Læsetid 7 minNogle få små projekter bruges til at mistænkeliggøre hele den danske udviklingsbistand. Angrebet på OpEn-puljen ligner første led i en langt større borgerlig kampagne
I en tid, hvor de borgerlige partier ikke rigtigt har noget at byde på, som kan samle befolkningen – eller dem selv – bag en borgerlig dagsorden, så har de borgerlige partier minus Moderaterne, kastet sig ud i en besynderlig ødelæggelse af dansk udviklingsbistand. Første offer, er en lovbestemt pulje til oplysning og engagement – OpEn puljen.
Da puljen blev vedtaget i 2022 stemte 91 medlemmer af Folketinget for lovgivningen. Blandt støtterne var Venstre, Konservative og Liberal Alliance.
Og det er faktisk lidt pudsigt, at læse referatet af 1. behandlling i Folketinget i november 2021 af den lovændring, der banede vej for OpEn puljen. Her er det Enhedslisten, der er kritisk, fordi noget andet er blevet lukket ned, mens Venstre og Konservative er positive overfor den nye pulje. Man kan bl.a. læse Venstres ordfører Karen Ellemann sige:
”Essensen i det her er for mig at se lige præcis den folkelige støtte til og det folkelige engagement i det udviklingsarbejde, som udføres af Danmark med gode danske skattekroner.…..
Når jeg så kigger på forsamlingen her, handler det også for os om det med at få gjort udviklingspolitik til en folkesag; at endnu flere engagerer sig, støtter det og forstår, at det betyder noget, at Danmark engagerer sig både bilateralt og multilateralt, at vi er med i FN og EU, men jo også i de direkte programsamarbejder med de enkelte lande. Og når vi tager til folkemøder, uanset om det er til folkemødet på Bornholm eller folkemødet i Kenya, oplever vi jo også et stort engagement i forhold til det udviklingspolitiske arbejde.”
Fra folkesag til fjendebillede
Bevares, man har lov til at blive skuffet over, hvordan en lovgivning, som man har været med til at vedtage, bliver udmøntet i praksis. Men det er da tankevækkernde, at det er nu, midt i en famle-fumletid for de borgerlige partier og kort før en ny runde OpEn ansøgninger går i gang, at man vælger at skyde gråspurve med store kanoner.
Selvom kritisk eftersyn af brug af skatteborgernes penge altid er vekommen, så er det som om, at der mangler lidt proportionssans i den megen borgerlige buldren.
OpEn puljen har i alt bevilget 202 projekter til en samlet sum af ca. 82 mio. kroner siden 2023. De tre projekter, som Berlingske og en række borgerlige politikere har brugt mest krudt på beløber sig til 1,3 mio. kr. Altså 1,6% af det samlede beløb eller 1,5% af det samlede antal bevilligede projekter.
I Berlingske d. 10. september kunne man læse, at en ”samlet borgerlig front” vil lukke OpEn puljen.
Det svarer til at kræve, at Berlingske Medier skal miste sine 39 mio. kr. i mediestøtte, fordi chefredaktøren i skyndingen kommer til at påstå noget, som han senere må trække i land og undskylde for.
Første led i et større angreb?
Borgerlige partier er vist mindst lige så gode til at regne som dem på midten eller til venstre i dansk politik. Så de kender godt regnestykket ovenfor. Og de ved også, at den er helt galt med proportionssansen.
Derfor kan jeg ikke sige mig fri for at få den tanke, at OpEn puljen blot er første led i et bredere angreb på dansk udviklingsbistand, som ellers nyder betydelig opbakning i den danske befolkning.
Mads Strange fra Liberal Alliance gøder grundigt den mistanke i Berlingske d. 17. september, ved at minde om, at LA vil sænke bistanden fra de 0,7% af BNI til 0,5%. En nedskæring der koster de fattigste lande godt 6 milliarder kroner, hvorfor det er uforskammet hyklerisk, når Strange i samme indlæg proklamerer, at LA vil ”hjælpe både malariapatienter, folk ramt af sult eller tørke og skolebørn i Ukraine”.
Det er vedokumenteret, at misinformation og negative kampagner er meget effektive midler til at undergrave befolkningers opbakning til politiske indsatser, herunder udviklingsssamarbejde og international politik.
En stor OECD rapport fra 2025 viser, at fejlopfattelser om global fattigdom, ulighed og bistand kan svække opbakningen. OECD fremhæver derfor også global uddannelse, kritisk tænkning og borgerinddragelse (min fremhævelse) som vigtige forudsætninger for befolkningens støtte til udviklingsbistand.
To tyske forskere har i en artikel offentliggjort d. 24. august i år i Development Policy Review dokumenteret, hvorledes bevidst misinformation om tysk bistand til Peru påvirker folks opbakning til udviklingsbistand i negativ retning.
Den konkrete sag om tysk bistand til Peru har en del paralleller til medie- og politikerkampagnen mod OpEn.
Da cykelstier blev til 2,36 mia. kr.
I Tyskland var det Michael Espendiller fra AfD, der under en debat i Forbundsdagen i november 2023 satte det hele i gang med at påstå, at Tyskland havde givet 315 mio. euro til cykelstier i Peru.
