Ad uransagelige vej

Behovet for kunne bede sammen med en døv, blev starten på en karriere som tegnsprogstolk

Af: Johnny Baltzersen, CICED 

Navnet er Jonathan Livingstone. Han er en af de første tegnsprogstolke i Tanzania.

‘Det hele startede tilbage i begyndelsen af 1997. Sammen med andre i mit lokalsamfund, var jeg i gang med at opføre et kapel. En døv teenager kom forbi og ville gerne snakke og have hjælp til at bede’, fortæller Johanthan over mail fra Dar es Salaam.

‘I starten skrev vi alt ned, men efter et par måneder var jeg træt af alt det skriveri og spurgte den unge mand, om ikke der var andre måder, vi kunne kommunikere på? Jo, da, jeg kunne bare lære tegnsprog.!”

Som sagt så gjort. De første kurser tog Jonathan i april og august 1997, og siden da er det blevet til et utal af opgaver med tegnsprogstolkning.

Jonathan er med i ledelsen for den tanzanianske forening af tegnsprogstolke TASLi og har samarbejdet med CICED siden 2014.

‘Projekterne med CICED og CHAVITA er en kolossal hjælp til forbedring af tegnsprogstolkning. Jeg har selv lært en masse og er nu i stand til også at fungere som underviser på tegnsprogskurser. Der er lang vej, før vi kan være tilfredse med niveauet for tegnsprogstolkning i Tanzania, men jeg synes, at vi er godt på vej’.

Ligesom Dickson Mveyange fra CHAVITA peger Jonathan Livingstone på behovet for at få tegnsprog standardiseret og få tegnsprog anerkendt på lige for med andre sprog i Tanzania.

‘Dygtige tegnsprogstolke vil være af meget stor betydning for at bryde samfundets udstødelse af døve. Med tegnsprog af høj kvalitet kan vi være med til at vise, at døve kan tage aktivt del i samfundet’, slutter Jonathan.

TASLI, CHAVITA og CICED er sammen om at udarbejde et projekt med fokus på at få tegnsprog anerkendt på lige fod med andre sprog i Tanzania.

Del i dit netværk

Seneste blogindlæg

Debatmøde om lokalt ledet udvikling

- d. 26. november 2024

Hvordan kan vi arbejde med og blive bedre til at sikre udvikling, der er forankret lokalt? Mange frivillige organisationer og NGO’er samarbejder tæt med lokale organisationer og samfund i det globale syd for at forbedre levevilkår, fremme rettigheder og meget mere.

Men at arbejde ’nedefra og op’ og have et ’deltagerorienteret’ fokus har også nogle faldgruber, som kan forhindre de gode intentioner i at blive fuldt ud realiseret.

iiINTERest og CICED inviterer til debat. Og god krydret indisk mad til at gå hjem på.

Deltagelse gratis, men tilmelding nødvendig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev