LONGREAD MED FOLKENE BAG ET NYT UNGDOMSKOOPERATIV I HELAMBU, NEPAL

De er bænket om computeren. Klar til interview over Skype. Lige om lidt går vi i gang med at opfylde en af CICEDs ambitioner med vores nye online magasin ViSTA. Vi vil give mere stemme til vores partnere og de mennesker, der på den ene eller anden måde involveres i vores fælles projekter.

Tre personer er samlet om kamera og mikrofon på JUST Nepal Foundations kontor i Kathmandu. Vi skal snakke om det kooperativ, som unge i Helambu regionen er i gang med at oprette. Pasang Tamang og Krishna Bahadur Khadka flankerer Gopal Lama. Pasang og Krishna er to af drivkræfterne i det nye kooperativ. Gopal er leder af JUST Nepal Foundation/JNF, CICEDs partner i Nepal og koordinator af det netop afsluttede projekt Putting Youth on Centre Stage. JNF yder støtte til de unge med at komme igennem de mange papirøvelser, der skal til for at registrere et nyt kooperativ.

Den kooperative idé

Hvorfor et kooperativ? Hvorfor starter I ikke bare jeres egne private virksomheder?

”Hvis vi er mange sammen, kan vi gøre alting bedre”! Krishna tager ordet først. Pasang følger op: ”Hvis vi vil bo og leve i landsbyerne, må vi gøre landbruget mere effektivt. Og gennem samarbejde får vi mere energi og tro på egne muligheder. Vi kan støtte og hjælpe hinanden. Vi kan bruge kooperativet som drivkraft i mere fordelagtige indkøb, og sammen kan vi bedre skalere vores foretagsomhed”.

De unge Helambufolks begrundelse for kooperativet ligger i tråd med de historiske argumenter for kooperativ virksomhed. Det første kooperativ så dagens lys i 1844 i Rochdale i England, hvor en gruppe fattige vævere dannede en brugsforening med det formål at forbedre medlemmernes levevilkår1. Siden er den kooperative idé og bevægelse blevet et globalt fænomen. Ifølge International Cooperative Alliance er der i dag omkring 3 millioner kooperativer med ca. 1,3 milliarder medlemmer på verdensplan2. I Danmark er Kooperationen den fælles interesseorganisation for
115 store og små kooperative virksomheder3. COOP med Brugsen, Fakta, Irma og Kvickly og Arbejdernes Landsbank er eksempler på danske kooperativer.

Den kooperative bevægelse i Nepal tæller over 35.000 kooperativer4 med omkring 6,3 millioner medlemmer, hvoraf 51% er kvinder,
og den kooperative sektor tegner sig for omkring 4% af bruttonationalproduktet. Betydningen af kooperativer er indskrevet i Nepals nye forfatning5 vedtaget i september 2015. I kapitel 4 (Part-4) afsnit 50 ’Directive Principles’6 hedder det:

It shall be the economic objective of the State to make the national economy self-reliant, independent, and developing it towards socialism oriented economy with equitable distribution of resources and means, by ending all forms of economic exploitation and inequality, with maximum utilization of available resources and means through the participation of cooperatives, and public and private sector for sustainable development, and to build an exploitation-free society by fair distribution of the achievements made so far.
(min fremhævelse). 

I tillæg (såkaldte ’schedules’) til den nepalesiske forfatning understreges det, at alle administrative niveauer i den føderale struktur har ansvar for at fremme kooperativer (7).

