekarl, Johanne Schmidt-Nielsen, Vibe Klarup, Jonas Nøddekær, Rasmus Stuhr Jakobsen, Majbrit Berlau, Dorthe Petersen, Tim Whyte, Lars Koch, Mads Klæstrup Kristensen, Thorkild Olesen, Jeef Bech, Jakob Kronik, Henriette Laursen, Jesper Højberg, Maria Krabbe Hammershøy, Torleif Jonasson, Lars Christian Østergreen, Kathrin Wessendorf, Bjarke Rambøll, Garba Diallo, Mie Roesdahl, Toke F. Nyborg, Misha Wolsgaard-Iversen, Marie Sigvardt, Lene Marie Andreasen, Johnny Baltzersen, Lisa Henry, Janice Goodson Foerde, Rasmus Bering, Thor Markussen, Katja Gunnertoft Bojsen