Af: Johnny Baltzersen, chair, CICED
Sprog udvikler sig som bekendt hele tiden. Ord kommer og går. Det gælder ikke mindst for det tibetanske sprog. I umindelige tider har tibetansk været rigt på filosofiske og literære begreber, og sammen med tibetansk kultur studeres sproget indgående overalt i verden.
Imidlertid har det knebet med en fornyelse og udvikling af sproget, så det også rummer begreber til beskrivelse moderne teknologi og nyere samfundsmæssige fænomener.
Med iværksættelse af [New] Basic Education Policy/BEP i 2004 satte den eksil-tibetanske regering i Dharamsala, Indien sig for at skabe ’a system of education having traditional Tibetan education as it core and modern education as its essential co-partner’.
Og moderne uddannelse kræver naturligvis modsvarende moderne terminologi. Siden 2004 dansk bistand finansieret arbejdet med indtil videre mere end 10.000 nye tibetanske ord og begreber.
Arbejdet forestås af et team af sprogfolk på Department of Education i Dharamsala. Hver halve år mødes en ekspertkomité for at diskutere og godkende forslag til nye ord og forslag til, hvordan ordene skal forklares. Typisk mødes komitéen i syv dage og endevender fra morgen til aften alle forslag. Senest blev det til 900 ord, herunder ’tegnestift’ og ’maratonløb’.
De mange nye ord og begreber med tilhørende forklaringer publiceres såvel i digital form som i bogform, og anvendes i stor stil af eksil-tibetanere og i Tibet-studier overalt i verden. Via cyberspace sniger den digitale udgave sig endda over Himalaya til gavn for tibetanere i Lhasa og omegn.
