“Hovedformålet med projektet er at bringe skoler og lokalsamfund sammen. Skoler og lokalsamfund arbejder ikke sammen. De er ligesom adskilt fra hinanden. Det er der en grund til. Og det er, at hvis man ser på disse skoler, er de meget ofte ledet af lærere, der kommer fra en helt anden kultur og ofte har høje privilegier i samfundet, mens lokalsamfundet har et andet sprog og ofte føler sig eller rapporterer, at de føler sig mindre”.
Sådan indleder Rita Tisdall, der koordinerer CICEDs indsats i Helambu med Just Nepal Foundation/JNF en ny video om projektet.
Ifølge nepalesisk føderal lovgivning har lokalsamfundene magten over skolerne. Men magt er jo ikke noget, der sådan bare vokser ud af et stykke papir. Magt er i allerhøjeste grad forankret i sociale og kulturelle traditioner og relationer. Og traditioner og relationer ændres ikke via skriften på et stykke papir.
Den erkendelse er ofte fraværende i [internationalt] udviklingsarbejde, og det er sjældent at udviklingsprojekter åbent og direkte adresserer behovet for ændring af lokale magtrelationer. Men netop sådanne ændringer er i fokus i CICEDs projekt med Just Nepal Foundation: Better Life – Educating and Keeping Children Safe in Helambu, Nepal.
Fredsommelig ændring af magten
Og – en besværlig, men fredsommelig – forandring af magtrelationen mellem skole og lokalsamfund starter med dem, der har indflydelse på, hvordan magten skal agere og forandre sig i det daglige.
Projektet har ansat en gruppe facilitatorer – eller opsøgende teams. Det er dem, der skal være forandringsagenter i de 34 skoler, der er med i projektet. Og det er dem, der skal være overbevisende eksponenter for en ny tænkning og praksis.
Men sådanne forandringsagenter kommer oftest selv fra de privilegeredes rækker. Og selvom de har erfaring fra andre udviklingsprojekter, så er de typisk uvidende om eller uopmærksomme på, hvordan de trods gode intentioner kommer til i bedste fald at ’vade i spinaten’ og i værste fald gøre ’ondt værre’, fordi de ikke ser, ikke forstår, ikke stiller spørgsmål til den kontekst, som de opererer i.
Derfor starter forberedelsen af facilitatorerne med workshops, der blandt andet gør dem opmærksom på magt og privilegier – deres egen magt og privilegier. Vi sætter fokus på, at de skal pakke deres kulturelle baggage ud og blive opmærksomme på deres egen position i relation til folk i landsbyerne.
Indira Kumari Dulal, som er en af facilitatorerne fortæller:
” I de tidligere organisationer, jeg arbejdede for, tog jeg, når vi tog ud i lokalsamfundet, mine færdige materialer med og holdt mine egne idéer og tanker fra lokalsamfundet – og gav dem ikke meget mulighed for at dele deres tanker. Men efter at have deltaget i uddannelsen, hvor jeg reflekterede over mit personlige liv og over sociale forandringer, går jeg til lokalsamfundet og lytter på en anden måde, så jeg forsøger nu at lytte med større opmærksomhed og giver mere tid til at forstå, hvad folk virkelig prøver at sige, og hvordan de føler”
Se også de skjulte udfordringer
Faktisk var det ikke kun workshops, som var en del af facilitatorernes forberedelse. Ligesom magt ikke ændres alene gennem lovgivning, så ændres adfærd ikke alene gennem et eller flere kurser. Der skal fokus på ændring af praksis. I og med praksis.
Derfor gennemførte facilitatorerne en tre måneder lang øvelse kaldet ”SEE it”, som kortlagde de individuelle behov og ønsker i hvert lokalsamfund og dets skole. Disse ønsker udgør det fælles grundlag for det kollektive arbejde i de kommende år.
Kortlægningen via ”SEE it” viste, at der er alvorlige og ofte skjulte udfordringer. Et stort antal børn er handicappede, hovedsagelig på grund af manglende fødselsforberedelse. Hidtil har de ikke modtaget nogen form for ydelser. JNF har mobiliseret de lokale myndigheder til at etablere et samarbejde med Community Based Disability Services, som vil ledsage JNF i marken for at sikre, at disse børn og deres familier registreres og modtager den støtte, de har ret til.
Alkohol blandt de fattigste af landsbyboerne er en stor udfordring. Langt de fleste af børnene fra 3 landsbyer lider af alkoholsyndrom. JNF har dannet en ekspertgruppe, som i øjeblikket er ved at udarbejde en strategi for, hvordan man kan støtte et helt samfund, der er afhængigt af alkohol. Det vil være første gang i Nepal, at der gennemføres en sådan kollektiv indsats.
Mange forældre har været nødt til at efterlade deres børn og rejse til andre områder og lande for at søge indkomst, hvilket ofte har efterladt en teenager som leder af familien. JNF er i øjeblikket sammen med skolelærere i gang med at oprette internetforbindelser mellem forældre i udlandet, så børnene kan holde kontakt med forældrene. Der er ved at blive oprettet børnebeskyttelses- og støttegrupper.
Helambu er et område, der er kendt for handel med børn. JNF har aftalt en protokol med det nationale råd for børns rettigheder, hvorefter JNF kan indberette mistanke om menneskehandel til rådet, som er den nationale børnebeskyttelsesmyndighed, der har beføjelse til at give politiet instrukser om at efterforske og foretage indgreb ved distrikts- og landegrænserne.
Indtil nu har JNF rapporteret to tilfælde af menneskehandel, hvoraf det ene drejede sig om 70 børn, som blev handlet til Indien. Det svære arbejde består nu i at støtte familierne, så de ikke behøver og ikke kan blive manipuleret af menneskehandlere til at give deres børn væk.
