Lokalt ledet udvikling…hvordan kan vi bidrage til udvikling nedefra

Hvordan kan vi arbejde med og blive bedre til at sikre såkaldt lokalt funderet udvikling? Rigtigt mange frivillige organisationer og NGO’er arbejder tæt sammen med lokale organisationer og lokalbefolkninger i det globale syd for at fremme bedre levevilkår, rettigheder og meget mere. 

Centralt i arbejdet står ønsket og intensionen om at tage udgangspunkt i de fattige befolkningsgruppers (også kaldet ’deltagere’, ’målgruppe’ eller ’problemejere’) behov og ønsker. Der er masser af måder at udføre dette arbejde på, og mange erfaringer med hvad der kan lykkes – og hvad der ikke lykkes.

For det at arbejde ’nedefra-op’, og være ’deltagerorienteret’ har også en række faldgruber, som gør at de gode intensioner desværre langt fra altid indfries.

Med udgangspunkt i vores to organisationers tilgange til at arbejde med lokalt funderet udvikling inviterer iiINTERest og CICED til diskussion heraf. Derudover har vi inviteret Neil Webster, der i en årrække har arbejdet med lokalt baseret udvikling (også kaldet localization) både konceptuelt (hos bl.a. Dansk Institut for International Studier (DIIS)) og praktisk (hos bl.a. Dansk-Nepalesisk Forening).

Neil vil give et oplæg om forståelsen af begrebet ’localization’ samt kommentere på iiINTERests og CICEDs oplæg. Vi håber, at disse oplæg vil inspirere til kommentarer og spørgsmål, og at vi får en engagerende udveksling af ideer og erfaringer, positive som mindre positive.

Programmet er følgende:

16.30-16.35: Velkommen, ved Søren Jeppesen og Johnny Baltzersen, forpersoner for hhv. iiINTERest og CICED (hvor vi også byder på en kop kaffe, te eller et glas vand)

16.35-16.50: Vigtige grundsten i iiINTERests arbejde i Indien, ved Søren Jeppesen og Katrine Mygind Bach, iiINTERest

16.50-17.05: Vigtige grundsten i CICEDs arbejde (med eksempel fra Mongoliet og Nepal), ved Johnny Baltzersen, CICED

17.05-17.40: Hvad vil ’Localization’ (og lokalt funderet udviklingsarbejde) sige, ved Neil Webster, konsulent

17.40-18.00: Pause og plads til at strække ben

18.00-18.50: Debat: ’Hvordan sikrer vi os den lokalt funderede udvikling’?, ved Neil Webster og deltagere. Modereret af Søren Jeppesen og Johnny Baltzersen

18.50-19.15: Tak for i dag og lidt go’ og krydret indisk mad til at gå hjem på

Tilmelding: Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig af hensyn til bestilling af kaffe, te og det lette måltid til sidst.

TILMELD DIG HER

Del i dit netværk

Seneste blogindlæg

Debatmøde om lokalt ledet udvikling

- d. 26. november 2024

Hvordan kan vi arbejde med og blive bedre til at sikre udvikling, der er forankret lokalt? Mange frivillige organisationer og NGO’er samarbejder tæt med lokale organisationer og samfund i det globale syd for at forbedre levevilkår, fremme rettigheder og meget mere.

Men at arbejde ’nedefra og op’ og have et ’deltagerorienteret’ fokus har også nogle faldgruber, som kan forhindre de gode intentioner i at blive fuldt ud realiseret.

iiINTERest og CICED inviterer til debat. Og god krydret indisk mad til at gå hjem på.

Deltagelse gratis, men tilmelding nødvendig.