Af: Johnny Baltzersen, CICED
Sidste uge bød på masser af fokus på døve og tegnsprog verden over. Også i Tanzania. D. 23. september var det FNs Internationale Tegnsprogsdag, og dagen varslede en uges opmærksomhed på døves rettigheder og behov.
Tegnsprog er selvsagt grundliggende for døves kommunikation med omverdenen. Tegnsprog er døves vej ud analfabetisme. Uden tegnsprog ingen uddannelse, intet job, ingen penge.
Ud af Tanzanias befolkning på omkring 57 mio. er ca. 900.000 døve eller stærkt hørehæmmet. De er blandt landets fattigste.
‘Vi er afskrevet fra fødslen, vi betragtes som dumme og ikke modtagelige for undervisning. Skolerne har alt for få tegnsprogstolke, så det er næsten umuligt for døve børn at lære noget. Flertallet ender isolerede, ensomme og helt ud af stand til at kommunikere, og de er fanget i en ond cirkel af fattigdom’, udtaler CHAVITAs (de døves landsforbund i Tanzania, red.) generalsekretær Dickson Mveyange i anledning af de døves internationale uge.
Dickson Mveyange minder om, at over halvdelen af alle unge døve er funktionelle analfabeter. 75% af døve elever består ikke O-Level Secondary School Certificate, der svarer til folkeskolens afgangsprøve. Blandt ikke-døve elever er det kun knap 1%, der dumper.
Manglen på kvalificerede tegnsprogstolke er massiv. De mangler i skoler, på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Og i offentlige administrationer.
Manglerne er først og fremmest et spørgsmål om penge. Tanzania er blandt verdens fattigste lande. Men, selvom der var flere penge til rådighed, selvom der kunne uddannes flere tegnsprogstolke, så er der andre hurdler på vejen til bedre kommunikation og bedre uddannelse for de døve.
Dickson Mveyange fremhæver, at der ikke er noget standardiseret tegnsprog i Tanzania. Missionærer og frivillige organisatoner har i tidens løb introduceret forskellige tegnsprog.
‘Under mine rejser rundt i landet er jeg stødt på otte forskellige tegnsprog’, siger Dickson Mveyange. ‘Hertil kommer Tanzanias de facto tresprogssituation. Hjemme taler man ét sprog, i grundskolen undervises der på swahili og i udskolingen tales der engelsk. Det er en ordentlig mundfuld for alle elever og i særdeleshed for de døve’.
I anledningen af de døves internationale uge understreger CHAVITA behovet for standardisering af tegnsprog, som én af forudsætningerne for at få sat skub i uddannelse og certificering af flere tegnsprogstolke og undervisning af døve i ét anerkendt tegnsprog. Der er hjælp på vej i form at bistand fra bl.a. DFID (Department for International Development – UK, red.)
Anderkendelse af tegnsprog
Standardisering af tegnsprog er en kolossal udfordring, ikke mindst når der også skal tages livtag med otte forskellige traditioner og metoder.
Oven i hatten kommer så den endegyldige anerkendelse af tegnsprog som ‘sprog’ og ikke bare som et teknisk hjælpemiddel. Døvhed og tegnsprog er i vid udstrækning tabuiseret. Det var endog først i 2017, at den tanzanianske regering anerkendte tegnsprog, som undervisningssprog for døve.
‘Tegnsprog anerkendt som sprog’ var i centrum for CICEDs ugelange workshop med CHAVITA og TASLI (tegnsprogstolkenes forening, red.) denne sommer i Dar es Salaam.
CHAVITA, TASLI og CICED er nu undervejs med et nyt projekt, der vil have som målsætning, at få tegnsprog anerkendt som første sprog for de døve og med rettigheder på lige fod med andre officielle sprog. Det vil kræve en mangfoldighed af aktiviteter og kampagner. Massevis af fortalervirksomhed. Alle parter er i tænkeboks.
Vi håber på at komme i gang næste sommer. Og vi glæder os til at fortælle om arbejdet undervejs.
