Hvordan sikrer vi uddannelse til nomadernes børn? Det spørgsmål har hjemsøgt Mongoliet siden omvæltningerne i 1990. Og det har været i fokus for CICEDs indsats med vores mongolske partner siden 2010. Faktisk har dansk bistand til Mongoliets uddannelsessektor haft “skole til nomadernes børn” i centrum siden det første engagement via Danmarks Lærerhøjskole i 1992.
Under socialismen var de store kollektiv- og statsbrug (negdels) rammen for det sociale og kulturelle liv. En negdel kunne bestå af nogle få hundrede familier spredt ud over et område på størrelse med Lolland. Udover græsningsarealer til kollektivets eller statsbrugets dyr ville området rumme administrationsbygninger, en sundhedsklinik, et kulturhus, en centralskole og måske flere små lokalskoler for de mindste elever i 1.-4. klasse, såkaldte bagh-skoler.
De sidstnævnte gjorde det muligt for de yngste elever at blive hos eller meget tæt på familien, selvom de skulle i skole. De større elever måtte flytte til centralskolen inde i distriktscentret og bo på skolen en stor del af året.
Med omvæltningerne i 1990 opløstes kollektiv- og statsbrug. Med bortfald af økonomisk støtte fra Sovjetunionen og planøkonomiens kollaps var det også slut med det relativt velfungerende uddannelsessystem, der rakte ud i enhver afkrog af det kæmpestore land. Antallet af bagh skoler skrumpede gevaldigt.
Dels var der ikke penge til driften. Dels var mange uddannelsesreformer efter 1990 vejledt af udenlandske donorer og konsulenter, der aldrig satte deres ben langt fra hotellerne i Ulaanbaatar, og som derfor ikke havde nævneværdig indsigt i vilkårene for socialt og kulturelt liv på de mongolske stepper. De fleste bagh-skoler blev lukket. Efterhånden blev skolestart sænket til 6-årsalderen og Mongoliet stod med de udfordringer, som vi har forsøgt at finde løsninger på med projektet Bedre skolestart-bedre skoleliv.
I sidste nummer af CICED NYT kunne vi fortælle, at den mongolske regering er i gang med at overveje at gøre hjemmebaserede skoleforberedelse, som vores projekt har udviklet, til et landsdækkende tilbud. Hjemmebaseret skoleforberedelse er alternativ til børnehave, som i de fleste tilfælde er uopnåelige for nomadernes børn.
Den hjemmebaserede skoleforberedelse er en stor succes. Nomadernes børn klarer sig fuldt på højde med de børn, der har gået i børnenhave. Men uden skole tæt på familien må nomadernes børn stadig flytte langt hjemmefra, når de skal i skole som seks-årige. Og det er hverken børn, forældre eller søskende glade for. Derfor har vi også leveret pædagogisk og materiel støtte til at gøre opholdet på skolernes kostafdelinger sjovere og mere interessant.
Nu viser det sig, at der også er parathed til at genetablere de små bagh-skoler. I samarbejde med Unicef og den mongolske Khan Bank er der indtil videre etableret to små lokalskoler under projektet one bagh – one school /en bagh – en skole.
Modellen er, at Khan Bank donerer opførelse af skolen. Unicef vejleder omkring indretning. Derefter tager de mongolske myndigheder over, og skolen drives indenfor de eksisterende budgetter og øvrige rammer.
Klik på boksen for at se en kort præsentationsvideo lavet af Unicef. Tale/tekst er på mongolsk, men billederne taler for sig selv. Fortælleren gentager stort set alle de argumenter, som vi og vores mongolske partner har fremført gennem mange år for at sikre skole tæt på nomadernes liv.
Udgivet i CICED NYT 2/2026 – 22.01.2026
