Marcus Balslev, skattet ven og kollega, medstifter af CICED er død efter kort tids sygdom.
Marcus var et af de mest ordentlige mennesker, jeg nogensinde har mødt.
Ordentlig i ordets videste betydning.
Altid opmærksom over for andre. Og intenst fokuseret på sine opgaver. Sit ansvar.
Altid parat til at give noget af sig selv, for at andre kunne få det lidt bedre.
Det var livsbekræftende og et privilegium at arbejde sammen med Marcus.
For Marcus var ’godt nok’ i tilværelsen og i det faglige arbejde aldrig godt nok.
Han skulle og kunne altid give et ekstra nøk.
Livet og arbejdet skulle mere end bare lykkes.
Det ved de ikke mindst i Eritrea, hvor Marcus gennem flere år var hjerne og hjerte bag et skræddersyet uddannelsesprogram, der førte et par snese studerende uden de optimale forudsætninger frem til velbestående diplomuddannelser.
Det ved de mange kolleger og studerende, hvor Marcus var en krumtap i et ambitiøst arbejde med udvikling af det internationale arbejde.
Marcus var venligheden og livsglæden selv.
Han var i fuldtonet højt humør, når han på kontoret kunne glæde os med gastronomiske overraskelser en sen eftermiddag.
Og når vi som ’de sorte får’ indbød kolleger til spisning under parolen ’lam i roen’.
Ingen buffet under Marcus’ tutelage.
Kun klassisk servering med fem retter.
Bruce Springsteen for fuld udblæsning til dessert.
Og dans til solen stod op.
Da de internationale udviklingsprojekter ikke havde nogen fremtid hos UCC, var Marcus omgående med på at stifte CICED.
I de første år, var han en drivende kraft bag CICEDs succes.
BUPL og Afrika kaldte. Marcus blev en uhyre afholdt og højt respekteret aktør inden for udvikling af early childhood education i en række afrikanske lande. Lovprisninger stod i kø på de sociale medier, hver gang Marcus havde arrangeret en workshop eller holdt oplæg på en stor konference.
Marcus er gået bort. Han er dybt, dybt savnet.
Men hele hans vidunderlige og kærlige væsen bliver hos os.
Æret være hans minde.
På CICEDs vegne
Johnny Baltzersen, chair
