Dawa har fået et bedre liv!

– når man ser, hvad andre ikke har set 

Af: Rita Tisdall og Johnny Baltzersen

”SE DET” var overskrift, underliggende filosofi og metode på det kursus, der var startskuddet på vores projekt i Helambu: Better Life – Education & Keeping Children Safe. Otte feltarbejdere tog op i landsbyerne og blev der i to måneder. Otte uger, hvor de bare skulle se på, observere og tale med folk. De tog ingen iPad, ingen mobiltelefoner, ikke engang notesbøger med sig, når de mødte landsbybeboerne. I grupper på to observerede de, talte med folk, drak te og skrev deres dagbøger om aftenen.

De høstede tonsvis af ny viden. Og SÅ, hvad ingen andre havde set før dem. Nemlig, at 32 børn med alvorlige handicaps aldrig havde modtaget nogen form for hjælp. 

Handicaps i Nepal er dybt forbundet med fattigdom. 60 % af handicaps i landet kan faktisk forebygges. I Helambu er handicaps især forbundet med dårlig fødselsforberedelse og alkoholmisbrug. I en bestemt etnisk gruppe drikker kvinderne under graviditeten uden at vide, at det skader deres børn. Under besøgene i landsbyerne kunne feltarbejderne konstatere 104 børn med dødeligt alkoholsyndrom.

Dawa er en 12-årig dreng. Han har cerebral parese (spastisk lammelse, der gør at hjernen ikke kan styre musklerne normal, red.) på grund af sin langvarige fødsel. De to unge feltarbejdere blev henvist til Dawas hus af hans tante, som de var indkvarteret hos. De fandt ham i den mørke, beskidte bøffelstald, hvor han havde boet det meste af sit liv. Lammet og uden mulighed for at jage rotterne væk, var hans ører inficeret af rottebid.

”Hands-on” eller fælles praktisk arbejde og erfaring er et centralt element i vores tilgang. De opsøgende feltarbejdere blev i landsbyen. I dag bor Dawa inde i huset. Han får special-ordineret proteinrig mad. Han dufter godt, for hans mor masserer ham hver dag ude i solen med varm sennepsolie (mustard oil), en traditionel behandling, som mødre i Nepal giver deres små børn. Før var hun bange for at røre ham.

Ingen ved endnu, hvor meget Dawa forstår, men når han sidder i sin stol udenfor, og folk går forbi, lyser han op og giver høj latter fra sig, og han følger folk med øjnene. Hans mor, Maya, er virkelig dedikeret til sin søn. Vildledt af gamle myter og fordomme vidste hun simpelthen ikke, hvad hun skulle gøre.
I Nepal er der for nylig vedtaget en lov, der fastsætter bestemmelser, hvorefter forældre som Maya kan retsforfølges for at forsømme deres barn, som hun gjorde.

Vi har forpligtet os til at arbejde ud fra en rettighedsbaseret tilgang, til at advokere for børns ret til omsorg og beskyttelse og til at støtte gennemførelsen af love, der fremmer disse rettigheder. Men vi ønsker også at vise solidaritet i mødet mellem mennesker og fremme forståelsen mellem mennesker. Hvordan kan vi udvide arbejdet med disse udfordringer, der ikke åbenlyst var indlejret i det oprindelige projektdesign?

Resource Center for Rehabilitation and Development, RCRD, er en gammel, rutineret organisation, som har brugt 22 år på at støtte familier med handicappede børn i lokalsamfundene, og vi inviterede dem til samarbejde. Tre af deres feltmedarbejdere er nu kommet med i de opsøgende teams. De vil bo og arbejde sammen med vores oprindelige feltarbejdere over de næste 20 måneder og målrette indsatser til handicappede børn og deres familier.

Forældres selvhjælpsgrupper er ved at blive oprettet i hele kommunen. Der er ved at blive oprettet et særligt støttekontor for handicappede i samme bygning som Lord Majors (borgmesteren, red.) kontor. “Vi vidste ikke, at det var så slemt, og vi har ikke den nødvendige viden til at støtte disse børn”, fortæller Lord Major.

Den nye person med fokus på handicap, som skal lede hjælpecentret, vil modtage undervisning af RCRD. Der er en stor kløft mellem den gode nationale lovgivning og den lokale virkelighed, hvor de gode intentioner skal omsættes i praksis.

I sidste uge blev CICED og RCRD inviteret til et møde med det nationale råd for børns rettigheder. Rådet er den højeste regeringsenhed, der har mandat til at fremme og advokere for juridiske, politiske og programmæssige tiltag, der fremmer børns rettigheder i hele Nepal. De værdsatte Helambu-projektets tilgang og dybde. De besluttede at danne en undergruppe bestående af to bestyrelsesmed-lemmer fra rådet og to medarbejdere fra vores projekt, som skal følge og dokumentere aktiviteterne i Helambu med henblik på at fremme forståelsen af den levede virkelighed og de nye nationale love.

Tilbage i Helambu starter det nye skoleår snart, Dawa vil til at begynde med kun gå i skole en dag om ugen – langsomt, langsomt Dawa vil vi alle lære at høre Dawa’s stemme, hans ønsker og bringe dem videre til de højere indflydelsessteder. Indtil videre ser det ud til, at han har fået et bedre liv!

Fra højre: Shusma Pokhrel, RCRD bestyrelsesmedlem; Surya Bhskta Prajapati, direktør, RCRD; Rita Tisdall, CICED; Ram Bahadur Baniya, næstforperson, RCRD; Indradevi Dhakal, Forperson; og Binita Kadka, kontaktperson for handikapområdet, ministeriet for kvinder og børn.

Del i dit netværk

Seneste blogindlæg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev