Vores samarbejde i Mongoliet forlænges endnu en gang. Og igen skyldes det omkostningseffektiv ledelse hos vores mongolske partner. Det giver os unikke muligheder for at gøre det, som udviklingsprojekter altid bør stræbe efter. Nemlig, ”institutionalisering” af erfaringer, resultater, ny viden og nye kapaciteter, der står og blinker, når projekter er fremme ved udløbsdatoen.
Projektet bedre skolestart-bedre skoleliv for nomadernes børn i Mongoliet skulle være slut med udgangen af november 2025. Efter seks år – afbrudt i godt to år af corona-pandemien – har vi netop sammenfattet erfaringerne og gjort resultaterne op ved en afsluttende konference i Ulaanbaatar.
Det er ikke småting, der er præsteret af vores mongolske venner.
Mere end en fordobling
Oprindelig skulle vi nå 2000 fem-årige børn med hjemmebaseret skoleforberedelse. Det blev til 5100 børn af nomadefamilier. Vi har standset frafald i skolen blandt nomadernes børn, og sikret at børnene er på niveau med deres klassekammerater, der har gået et par år i børnehave.
Skole-hjem samarbejdet og nomadefamiliernes opbakning til børnenes skolegang og deres ophold på skolernes kostafdelinger (dormitories) er styrket markant. Mange nomadefamilier har fået en ny dimension i samværet med deres mindre børn. De læser, lytter og lærer sammen. Og de taler med andre nomadefamilier om deres erfaringer med at forberede børnene på skolegang. Det lyder måske ikke af det store, men mongolerne selv fortæller, at det er et nybrud.
Hjemlig omsorg langt hjemmefra
På tværs af de 57 ”dormitories” (skolernes kostafdelinger for nomadebørn, red.), der har deltaget i projektet er meldingen, at omsorg, velvære, fritids- og læringsaktiviteter har fået et kolossalt boost. Samtidig er der sat fokus på dormitories som aldrig før.
Nomadefamilier har oplevet, at de bliver hørt og taget alvorligt, når de bekymrer sig om deres små børns velbefindende, når de skal starte i skole som seks-årige. Det socio-emotionelle stress, som de små børn oplever, når de for første gang skal hjemmefra, håndteres nu meget bedre end tidlilgere. Lærere og andet personale har fået ny viden og nye kompetencer til at vise den omsorg og opmærksomhed, der er helt afgørende for, at de nyankomne kan føle sig hjemme. Dormitories er indrettet med særlige rum og aktiviteter for de små og nyankomne elever.
Langtidsholdbar
Projektet har produceret undervisningsmaterialer, supplerende læs-og-lyt fortællinger og forældrevejledninger til den hjemmebaserede skoleforberedelse. Vores mongolske kolleger har udviklet en læreplan til forberedelse af lærere, der faciliteter den hjemmebaseret skoleforberedelse. Der er leveret massevis af materialer til nye aktiviteter og etablering af læringscentre på kostafdelingerne. Dormitory-lærerne har fået efteruddannelse og de har været med på udvikling af en håndbog baseret på konkrete eksempler af god praksis.
Lokalsamfund, lokale, regionale og nationale myndigheder er opmærksomme på de særlige udfordringer og behov, der knytter sig til nomadebørns skolestart og skoleliv. En opmærksomhed, som man skulle tro var tilstede i et land, der vidt og bredt – og især i turismeøjemed – præsenterer sig, som nomadernes land udstrakt over endeløse stepper under Tenger, den evige blå himmel.
Men sådan er det ikke pr. automatik i det moderne Mongoliet. Talmæssigt udgør nomadebefolkningen 35-40% af befolkningen, men den politiske beslutningskraft er kidnappet af en elite med primært urbane rødder og uden kendskab til eller forståelse for nomadelivet.
Vores projekt har imidlertid påkaldt sig en del opmærksomhed. Og man skal som bekendt ’smede mens jernet er varmt’.
Forlængelse og institutionalisering
Med den nye opmærksomhed og med CISUs godkendelse af en forlængelse frem til udgangen af juni 2026, får vi unikke muligheder for at løfte erfaringer, resultater og ny viden og kompetence over i institutioner, som kan sikre videreførelse af arbejdet, og som ikke er afhængige af udenlandske donationer.
Det gælder den nationale læreruddannelse ved Teacher Training Colleges. Det gælder for lærernes efteruddannelse, som udvikles og gennemføres i et samspil mellem det nationale center for uddannelse og de regionale ’education and culture centers’. Og, det gælder for det politikudviklende National Institute of Education samt naturligvis undervisningsministeriet.
Ved Teacher Training College i Ulaanbaatar er der allerede varslet et tillægskursus for dem, der kunne være interesseret i at arbejde i dormitories. Kurset udbydes første gang i marts 2026.
Udover uddannelse, efteruddannelse og videreudvikling af materialer, så sætter vi også kurs efter at påvirke lovgiving og budgetfordeling til skoleforberedelse. Lige nu er kun børnehaver godkendt, men der er lydhørhed for, at få hjemmebaseret skoleforberedelse ind i de officielle rammer og dermed også på den årlige finanslov.
Der bliver mangt og meget at fortælle om i de kommende otte måneder.
I første omgang kommer der flere fortællinger om projektets resultater.