I mange ører lyder det umiddelbart lidt skørt med så mange penge – 2,36 mia. kroner til cykelstier. Sagen var imidlertid mere kompleks, og det kunne Espendiller med sin doktorgrad i statistik godt selv have regnet ud.
Tyskland havde givet en samlet pakke på 315 mio. euro til infrastruktur projekter i Lima, Perus hovedstad. Hovedparten af beløbet var givet som lån til bl.a. nye og miljøvenlige busser. Der var givet 44 mio. euro til atl forbinde eksisterende cykelruter og koble dem til metro og hurtigbusser. Dermed skulle Limas indbyggere i det daglige kunne kombinere cykel og kollektiv trafik, og luftforurerningen over byens 10 mio. indbyggere kunne forbedres over tid.
En dansk AfD manøvre
Lad os lige erindre om begyndelsen på hetzen mod den danske OpEn pulje. Startskuddet har også sit afsæt i udtalelser fra en stemme på den ydre højrefløj i Danmark, den såkaldte Baronen fra Øresund. Til BTs podcast Borgerlig Tabloid fortæller han, at han er jurauddannet, og som sådan burde han være i stand til at skille skidt fra kanel i sit såkaldte researcharbejde omkring dansk udviklingsbistand.
Men med den tidligere Liberal Alliance profil Joachim B. Olsen som velvillig mikronholder begår Olsen og Baronen en AfD-Espendiller, for nu at sige det på den måde.
I introduktionen til podcasten får vi at vide, at vi skal høre om de årlige 23 mia. kroner til dansk udviklingsbistand. Det er langt mere end vi bruger på f.eks. politiet forklarer Olsen i introduktionen, og fortsætter: ”Og når man så kigger på, hvad pengene bliver brugt til, så bliver det endnu mere skørt”. Hvorfor det er skørt at bruge flere penge på udviklingsbistand end på politiet må stå hen i det uvisse, men Olsen har stemplet det skørt.
Med ’skørt’ som udgangspunkt, skal vi så høre konkrete eksempler på, hvor tosset det hele er. Altså dansk udviklingsbistand – de 23 milliarder kroner. Problemet er blot, at dét, som den anonyme baron (rimer på kujon) snakker om, er ikke dansk udviklingsbistand som sådan, men nogle få ganske små projekter i OpEn puljen, der samlet set udgør 1 promille af dansk udviklingsbistand. Og ser vi på de konkrete projekter, der harceleres over, så udgør de en lillebitte halv promille (!) af den samlede danske udviklingsbistand.
Den ’pakke’ der serveres for lytterne og som siden følges til dørs af en stribe borgerlige poltikere i artikler i Berlingske er altså total Trumpistisk. Ude af proportion, meget langt fra sandheden, men velegnet til at vække stærke negative følelser omkring dansk udviklingsbistand, som den yderste højrefløj i Danmark altid har været imod.
På kurs mod Danmark First?
Jeg kan godt forstå, at V, K og LA kan få panderynker over Dansk Folkepartis fremgang i meningsmålingerne. Det viser en ubehagelige tendens, nemlig at en borgerlig front i Danmark skal navigere efter Morten Messerschmidts kompas.
Jeg er ikke selv blandt de borgerlige, men hvor pokker passer traditionelt liberale og konservative forståelser af ”Danmark i verden” ind i MMs smålige og nationalkonservative univers med en Miami-inspireret udgave af Danmark First?
For mange af os handler udviklingsbistand først og fremmest om solidaritet med den del af verdens befolkning, der ikke har været ligeså heldige som os i det danske smørhul. Andre finder begrundelse og motivitation i andre etiske principper. Det eksisterende Folketingsflertal bag dansk udviklingspolitik ser støtte til og samarbejde med det globale syd, som en central del af en bredere udenrigs- og sikkerhedspolitisk dagsorden.
I en geopolitisk opbrudstid er det næppe rettidig borgerlig omhu at gå efter at undergrave den danske befolknings opbakning til den værdifulde ’soft power’, som dansk udviklingsbistand repræsenterer og som civilsamfundets indsatser hjemme som ude er en helt central del af.
Eller på kurs mod (selv)censur?
Måske handler de borgerliges ophidselse over en halv promille af den danske udviklingsbistand slet ikke om penge. Udgangspunkt for kritikken er godt nok anvendelse af penge til projekter, som Berlingske og borgerlige politikere opfatter som pjat.
Men det er tydeligt, at disse projekter er pjat, fordi de efter de borgerliges opfattelse er venstreorienterede. Det er forventeligt, at de borgerlige ikke deler venstreorienterede synspunkter. Men det bekymrende er, at de borgerlige vælger at hetze mod synspunkter og oplysningsindsatser, der også efter borgerlige standarder burde falde inden for rammerne af demokratisk og alsiding oplysning og debat.
Hvorfor er det venstreorienteret at være interesseret i mødredødelighed i fattige lande? Eller at være imod ’køb-og-smid-væk’ praksis i tøjindustrien. Eller at ville se, hvordan palæstinensiske børn i Gaza udtrykker deres hverdag i tegninger, eller lære noget om ’det tredje køn i Indien’.
Jeg ender med den mistanke, at Berlingske og borgerlige politikere både vil skære i udviklingsbistanden og presse danske organisationer, der arbejder med udviklingsbistand, til selvcensur.
Læs også min kommentarer i Altinget og Berlingske
