Hele familien er inviteret til underholdning, gode mongolske buuz (dumplings), frugt og lidt sødt.
Det er en dag, hvor børnene sættes i centrum, og man minder hinanden om forpligtelsen til at gøre livet så godt som muligt for børnene.
Traditionen stammer tilbage fra årene under socialismen. Dagen blev første gang proklameret i Genève under verdenskonferencen om børns velfærd i 1925. Den 4. november 1949 blev 1. juni etableret som den internationale dag for beskyttelse af børn af Kvindernes Internationale Demokratiske Føderation i Moskva. Dagens fejres fortsat i de fleste tidligere socialistiske lande.
Heldigvis for alle børn er der også en anden festdag, nemlig d. 20. november – Universel Children’s Day – der fejres til minde om FN’s generalforsamlings erklæring om børns rettigheder. En af de FN konventioner, der er en del af fundamentet for CICEDs arbejde.
Nyd de mange fotos fra en herlig dag for alle børn og familier på Children’s Ger.