Af: Johnny Baltzersen, chair, CICED
Med corona-pandemiens indtog i Tanzania satte de døves organisation CHAVITA sig for at sikre de døve i landet så meget og så god oplysning om COVID-19 som muligt.
Med CISU midler i ryggen kunne CICED sende små 200.000 kroner afsted til kampagne- og lobbyarbejde over en tre måneders ihærdig indsats fra maj til slutningen af juli.
Det lykkedes CHAVITA at sikre COVID-19 relevant information med tegnsprogstolkning på alle landsdækkende TV-stationer. Sammen med et hold it-eksperter blev der udviklet og distribueret information og vejledning til bedre hygiejne via diverse sociale medier.
Pengene rakte også til nå de fattigste døve i 5 regioner med 17,550 ansigtsmasker, 6000 flasker disinfektionsvæske og 93500 sæt beskyttelseshandsker.
Ifølge WHO-data klarer Tanzania med en befolkning på knap 58 millioner mennesker sig indtil videre godt under corona-pandemien.
Selvom tallene næppe er fyldestgørende, så er der d. 7.9. kun registreret 509 COVID-19 smittede Deriblandt er der, så vidt vides, ingen døve.
Links til tv-programmer om COVID-19 med tegnsprogstolkning: