[kronik i Altinget, d. 4. august 2026 – skrevet af 10 danske civilsamfundsorganisationer – se navnene under artiklen]
Hvert år forsvinder 1.500 milliarder kroner fra det globale syd på grund af skatteunddragelse, profitflytning og kapitalflugt. Nu mødes FN’s medlemslande for at forhandle en historisk konvention, der kan sikre, at pengene forbliver der, hvor de skabes og kan gavne verdens fattige lande og befolkninger.
Penge og kapital er ikke en mangelvare i verden. Problemet er, at de er koncentreret på få hænder, der nyder alt for godt af skatteregler, der forhindrer en retfærdig eller tilnærmelsesvis rimelig omfordeling af pengene.
De nuværende internationale skatteregler, udviklet i OECD – de såkaldte rige landes klub – tilgodeser de multinationale selskaber og de superrige.
Reglerne giver dem vidtgående muligheder for at undgå skattebetalinger og flytte overskud og formuer på tværs af grænser, mens mange lande kun har begrænsede muligheder for at beskatte den værdi, der skabes inden for deres egne landegrænser med deres naturressourcer og arbejdskraft.
Dette skatteregime har regeret siden 1960’erne, og i flere årtier har borgere, civilsamfundet og flere lande råbt op om, den totale uretfærdighed, der ligger i, at almindelige borgere i lande som for eksempel Zambia betaler mere i indkomstskat end store multinationale, mine- eller sukkerselskaber, der sidder på ressourcerne i selvsamme land.
Det svækker grundlaget for, at mange lande i det globale syd kan kapitalisere på egne ressourcer og bruge skatteindtægter til at opbygge og videreudvikle basal infrastruktur som sundheds- og skolevæsener. Konsekvensen er, at fattigdom fastholdes, og uligheden vokser.
Det er disse massive strukturelle skævheder, som FN-medlemslandene fra 3. til 13. august mødes om i New York for at forsøge at løse gennem en ny FN-konvention.
Milliarder går tabt
Hvert år går milliarder af kroner tabt gennem skatteunddragelse, profitflytning og aggressiv skatteplanlægning, hvor de rigeste flytter deres overskud til skattely i stedet for at betale skat, dér hvor værdien er skabt.
Alene i det globale syd anslås det, at lande mister omkring 1.500 milliarder kroner om året i skatteindtægter. Afrika alene mister hvert år omkring 565 milliarder kroner til skatteunddragelse, profitflytning og kapitalflugt. Det er over dobbelt så meget som de 267 milliarder kroner, som kontinentet modtager i udviklingsbistand.
I Tanzania anslås staten hvert år at gå glip af 50 milliarder kroner i tabte skatteindtægter – langt mere end landet samlet bruger på uddannelse og sundhed. Det er penge, der kunne være investeret i børn og unges uddannelse, men som aldrig når statskassen.
Mange lande i Afrika, Asien og Latinamerika har længe kritiseret et system, som er udviklet uden deres ligeværdige deltagelse. I flere år har særligt afrikanske lande derfor presset på for at flytte skattediskussionen til FN, hvor alle lande har en stemme ved bordet.
Et historisk vendepunkt
Da FN’s generalforsamling i 2023 stemte om at indlede forhandlingerne om en skattekonvention, stemte Danmark imod. Trods modstanden fra Danmark, de øvrige EU-lande og andre højindkomstlande blev forslaget vedtaget.
Det markerer et historisk vendepunkt.
Forhandlingerne i New York er derfor helt afgørende. Her bliver første udkast til konventionen fremlagt, og i 2027 forventes den endelige konvention at blive vedtaget.
Spørgsmål som beskatning, bekæmpelse af skattely og profitflytning bliver centrale stridspunkter. På spil er muligheden for at rejse svimlende summer gennem mere effektiv beskatning af meget velhavende individer og skatter på fossile sektorer i tråd med princippet om, at forureneren betaler.
Det kan lyde teknisk. Men i virkeligheden handler det om noget helt grundlæggende, nemlig om at flere penge forbliver og arbejder i og for de mennesker og lokalsamfund, hvor kilden til rigdommen kommer fra.
Om at multinationale selskaber og meget velhavende individer betaler deres fair andel. Om at reducere den voksende ulighed både i og mellem lande. Og om retfærdige spilleregler, i en verden hvor den første dollar-billionær allerede er blevet en realitet, mens millioner efterlades i stikken, når det kommer til grundlæggende udvikling og grøn omstilling.
Danmark mister otte milliarder årligt
I Danmark kender vi værdien af et stærkt og socialt retfærdigt skattesystem. Det er fundamentet under vores velfærdssamfund og stærke sammenhængskraft. Netop derfor har Danmark både erfaringerne og troværdigheden til at spille en aktiv og progressiv rolle i FN’s skatteforhandlinger
Samtidig er stærke internationale skatteregler i Danmarks egen interesse.
Danmark mister hvert år omkring otte milliarder kroner som følge af aggressiv brug af skattely, og forskning viser, at danske rigmænd fortsat skjuler betydelige formuer i skattely. EU og OECD har forsøgt at løse disse udfordringer, men i sin iver efter at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne har EU flere gange prioriteret at lempe regler frem for at styrke dem. Samtidig har USA i årevis undermineret OECD’s skatteregler.
Derfor er FN det mest lovende forum for at udvikle retfærdige internationale skatteregler, som gælder for alle lande.
Danmark har længe fremhævet betydningen af, at lande kan skabe stærkere økonomiske fundamenter for deres egen fremtid gennem effektive og retfærdige skattesystemer. I den udviklingspolitiske strategi fremhæves det, at Danmark vil støtte partnerlande i at styrke deres evne til at finansiere udvikling gennem blandt andet “fair, progressive og transparente skattesystemer” samt bekæmpelse af kapitalflugt.
Her opstår et paradoks. Vi opfordrer lande til at blive mindre afhængige af ekstern finansiering, og samtidig engagerer vi os ikke ambitiøst i de internationale regler, som afgør, hvor let eller svært det er at opkræve skat i en globaliseret økonomi. Hvis vi mener de ligeværdige partnerskaber alvorligt, bør vi støtte lande i det globale syd i at få en plads ved bordet.
Hvis en ambitiøs konvention skal lykkes, kræver det alliancer på tværs af traditionelle skillelinjer mellem nord og syd. For et lille, åbent og eksportdrevet land som Danmark er stærke internationale spilleregler en forudsætning for både velstand og stabilitet. Derfor bør Danmark arbejde for en ambitiøs konvention.
Verden skriger på finansiering til både udvikling og den grønne omstilling, og mistilliden mellem nord og syd vokser. Det er et oplagt tidspunkt til at skabe skatteregler, der sikrer en retfærdig fordeling af ressourcer, i tråd med de værdier som Danmark selv bygger sit samfund på.
Kristine Mærkedahl Jensen, forperson i Globalt Fokus
Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke
Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør i CARE Danmark
Stine Bardeleben Helles, forperson i Klimabevægelsen i Danmark
Nicolai Houe, konst. generalsekretær i CISU – Civilsamfund i Udvikling
Betina Gollander-Jensen, generalsekretær i Mission East
Christian Barrie Hallum, skatteekspert i Oxfam Danmark
Rikke Nagell, international chef i AIDS-Fondet
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
Kathrin Wessendorf, direktør i IWGIA
