Styrk det, der virker…og øg støtten til civilsamfundet

Sådan lyder overskriften på et dugfriskt udspil fra Globalt Fokus, paraply-organisation for mange civilsamfundsorganisationer, og som CICED også er medlem af. 

Globalt Fokus anbefaler, at 25% af dansk udviklingsbistand skal gå til civilsamfundet. Det er et hop fra de nuværende 17%.

Udspillet kommer som indspark i debatten om en ny dansk udviklingspolitisk strategi, som skal forhandles på plads i løbet 2021.

Folketingets udenrigspolitiske udvalg skød debatten i gang torsdag d. 28.1. med en online høring fra Landstingssalen.

CISU og Globalt Fokus er indbudt til debat med udviklingsminister Flemming Møller Mortensen i den nærmeste fremtid. CICED deltager og bidrager efter bedste evne. Her i nyhedsbrevet vil vi dele links og kommentarer til høringssvar og debat m.v. Og give vores besyv med.

Et tema, som vi helt sikkert kommer til at høre mere om, er sammenkædning mellem udviklingsbistand og flygtninge. Skal udviklingsbistanden betale for de meget omtalte modtagecentre f.eks. i det nordlige Afrika?

Ét svar på spørgsmålet kommer fra Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internatioanle Studier. ‘Det er forræderi mod udviklingsbistanden’, skriver han i et blog-indlæg i Globalnyt.

Læs indlægget her.

Del i dit netværk

Seneste blogindlæg

Debatmøde om lokalt ledet udvikling

- d. 26. november 2024

Hvordan kan vi arbejde med og blive bedre til at sikre udvikling, der er forankret lokalt? Mange frivillige organisationer og NGO’er samarbejder tæt med lokale organisationer og samfund i det globale syd for at forbedre levevilkår, fremme rettigheder og meget mere.

Men at arbejde ’nedefra og op’ og have et ’deltagerorienteret’ fokus har også nogle faldgruber, som kan forhindre de gode intentioner i at blive fuldt ud realiseret.

iiINTERest og CICED inviterer til debat. Og god krydret indisk mad til at gå hjem på.

Deltagelse gratis, men tilmelding nødvendig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev