Af: Jette Luna & Johnny Baltzersen, CICED
Det er ikke hver dag, at et projekts relevans kan måles i behovet for køjesenge. Men sådan er det i Potosí i det bolivianske højland, hvor CICEDs projekt med Acción Andina de Educación/AAE for alvor er på vej i omdrejninger.
AAEs projektfolk har netop været på besøg i Caiza D, Yocalla, Chaqui og Puna, de fire deltagende kommuner. Projektets fokus på (erhvervsrettet) uddannelse til unge har skabt uventet stor interesse.
I de små landsbyer er der kun skole til og med sjette klasse. Uden adgang til uddannelse efter den 6-årige grundskole er de unge overladt til de ofte umenneskeligt hårde jobs i en af de omkring 2.000 mineselskaber i området, eller de må søge mod storbyerne og ty til forefaldende arbejde.
Adgang til mellemskolen kræver, at de unge flytter til de lidt større landsbyer, men det kræver sikre og trygge indkvarteringsmuligheder. Især for pigerne. Mange forældre tør ikke sende deres døtre afsted til mellemskolen langt fra hjemmet, hvis der ikke er ordentlige og sikre forhold. Piger er stærkt underrepræsenterede i al skolegang på den anden side af grundskolen. På landsplan er det kun 60% af de unge der gennemfører en gymnasial eller erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. I Potosí er det tallet 45%, og pigers andel er blot 10%.
Netop derfor har projektet fokus på udbygning og forbedring af de skolehjem, der er forudsætning for, at fattige landsbyunge og især unge piger får adgang til mellemskolen. Og med de unges store interesse, skal der nok skaffes flere køjesenge end først forventet. Forhandlinger med kommunerne om deres ekstra bidrag er gået i gang.
Projektet bliver i øvrigt over alt modtaget med åbne arme. Styregrupper mellem skole og lokalsamfund etableres. Lærerne, der arbejder på nogle af de mest nedslidte skoler i Bolivia, er aldrig tidligere blevet tilbudt nogen form for efteruddannelse, så det er lidt uvirkeligt for dem, at de nu bliver indbudt til at deltage i kortlægning af, hvilke kompetencer de har mest brug for, så den kommende efteruddannelse er skræddersyet til lokale behov.
Desuden har projektet lavet et overblik over hvilke landsbyer, der har landbrugsprojekter, der kan bygges videre på, og hvilke landsbyer, der skal udvikle nye bæredygtige projekter helt fra bunden. Udfordringen er ganske tydelig. Minedrift, klimaforandringer og migration fra land til by har gjort sit indhug i tidligere fattige, men dog fungerende, landbrug. Overalt er der ødelagte og forladte drivhuse og højbede og skolehaver, der ikke har været dyrket i årevis. Behovet for projektets støtte til at landsbrugsprojekter er til at få øje på.
