CICED har for tiden gang i otte projekter med seks partnere i fem lande på tre kontinenter. Vi gør vores bedste for at fortælle historier fra indsatserne til vores medlemmer og læsere af CICED NYT. Alt i alt går det meget godt. Naturligvis er der bump på vejen, men endnu er vi ikke løbet ind i alvorlige fejl eller mangler. Og det kan vi jo sagtens sige.
Men vi er ikke alene om påstanden. Inden for den sidste måneds tid har vi fået CISUs vurdering på to såkaldte afsluttende projektrapporter. Vi tænkte, at det var da en god anledning til at dele med medlemmer og læsere, hvad der egentlig sker når et projekt afsluttes og afrapporteres til dem, der har bevilget pengene, nemlig CISU. Og i den sidste ende er det jo skatteborgernes penge, hvilket vil sige CICED medlemmer og læsere af CICED NYT.
Formalia kan hurtigt blive kedelig læsning, derfor har vi vendt processen på hovedet, så vi starter med den ikke så ringe CISU feedback på afsluttende rapporter på to projekter: The Everest Network i Nepal og Kvalitetsuddannelse for oprindelige folk i Potosí regionen i Bolivia. Vi slutter artiklen af med en faktaboks om procedure fra ansøgning til afsluttende rapport. Så kan man nøjes med at læse den muntre del.
Bolivia – kvalitetsuddannelse for fattige børn og unge i Potosí regionen
Projektet løb over godt 3 år med fokus på at give børn og unge sproglige, kulturelle og erhvervsmæssige kompetencer, der skulle sætte dem i stand til at bryde ud af fattigdom og deltage i det sociale liv som aktive og ligeværdige borgere i Bolivia.
Målgruppen var børn og unge fra det oprindelige quechua-folk, bosiddende i landsbyer i fire kommuner i Potosí-regionen, som er en af de fattigste regioner i det bolivianske højland. Indsatsen koncentrerede sig om tre områder: bedre kvalitet i den tosprogede uddannelse – quechua og spansk; støtte til socio-produktive landbrugsprojekter og initiativer til at holde de unge i uddannelsesforløb.
De socio-produktive landbrugsprojekter, som er den del af Bolivias uddannelseslov, skulle støtter børn, unge og deres familier til at opnå bæredygtige levevis. Inddragelse af landbrugsindsatser var i høj grad provokeret af klimaforandringer i regionen, som kræver indførelse af nye afgrøder og/eller innovative dyrkningsmetoder.
Uddannelsesprogrammer for de unge omfattede erhvervsvejledning og undervisning i rettigheder med særligt fokus på, hvordan pigers rettigheder respekteres korrekt.
I samarbejde med ungdommen og lokalsamfundene sigtede projektet på at drive indkvarteringsfaciliteter i de større landsbyer for at give unge, især piger, fra de mindre landsbyer muligheder for at gå i gymnasiet.
CISU kvitterer for den afsluttende rapport med følgende:
Det er en informativ rapport med gode refleksioner om resultater og udfordringer. CISU anerkender, at det har været et stort tab for projektet, at den oprindelige projektkoordinator døde uventet efter det første år af projektet. Rapporten giver indtryk af, at der er lagt mange kræfter i at få projektet til at køre videre efterfølgende. Det er flot, at det lykkedes at gennemføre projektet med flotte resultater på trods af udfordringer med både COVID-19 og dødsfald.
Den reviderede rapport giver et fint indblik i opfyldelsen af de opsatte indikatorer og de 3 projektmål.
Mål 1: Rapporten giver indtryk af, at der er etableret et solidt samarbejde mellem kommuner, uddannelsesmyndigheder og de lokale skoleledere. Det er positivt, at lærernes kompetencer ift. undervisning er blevet styrket, og flot, at I har kunne omlægge til online undervisning af lærerne da COVID-19 ramte. I særdeleshed er det positivt at lærernes nye anerkendende tilgang til undervisningen af flersprogede elever har påvirket børnenes trivsel og faglige udvikling i skolen.
Mål 2: Det er positivt at projektet har bidraget til, at børn og unge på de berørte skoler for en mere varieret og sund kost, samt at de har fået en større lyst til at komme i skole.
Mål 3: Det er positivt, hvordan projektet har støttet op om dannelsen af elevråd på alle skolerne, og at børnene/de unge aktivt inddrages i beslutninger om udvikling af skolehjemmene. Det er flot at elevrådene også har fungeret som en kanal for inklusion af børnene/de unge i beslutninger om projektet f.eks. ved at kunne stille forslag til ændringer i projektets aktiviteter.
For fremtidige projektansøgninger anbefales det, at I nøje overvejer antallet af indikatorer pr. projektmål. Det vil ofte være nok med 2-3 gode indikatorer pr. mål. Det kan gøre moniteringen mere overskuelig ikke at skulle forholde sig til f.eks. 27 indikatorer, som det har været tilfældet for det aktuelle projekt.
Nepal – The Everest Network
”For effektivt at tilpasse sig til og afbøde virkningerne af klimaændringerne skal de med levede erfaringer høres. Meget forskning tyder på, at et af de største aktiver efter en katastrofe er de mennesker, der oplever dem, men dette aktiv er enormt underudnyttet. Folk oplever ofte en øget samhørighed i samfundet efter en katastrofe, og denne samhørighed er størst lige efter katastrofen”.
Med disse ord indledte vi ansøgningen om støtte til oprettelsen af The Everest Network. Et projekt på sølle 99.000 kroner og med en løbetid på blot 10 måneder og inspireret af erfaringer fra det store jordskælv tilbage i 2015, oversvømmelserne i Helambu i 2022 og de allestedsnærværende klimaforandringer, som øger risikoen for mudderskred, oversvømmelser, fejlslagen høst med mere.
Projektet blev sat i værk med disse målsætninger:
- At inspirere og udnytte hinandens ressourcer, så de bedre kan klare de udfordringer, som klimaændringerne medfører.
- At forstå bedre, hvordan de kan støtte deres respektive lokalsamfund i deres tilpasning til den voksende usikkerhed i forbindelse med klimaændringerne og sikre beredskabet for at mindske konsekvenserne af natur- og klimarelaterede katastrofer.
- At styrke lokalsamfundene, så de får en central rolle i udformningen, planlægningen og gennemførelsen af tilpasnings- og beredskabsinterventioner, herunder
- Omlægning af katastrofeinterventioner og -finansiering fra en reaktiv til en proaktiv model.
Der var 10 organisationer med fra starten. I dag tæller The Everest Network 17 aktive community-based organisations.
CISU kvitterer for den afsluttende rapport med følgende:
Det er en informativ og velskrevet rapport, der giver indtryk af, at projektet har mere end opfyldt sine mål og målsætninger. Der er flere vigtige resultater, for eksempel er det imponerende, hvordan det er lykkedes netværket at skabe en kultur af støtte og solidaritet blandt netværksmedlemmerne.
Det er positivt (og meget imponerende med det begrænsede budget), at alle netværkets medlemmer har fået nye klimafærdigheder, har designet individuelle klimaorganisationsstrategier, og at de alle er i gang med at integrere klimatilpasning i deres arbejde.
Det ser ud til at være en klog strategi at lade netværket være et uformelt netværk, som har haft flere positive effekter i forhold til kollektivt ansvar og magtdeling.
Endelig virker hjemmesiden meget relevant, opdateret og professionel! Og det lyder interessant, at netværket har udvidet sit samarbejde til også at omfatte erfaringsudveksling med kenyanske CBO’er.
Fra ansøgning til godkendelse af afsluttende rapport
CISUs bevillingssystem er ganske solidt og effektivt. Det siger vi, også selv om vi nogle gange får afvist en ansøgning, som vi selv synes er super god. Men det viser sig så altid, at der er plads til forbedringer, når andre øjne har læst med.
Når en ansøgning er indsendt, går CISUs bevillingsudvalg i gang med vurderingen. Ansøgninger under 500.000 kr. kan indsendes løbende, mens ansøgninger over en halv million afleveres til to årlige vurderingsrunder – marts og september.
CISU bevillingsudvalg består af otte medlemmer udpeget af CISU medlemsorganisationer. Medlemmerne har forskellige organisatoriske baggrunde, men er alle erfarne projektmagere. Medlemmerne honoreres med 60.000 kroner om året for ca. 300-400 timers arbejde.
Bevillingsudvalgets arbejde støttes af fem meget projekterfarne konsulenter, der lønnes for at udarbejde de bevillingsnotater, der udgør grundlaget for en bevillingsudvalgets beslutninger og indstillinger. Små ansøgninger op til 200.000 kr. læses og vurderes af et medlem af udvalget, hvor de større ansøgninger læses og vurderes af to medlemmer, hvorefter hele bevillingsudvalget tager stilling til om en ansøgning skal godkendes eller ej.
På denne måde fungerer bevillingsudvalget lidt ligesom et byråd: det er de ’folkevalgte’, der på demokratisk vis træffer beslutningerne, der er kvalificerede af oplæg/notater fra forvaltning/eksperter.
Findes en ansøgning ’støtteværdig’, så indgår CISU kontrakt med ansøger, og projektet kan gå i gang. Afvises ansøgningen som ’ikke-støtteværdig’, så må ansøger på den igen med forbedringer, kan vejledes af det notat, der følger alle afgørelser i udvalget og som sendes til ansøger.
Når en ansøgning er godkendt i bevillingsudvalget, så har udvalget ikke mere med ansøgningen at gøre. Herefter er projektets gennemførelse, monitorering og rapportering en sag mellem ansøger og CISUs forvaltning. CISUs konsulenter kan vejlede ved udarbejdelsen af ansøgninger, men har intet at gøre med selve bevillingsproceduren. Der er vandtætte skodder mellem bevillingssystem og forvaltning.
Det er således også CISUs faglige konsulenter, der vurderer den afsluttende projektrapportering, ligesom det er CISUs forvaltning, der vurderer det afsluttende regnskab.