Med plads til ingefær, shiitake, høns og geder

Hvor mange er med, og hvem er det, som deltager i kooperativet? ”På vores første møde var vi 35 unge. Siden er der kommet yderligere
5 interesserede. Vi er både mænd og kvinder. Flest mænd lige nu, men vi vil gerne have lige mange kvinder og mænd”, fortsætter
Pasang. ”De fleste af os er bare fattige bønder med en smule jord”. Krishna uddyber: ”Der er for eksempel en ung kvinde, som dyrker ingefær og chili. Hun har tilplantet godt 35.000 sqft (ca. 3200 m2). En anden kvinde dyrker shiitake svampe på 2500 små træstammer. Så er der nogen, der dyrker grøntsager i tunnels8. Nogle har startet med kardemomme, som er meget populært i maden her i Nepal og andre forsøger sig med noget nyt som kiwifrugt”. Sammen med en god ven, driver Pasang en gedefarm og Krishna opdrætter kyllinger. De har begge taget små lån på 100.000 nepalesiske rupees (ca. 6.000 kr.) under det mikro-kreditprogram, som CICED har etableret sammen med JNF. Lånene skal betales tilbage over et år og til 10% i rente, hvilket er halvdelen til en tredjedel af, hvad de skulle have betalt ved et almindeligt banklån. Hvis de da ellers ville kunne få et banklån. Også i Nepal er bankerne modvillige over for at låne penge ud til fattige bønder. Og problemer med at låne penge til at komme i gang med at skaffe sig en bæredygtig levevej er én af flere gode grunde til de mange kooperativer i Nepal. I Danmark og de fleste industrialiserede
lande etableres kooperativer typisk inden for et afgrænset interessefelt, f.eks. en brugsforening, en andelsboligforening, andelsmejeri,
andelsbank eller byggefagskooperativ. Man samler sig i interessefællesskaber i overensstemmelse med de syv grundlæggende
kooperative principper (9):

1. Frivilligt og ligeværdigt medlemsskab
2. Demokratisk medlemskontrol
3. Økonomisk ansvarlighed
4. Selvstændighed og uafhængighed
5. Uddannelse og oplysning
6. Samarbejde
7. Samfunds og fællesskabsinteresse

De samme syv principper er gældende for det nye ungdomskooperativ i Helambu, men den kooperative virksomhedsform i Nepal er i høj grad også drevet frem af behovet for et anstændigt alternativ til de ågerrenter, som nepalesiske banker og private udlånere opkræver, når nye tiltag i landbrugsbedriften eller i den private husholdning og livsførelse skal finansieres.

Derfor bliver mange kooperativer i Nepal også etableret med spare-lånefunktion, som en central del af kooperativets virke. Medlemmer i Helambu-kooperativet afleverer 10.000 rupees i startkapital og 1.000 rupees til opsparingskontoen. Med 40 medlemmer bliver det en pæn sum penge til at starte med og ganske mange penge, hvis kooperativet i løbet af det kommende års tid når de 200 medlemmer, som Krishna og Pasang satser på.

Medlemmer kan bruge kooperativet som sparekasse, hvor der til fornuftig rente kan lånes penge ikke kun til landbrugsdrift eller anden forretning, men også til private formål, f.eks. bryllup eller udvidelse af boligen. Udover papirarbejdet med registrering af kooperativet, hvad er så de store
udfordringer i det kommende år? ”Indskuddet på de 10.000 + 1.000 rupees er en hurdle for mange. De fleste mennesker og især de unge her i området er fattige og 11.000 rupees er rigtig mange penge. Men vi håber, at fordelene ved at være med i kooperativet er så overbevisende, at mange vil gøre, hvad de kan for at fremskaffe indskuddet”, siger Pasang og fortsætter:
”Og så er vi ellers bekymrede for, om kooperativet kan leve op til alle forventninger og behov. Unge her har et kolossalt behov for at få finansieret det ene eller det andet, der skal til for at forbedre og forøge deres produktion. Og måske vil vi ikke have penge nok til alle de lån, som folk ønsker at optage eller vi kan ikke skaffe penge nok til indkøb af diverse ting og sager til alle, der har behov.

Det gælder for eksempel gødning, såsæd, frø, tunneler og lignende. Men vi håber, at vi med støtte også fra de lokale myndigheder og en masse unge, kan få det hele til at fungere”.

Er der nogen støtte at hente andre steder end blandt unge medlemmer?

Gopal Lama, JNF fortæller, at der er god kontakt til borgmesteren for Helambu kommune. Han har stillet et bidrag på 1 mio. rupees
(ca. 60.000 kr.) i udsigt. Det er også kommunen, der har bemyndigelse til at registrere kooperativet, hvilket er nyt og et resultat af 7 føderaliseringen og uddelegering af magten. Før den nye forfatning i 2015 skulle kooperativer registreres centralt. Det er et stort demokratisk fremskridt, at det nu er et lokalt anliggende, men samtidig giver det startproblemer. De lokale administrationer er underbemandede og ofte er de ansatte indtil videre
uden de rette kvalifikationer. Tilmed er der uklare retningslinjer for de mange nye administrative opgaver, så alting tager tid og er fyldt med uklarheder. ”Det er også gjort ret attraktivt for kommunen at støtte kooperativer. Eller i hvert fald er det gjort mindre risikofyldt”, forklarer Gopal. ”Loven fastlægger, at hvis et kooperativ opløses og kommunen har indskudt kapital, så står kommunen først i rækken til at få sine penge retur”.

Problemløsning med fredelige midler

Krishna og Pasang er nu ganske optimistiske omkring mulighederne for støtte. Ikke kun fra kommunen, men også fra provinsadministrationen,
som ifølge forfatningen fra 2017 også er tildelt ansvar og opgaver til støtte for kooperativer.”Vi er det første og hidtil det eneste kooperativ, der fungerer på tværs af hele Helambu regionen og vi har medlemmer fra alle syv landsbyer. På den måde er vi med til at bygge bro over tidligere
splittelser og konflikter på tværs af forskellige grupperinger. Og det tror vi, at der vil være opbakning til”, lyder det fra Krishna. Og konflikter og splittelser har der været rigeligt af i Helambu. Under borgerkrigen, også kendt som det maoistiske oprør fra 1996 til 2006, var området, som traditionelt har været domineret8 af Nepali Congress Party10, hårdt ramt af væbnet konflikt. Mange NCP-støtter forlod området og vendte først tilbage efter fredsaftalen i 2006.

I dag er Helambu kommune fortsat en NCP-ledet ø i et område domineret af det nepalesiske kommunistparti, der siden maj 2017 er en sammenlægning af to tidligere kommunistiske partier, herunder de nepalesiske maoister, der greb til våben i 199611. Hvordan de partipolitiske skillelinjer vil påvirke kooperativet og andet samarbejde mellem de unge i Helambu er et åbent spørgsmål. Der er i Nepal en meget stærk tradition for heftig – og til tider voldelig – rivalisering blandt de politiske partiers ungdomsorganisationer, som også forsøger sig med at kapre og dominere ethvert nyt partiuafhængigt initiativ blandt unge. Mange af de unge, der er med i kooperativet, er også medlemmer af forskellige politiske ungdomsorganisationer, men indtil videre ser det ud til at sam-arbejdsånden fra de fire youth camps under projektet Putting Youth on Centre Stage er stærk. ”Kooperativet er klart et resultat af de fire youth camps”, siger Pasang. Krishna nikker ihærdigt. ”Vi fik mulighed for at lære hinanden at kende. Sådanne muligheder havde vi aldrig haft før. Vi lærte at lytte til hinanden. Vi lærte, at vi kunne finde kompromisser, og at vi kan stole på hinanden, selvom vi er forskellige og har forskellige meninger om det ene og det andet”.

At lytte og at føre fredelig og kompromissøgende dialog er ikke nødvendigvis noget, der ligger lige til højrebenet. ”Voldelig adfærd har dybe rødder i Nepal. Den politiske kultur har været og er voldelig. Og jeg tænker ikke kun på det maoistiske oprør. Når jeg laver workshops med unge, og vi drøfter, hvad der burde gøres bedre i f.eks. deres landsby, og hvordan vi burde arbejde for forbedringer, så foreslår de altid først en eller anden form for meget højlydt og voldsom markering over for de politiske magthavere. De har erfaring for, at ingen lytter, hvis man ikke er
parat til at kaste med sten. De er vokset op med, at autoriteter er voldelige. I hjemmet og i skolen. Selvom det er forbudt at slå børnene
i skolen, så er det meget udbredt den dag i dag12. Diskrimination på grundlag af kaste og etnisk tilhørsforhold har været forbudt i årtier (13), men det er stadig udbredt. Når man altid mødes med vold, så tror man også, at vold er det eneste gyldige sprog, når man skal opnå noget”.

Udsagnet kommer fra Ram Chandra Paudel, som har faciliteret de fire youth camps. Ram Chandra er en kendt figur i det nepalesiske civilsamfund og en af landets mest anerkendte aktører, når det handler om udvikling af dialog og alternative strategier og metoder til volden i det nepalesiske samfund (14).

Ram og hans kone Sharada Sharma er med på Skype fra kontoret i Phokara. Sharada har støttet etablering af snesevis af kooperativer og spare-lånegrupper især blandt kvinder og har også hjulpet de unge i Helambu i gang. ”De unge i Helambu reagerede i starten ikke anderledes end andre unge, som jeg har lavet workshops for. De var parat til meget truende aktioner for at blive hørt. Men, gradvist og med mange anekdoter
og med masser af plads til deling af deres egne erfaringer og ideer – og absolut ikke belærende foredrag fra min side – så begynder de at kunne se værdien i at lytte og respektere hinanden”. Ram fortsætter: ”Det var meget rørende og meget sigende, når jeg inviterede de unge på tur til at sidde ved siden af mig i centrum af rundkredsen af deltagerne og spurgte dem, om de nogensinde havde været udsat for vold og nedværdigende og diskriminerende behandling. Alle som én har sådanne oplevelser. Nogle meget voldsomme og traumatiske. Ikke mindst blandt pigerne. Dem, der har været sendt til Mumbai15. Og når en græder, så græder alle. For alle har ar på sjælen. Men efter et par dage har de også oplevet, hvordan man kan føre dialog med hinanden, respektere hinanden, blive respekteret, få noget selvtillid igen. Vi laver øvelser, laver spil og lege med den fredelige dialog, som metode. Vi synger og danser sammen. Og det er alt det, der danner grundlag for håbet om, at de unge kan gøre det anderledes. At der kan samarbejdes og føres fredelig dialog om løsninger på deres store udfordringer”.

Det lyder jo alt sammen godt. Men hvad sker der, når de unge er hjemme igen og ikke er omgivet af ikkevolds fortalere som dig?

”Naturligvis er det svært. Familien siger måske, at de skal gøre sådan og sådan. Pigerne skal gifte sig, droppe uddannelse, tage til Mumbai. Men jeg er sikker på, det siger min erfaring mig, at de unge nu har modet til at sige nej. Vi lavede jo workshops over mere end et helt år, og der var ingen af pigerne, der rejste til Mumbai eller blev gift mod deres vilje. Og både mænd og piger har fået troen på, at de kan klare sig i Helambu. Ud af de 90, der var tilmeldt youth camps, er de 60 stadig i området og de er alle i gang med enten kooperativ eller deres studier. Ved en fejl var der 30 af de tilmeldte, som allerede havde bestilt rejse til Golfstaterne, og dem kunne vi ikke stoppe. Men vi har kontakt med dem og de kommer hjem og tager fat igen”, slutter Ram med overbevisning i stemmen.

Etablering af et kooperativ var ikke en del af projektet Putting Youth on Centre Stage. Derfor var kooperativer, som ramme og middel til at fremme dialog og samarbejde heller ikke på dagsordenen under youth camps. Alligevel er sammenhængen mellem kooperativ og konfliktløsning og fredeligt samvirke ikke af ny dato. Kooperativers rolle i at skabe og bevare fred, forebygge nye konflikter og fremme dialog og samarbejde på tværs af tidligere modsætninger og fjender er et velkendt fænomen verden over. Et omfattende studie offentliggjort i 201916 af de europæiske kooperativers paraplyorganisation Cooperatives Europe analyserer erfaringer fra kooperativer i en række lande hærget af konflikt og krig. Rapporten konkluderer bl.a.:

