Af: Christian Kruse, forperson, Trianglen og Johnny Baltzersen, forperson CICED (red.)
Læsetid: 5 min – Lyttetid 8 min.
“Trianglen har med succes medvirket til udvikling i landsbyer i Syangja og Kavre distrikter, men står nu ved en skillevej, hvor vi siger nej tak til større private og offentlige donationer. Vi vil fortsætte med mindre klimarelaterede aktiviteter og indbyder andre med lyst og indsigt til at medvirke og styrke den kapacitet, Trianglen i Danmark fortsat råder over.”
Sådan indleder Trianglens stifter og formand gennem alle årene Christian Kruse sin artikel i Nepal Vision, der er medlemsblad for Dansk-Nepalesisk Selskab.
Og det er den indbydelse til at medvirke og til fortsat at støtte og trække på den kapacitet, som Trianglen rummer, som CICED har sagt ja til.
I stedet for at udlægge teksten giver vi ordet til Christian Kruse. Nedenfor følger resten af artiklen, som Christian har stillet til rådighed sammen med fotos.
Som man vil se, så er der et fint overlap mellem fokus i Trianglens indsatser Syangja og Kavre distrikterne og CICEDs engagementer i Helambu og Øvre Mustang.
I et kommende nummer giver vi ordet til ASK Nepal, ligesom vi udfolder ideer til det kommende samarbejde.
Trianglen og Nepal
“Kerneaktiviteten var fra starten de danske familiers årlige bidrag på 5.000 kr. til udvikling af en landsby. Det første år i 9 landsbyer, det seneste år 41 landsbyer.
Pengene blev brugt på at organisere landsbyen med en landsbykomite, som med demokratisk deltagelse besluttede, hvad pengene skulle bruges til. Primært sociale og fælles formål, men efterhånden mere og mere til mikrolån til iværksættelse af indkomstgivende aktiviteter blandt de dårligst stillede i landsbyen.
I løbet af de 15 år har godt 5.000 fået lån til givtige småinvesteringer, og så vidt vides er ikke et eneste lån misligholdt. I varierende grad har landsbyerne derfor opsparet væsentlige beløb til fortsættelse af udlåningsvirksomheden.
Inklusion og samarbejde i landsbyer
Men derudover har organiseringen af landsbybefolkningen været det væsentligste. De private danske donationer har medvirket til nedbrydning af mange af de skel, som kendetegner det nepalesiske samfund, og resultatet er blevet, at man i faktisk alle landsbyerne har skabt samarbejde mellem fattige og mindre fattige, mellem kønnene og mellem diverse kaster og etniske grupper.
Succesen med at tiltrække private danske landsbystøtter har skabt grundlaget for de projektmidler, som Trianglen gennem årene har modtaget fra CISU. Projekterne er set som supplement til den private støtte og har taget emner op, som krævede større finansiel indsats.
I første omgang var det videreudvikling af det landsbyfællesskab, som landsbykomiteerne stod for. Trianglen og vores samarbejdsorganisation, ASK, som har deres hovedkvarter i Syangja, men med tiden også åbnede i Kavre, intensiverede arbejdet med afskaffelse af diskrimination og korruption.
På demokratisk vis, hvor også dalitter deltog fuldgyldigt, skabtes fora, hvor landsbyens behov, egne ressourcer og eksterne ressourcer blev diskuteret.
Landsbyen blev også oplært i formulering af projekter, som for stort set alle Trianglens landsbyer betød, at man fik statslig støtte til op til flere infrastruktur- og andre fælles aktiviteter.
I tilgift blev landsbyerne oplært til bedre at gennemskue de offentlige finanser og med uddannelse i regnskab og budget blev de meget bedre til at afsløre korruption og nepotisme.
Økologisk og bæredygtigt landbrug
Landsbyernes hovederhverv er – som vi alle ved – landbrug, og der rejste sig hurtigt et ønske om hjælp til omlægning til mere bæredygtige og givtige landbrugssystemer. Det handlede om at bevare jordens dyrkningskapacitet, men – som det altid er tilfældet i Nepal – ikke mindst om at få en bedre økonomi ud af det.
Bønderne var som overalt på kloden anvist metoder, som byggede på højproduktive sorter med tilsvarende nødvendig tilførsel af kemiske gødningsstoffer og pesticider. Produktionen steg, men det gjorde udgifterne også. Og ingen havde det fulde overblik.
Sammen med ASK gennemførte vi derfor en undersøgelse, hvor vi analyserede udgifter og indtægter ved dyrkning af de afgrøder, som blev solgt på markedet. I Kavre typisk kartofler.
Resultatet viste meget klart, at når indtægterne ved salget af afgrøderne var fratrukket udgifterne til indkøb, herunder kemiske gødninger og pesticider, var der ingenting tilbage til at aflønne familiens arbejde. Ved dårlige vejrforhold et direkte underskud.
Det var noget af et ”wake up call”, som rejste spørgsmålet, om et mindre input-tungt landbrug med større diversifikation ville være det kemisk baserede økonomisk overlegent.
Der var allerede tegn på udpining af jorden og faldende udbytte, og for de fleste familier var der tale om uudnyttet arbejdskraft og derfor ikke noget problem med øget manuel ukrudtsbehandling, kompostproduktion, plantning af frugt-og fodertræer, produktion af økologiske plantebeskyttelsesmidler og hvad der i øvrigt hører et økologisk jordbrug til.
ASK og Trianglen har gennem årene udviklet deres organisatoriske og sociale kompetencer, men i Nepal er ASK primært kendt som en organisation, der både nationalt og internationalt har vundet priser for den bedste indsats for klimaresistente og økologisk og økonomisk bæredygtige landbrugssystemer. Så hjælp til bønderne til omlægning til systemer, hvor monokulturer er udskiftet med en diversificeret produktion af 5-6 forskellige årlige afgrøder på det samme areal, har været en kærkommen opgave for ASK, og samtidigt et væsentligt argument for de danske familiers støtte til landsbyerne.
Fremtiden kræver nye kræfter
Meget er således lykkedes, men tilbage står de tre afgørende spørgsmål, som gælder for al udviklingsbistand: Fortsætter aktiviteterne, når bistanden er ophørt? Sker der er udbredelse af idéerne til andre områder? Har det politisk positive implikationer?
Her kan vi heldigvis sige tre gange ja. Politikerne har reageret med alle former for støtte, herunder direkte økonomisk. Tilgrænsende områder med ikke involverede landsbyer har taget metoderne op. Og de oplærte bønder fortsætter med de profitable økologiske dyrkningsformer, og har på det seneste også klaret den store udfordring, der ligger i skabelse af et marked for de lokale højkvalitetsprodukter.
Når såvel eksterne evalueringer som CISUs konsulenter er enige i denne positive vurdering af indsatsen, kan man, jævnfør bemærkningerne i indledningen, spørge, hvorfor vi i Trianglen har valgt at drosle betydeligt ned.
Svaret er enkelt: De 15 år er ikke gået sporløst hen over os, der har arbejdet med sagen, og umiddelbart synes der ikke at være yngre kræfter, der har tid, lyst og mod på at påtage sig arbejdet – og ikke mindst det store ansvar, som følger med”.
Og det er så her, at det nye samarbejde mellem Trianglen, ASK Nepal og CICED kommer ind i billedet. Vi glæder os til at fortælle mere i løbet af 2025.
