Læsetid 4 min. – Lyttetid 7 min.
Jeg blev mindet om en lille bog, Things That Can and Cannot Be Said, som dokumenterer en samtale mellem Arundhati Roy, den indiske forfatter og aktivist, en af mine yndlingsforfattere, og Edward Snowden på et hotelværelse i Moskva.
Forud for mødet talte Roy meget skeptisk om Snowden.
Min ven og kollega Shiva Acharya, som er blind, ekspert i handicappedes rettigheder og lovgivning, og journalisten Raman Poudel arrangerede et møde med en gruppe ledere af Gen-Z-bevægelsen.
Blandt dem var Majid Ansari, en jurastuderende, en af Gen-Z’s talsmænd, og den fremtrædende sociale og politiske analytiker Nabin Tiwari.
Mødet fandt sted på Yala Maya Kendra, et sted med en rig historie: Dixit-familien, Himal South Asian (den uafhængige ugeavis) og Rato Bangala School, sandsynligvis den bedste skole i Nepal.
De gamle Rana-staldes vægge har været vidne til generationer af dialog og håbefuldt engagement i Nepals offentlige liv.
Vores plan var at forsøge at påvirke den nye regering på uddannelsesområdet, især inden for specialundervisning og børns rettigheder.
Inklusions planer på afveje
Regeringen havde dagen før udstedt sine første “politiske tiltag og forslag til forordninger”.
Vi vidste, at premierministeren havde bedt lederne af bevægelsen om at mødes i Singha Durbar for at drøfte indholdet.
Inclusive Network, som CICED’s partner er medlem af, opfordrer til en national plejereform og strategi til afinstitutionalisering med særligt fokus på de 8.000 børn med handicap fra de fattigste samfundslag. Børn, der i dag er på institutioner i et system, der simpelthen er grusomt og korrupt.
I den nye regeringsplan er der annonceret syv rehabiliteringscentre til børn med autisme.
Nepal havde i 2019 lovet at afinstitutionalisere; nu så det ud til, at den nye regering ville udvide institutionaliseringen.
V-Dem 2026-rapporten viser blandt andet, at Nepal er ved at blive Sydasiens mest demokratiske land.
Landets voksende økonomi giver landet mulighed for at skifte fra status som “mindst udviklet” til “udviklingsland” i år og dermed stå på linje med lande som Sri Lanka og Vietnam.
Disse fremskridt står dog i skarp kontrast til landets resultater inden for børns rettigheder: Nepal rangerer lavest i Asien med hensyn til beskyttelse af børn, hvilket til dels skyldes den ulovlige institutionalisering af børn.
Politisk skarphed – ingen illussioner
For at være helt ærlig, da jeg ankom til Yala Maya Kendra, troede jeg, at den unge Gen-Z-bevægelse måske var naiv, måske var den blevet ’udnyttet’ til at bringe en måske utraditionel regering til magten.
Dem, jeg mødte, var langt fra naive.
De så yngre ud i virkeligheden end på mediebilleder, de var venlige, nysgerrige og kritiske over for det, vi præsenterede, vi blev udsat for dybe, relevante politiske spørgsmål.
De var politisk skarpsindede og henviste til Nancy Fraser, Chomsky, Žižek og Piketty, DiEM25 og mange flere.
På et tidspunkt opgav jeg simpelthen at følge med.
Som irsk kvinde, gjorde det dybt indtryk på mig, da de spurgte mig om Bobby Sands, den unge irske IRA-aktivist og folkevalgte parlamentsmedlem, der døde under en sultestrejke i et engelsk fængsel i 1980’erne.
Da Generation Z-bevægelsen sidste september gjorde oprør mod korruption og undertrykkelse, mødte de brutal statslig vold, der efterlod sig mange døde.
Dette offer banede vejen for det gamle regimes sammenbrud og fremkomsten af Nepals nye ledelse under den 35-årige premierminister Balendra Shah, en tidligere rapper og borgmester i Kathmandu.
Men efter knap 50 dage, mens offentligheden overvældende støtter ham, advarer rettighedsgrupper om, at demokratiet skal levere substans.