This report has demonstrated that cooperatives play important part in a multi-stakeholder approach to social, economic and political 
stabilization in conflict and post-conflict settings. As people-centred businesses, cooperatives improve the jobs and livelihoods of community members and help people overcome social barriers that otherwise would be insurmountable. The cooperative engagement in peacebuilding stems from a powerful tradition of strengthening community building and using people-centred approaches that empower and facilitate local people’s direct involvement in decision-making. Due to a bottom-up strategy allowing space for members to develop skills, which can advance social inclusion, cooperatives have shown that they are better at nurturing relationships between divided people and overcome barriers through meaningful collaboration, thereby promoting democracy and consolidating peace. (17) 

Nye tankesæt i vante rammer

Tilbage til Krishna og Pasang. Jeg vil gerne vide, hvorfor de tror, at de og det nye kollektiv bedre kan skabe indtægt og fremtid, når det nu ikke er lykkedes særligt godt for andre før dem. Især efter jordskælvet i april 2015 har Helambu og Sindhupalchok haft den højeste migrationsrate i Nepal.Krishna: ”Farming i vores område er traditionelt bare subsistenslandbrug. Man er vant til blot have nogle få høns, et par geder og lidt opdyrket jord, så man kan skaffe bare en lille smule mad til familien. Men der er et stort potentiale for at gøre det bedre og mere produktivt”.

Pasang følger op: ”Vi skal gøre landbruget mere produktivt. Og for at lykkes med det skal vi tænke anderledes. Vi skal gå mere videnskabeligt til værks. Vi skal dyrke afgrøder i overensstemmelse med jordprøver. Og vi skal dyrke mere indtægtsgivende afgrøder. Altså noget, som der er efterspørgsel på. Vi skal simpelthen være mere businessminded. Vi skal kende og forstå markedet. Med vores kooperativ kan vi blive stærkere i valget af de rigtige afgrøder. Og vi kan oprette vores egne markedspladser i landsbyerne heroppe. For vi overskud, så kan vi sælge til Kathmandu”.

Når man ser på situationen i Helambu, så er det ikke bare ønsketænkning, som Krishna og Pasang udtrykker. Der er masser af god jord i området. En hel del ligger brak, hvilket er et kapitel for sig, men også dét arbejdes der på. Den nye forfatning giver de lokale myndigheder ansvar for – og pligt til – at sørge for, at al dyrkelig jord tages i brug. Men, de to unge kooperatister er godt klare over, at det kan tage tid, hvis braklagte jorde skal tages i brug. Først skal jordejere have chancen og tilbuddet om at komme i gang igen. Og derefter kan ubrugt jord tages i brug af andre, hvis første runde mislykkes.

”Der er en kolossal mangel på kød i området. I dag producerer vi kun 2.000 geder om året, men behovet er 20.000”, fortæller Gopal. ”De manglende geder importeres fra Indien eller andre dele i Nepal. Det er der jo ingen grund til. De kan opdrættes her. Det samme gælder masser af grøntsager og frugt. Potentialet er stort. Markedet er her. Vi skal bare have gang i produktionen. For eksempel er dyrkning af kiwi ret nyt. Sidste år var høsten på næsten 5 tons. Og sådan noget som shiitake svampe er der stor efterspørgsel på”. Vi runder samtalen af med at snakke om fremtiden.

Hvor er kooperativet henne om et års tid? 

Krishna og Pasang kigger lidt søgende på hinanden, men så kommer visionerne. De fire youth camps handlede i høj grad om at give de unge troen på, at det er i orden at drømme, og at man har ret til at forfølge sine drømme og gøre sit for at påvirke fremtiden: ”Vi håber, at vi har 200 medlemmer, og at der er oprettet mindst 50 nye landbrug. Vi har fået en del af de uopdyrkede jorde med i kooperativet. Vi er selvforsynende med grøntsager, og vi har flere markedspladser, hvor vi sælger overskudsproduktionen. Vi er sikre på, at når vi har vist, at det kan lade sig gøre at tjene lige så mange penge, som man kan tjene ved at rejse til Dubai, så kommer folk tilbage til Helambu. For her kan vi leve i værdighed sammen med vores familie og venner. Og vi behøver ikke at rejse væk og miste vores stolthed bare for at arbejde. Vi skal lykkes med kooperativet. Ikke bare for vores egen skyld, men for alle dem, der gerne vil hjem og leve og arbejde i værdighed”.

Noter:

1. For og imod kooperationen, Arbejdermuseet: https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/plads-til-os-alle/snorens-3-streng-kooperation/for-og-imod-kooperationen/Om Kooperationen – Danmark:https://kooperationen.dk/om-os/organisation/
2. International Cooperative Alliance: https://www.ica.coop/en?_ga=2.82109718.1062592358.1581613920-425127561.1581613920
3. Om Kooperationen – Danmark:https://kooperationen.dk/om-os/organisation/
4. The National Cooperative Federation of Nepal: https://ncfnepal.com.np/
5. Efter års debat efter fredsaftalen med de maoistiske oprørere i 2006 kunne den anden grundlovgivende forsamling siden fredsaftalen i 2006 endelig vedtage en ny forfatning for en føderal stat med 7 provinser og en i princippet markant uddelegering af magt til føderale og lokale instanser.
6. Constitution of Nepal 2015:https://constituteproject.org/constitution/Nepal_2016?lang=en
7. Se Schedules 6, 7 og 8 i Constitution of Nepal 2015:https://constituteproject.org/constitution/Nepal_2016?lang=enl
8. En ’tunnel’ er i denne sammenhæng et plast-overdækket minidrivhus, se f.eks.
   https://www.thespruce.com/growing-vegetables-in-low-tunnels-2539655
9. De syv kooperative principper: https://kooperationen.dk/media/58538/De-syv-kooperative-principper-2014.pdf
10. Nepali Congress Party blev etableret i 1950 og har været en ledende kraft i kampen for demokrati. NPC er politisk-ideologisk et socialdemokratisk parti centrum-venstre parti og i en vis udstrækning inspireret af det mere kendte indiske Kongres Parti.
11. Ved det første valg efter vedtagelse af den nye forfatning og etablering af Nepal som sekulær og føderal stat i 2017 vandt alliancen af Nepali Communist Party/United Marxists-Leninists og Nepali Communist Party (Maoists) et massivt flertal i de to nationale kamre og i 6 af 7 føderale provinser. De to partier sluttede sig sammen i maj 2018 under navnet Nepal Communist Party.
12. Iht. The Act Relating to Children 2018 er fysisk afstraffelse af børn under 18 år forbudt både i hjemmet og i skolen.
13. Diskrimination af dalits, laveste kaste, de såkaldte ’untouchables’ har været forbudt ved lov siden 1964. Alligevel kan et FN-studie offentliggjort i januar 2020 refererer til omfattende diskrimination.
14. Ram Chandra er blandt andet generalsekretær for Alternative to Violence Program Nepal. Han er grundlægger og leder af Children Nepal, samt ledende facilitator af Bikalpa (Alternative) Training Centre i Phokora
15. ’At have været i Mumbai’ som pige, betyder som regel, at pigen har været sendt til den store indiske by for at arbejde som prostitueret. Sindhupalchok distrikter, hvor Helambu ligger, har den højeste trafficking rate i Nepal. En tradition, der går tilbage til Rana-dynastiet, hvor de smukke unge piger fra fattige familier i området blev hentet til paladserne i Kathmandu.
16. Cooperatives Europe 2019: Cooperatives and Peace: Strengthening Democracy, Participation and Trust. A Case Study:https://coopseurope.coop/sites/default/files/COOPS%26PEACE_research_2019_Cooperatives Europe-WEB_0.pdf
17. Ibid, side 128