Den 24. oktober, på FN’s fødselsdag, begynder FN’s årlige nedrustningsuge. En anledning til at sætte fokus på et spørgsmål, der også handler om udvikling: Hvordan skaber vi sikkerhed og en bedre fremtid for mennesker?
Nedrustning kan lyde som noget, der alene hører hjemme ved forhandlingsbordene mellem verdens stormagter. Men det handler om menneskers hverdag. Om at kunne sende sine børn i skole uden frygt. Om at dyrke sin jord og leve i et samfund, hvor konflikter løses uden vold.
Siden FN blev grundlagt, har nedrustning og våbenkontrol været centrale redskaber i arbejdet for at forebygge og afslutte væbnede konflikter. Grundtanken er enkel: Varig fred kræver politisk dialog, forhandling og tillid mellem lande.
Atomvåben og andre masseødelæggelsesvåben udgør en trussel mod hele menneskeheden. Men også konventionelle våben har enorme menneskelige konsekvenser. Ophobning af våben og ulovlig våbenhandel kan fastholde samfund i vold og usikkerhed og undergrave mulighederne for bæredygtig udvikling. Når tunge våben bruges i befolkede områder, rammer det civilbefolkningen hårdt. Samtidig rejser nye teknologier som autonome våben nye spørgsmål om ansvar og menneskelig kontrol.
Derfor er nedrustning også et udviklingsspørgsmål. Tryghed og fred giver mennesker bedre muligheder for at uddanne sig, skabe et levebrød og være med til at forme deres samfund. Og udvikling, der giver flere mennesker rettigheder og muligheder, er med til at skabe grundlag for fred.
FN’s nedrustningsuge blev vedtaget i 1978. Siden har FN opfordret både regeringer og civilsamfund til at deltage og gøre debatten om nedrustning til et fælles anliggende.
Ugen minder os om, at sikkerhed også skal måles på de liv, vi beskytter, og de fremtidsmuligheder, vi skaber.
Udgifter til militær, udvikling og humanitære indsatser
I en tid, hvor milliarder og atter milliarder til oprustning fosser ud af statskassen, hvad enten det er direkte eller indirekte via EU, så er det værd at hæfte sig ved, FN’s dagsorden for nedrustning. Der er fire centrale indsatsområder:
Vi skal beskytte menneskeheden. Målet er en verden uden atomvåben, stærkere internationale normer mod andre masseødelæggelsesvåben og en fælles indsats for at forhindre, at nye områder bliver arenaer for militær rivalisering og konflikt.
Vi skal redde liv. Det kræver, at vi begrænser de menneskelige konsekvenser af konventionelle våben og sætter ind mod overdreven ophobning og ulovlig handel med våben.
Vi skal tage ansvar for kommende generationer. Videnskab og ny teknologi skal udvikles og bruges ansvarligt. Mennesker skal bevare kontrollen over våben og kunstig intelligens, og vi skal sikre, at cyberspace er præget af fred og stabilitet.
Vi skal løfte opgaven i fællesskab. Internationale institutioner og forhandlinger om nedrustning skal styrkes, og regionale organisationer inddrages. Kvinder skal deltage fuldt ud og på lige fod, unge skal have reel indflydelse som drivkraft for forandring, og civilsamfund og virksomheder skal spille en større rolle i arbejdet.
I 2025 var verdens militærudgifter cirka 16,6 gange den officielle udviklingsbistand fra OECD’s DAC-medlemmer og associerede lande:
2.887 mia. til militær
174,3 mia. dollar til udviklingsbistand
Nedrustning fortjener derfor en central plads i samtalen om den verden, vi ønsker at give videre.
