Af: Johnny Baltzersen, CICED
Her går man og tror, at nomadernes børn i Mongoliet vokser op med fårekød og nudelsuppe, som daglig kost, og arul(tørret mælkeprodukt), som det væsentligste slik. Men det var åbenbart i de gode gamle dage. Hvor der heller ikke fandtes grøntsager i kosten, udover kartofler og løg og til tider lidt gulerødder.
’Børnene klager over for mange grøntsager og for få søde sager’.
Udsagnet går igen i flere indlæg på åbningskonferencen for projektet BETTER SCHOOL START-BETTER SCHOOL LIFE, som CICED netop har taget fat på med vores mongolske partner MAPSSD og dens 62 lokalafdelinger fordelt på alle 21 provinser i Mongoliet.
Projektet har to fokusområder:
For det første, skal der udvikles og leveres aktiviteter og materialer til leg og læring i hjemmet, dvs. hjemme i geren (nomadernes traditionelle filttelt), hvor forældrene bliver krumtappen i at stimulere deres børns alsidige udvikling. Mere herom i et senere CICED NYT.
For det andet, skal skolernes kostafdelinger gøres mere børne- og familievenlige.
Nogle nomadefamilier deler sig, så moren slår sig ned i soum-centret (central landsby i landdistriktet) sammen med de børn, der skal i skole.
Andre har familiemedlemmer i landsbyen, og børnene kan bo der i skoletiden.
Men mange, ca. 34.000 børn på landsplan, må indlogeres i skolernes kostafdelinger for overhovedet at kunne komme i skole.
Og disse kostafdelinger er ikke, hvad de burde være. De har været et kæmpe problem overalt i landet siden omvæltningerne i 1990.
Før da, var drift af skoler og deres kostafdelinger kollektivbrugenes (negdels) og statsbrugenes ansvar. Der var mad nok og fritidsaktiviteter koblet sammen med det lokale kulturcenter og diverse hobby- og sportsklubber.
Privatiseringen af landbruget gjorde en ende på disse ressourcer og denne infrastruktur. Og trods mange tiltag over de senest par årtier, er der stadig lang vej igen, før kostafdelingerne har en rimelig standard. Undervisningsministeriet er på vej med nye standarder. Projektet skal også bidrage til, at de bliver opfyldt.
Projektet skal bidrage med ideer og materialer til fritidsaktiviteter. Personale skal efteruddannes og sætte fokus på at skabe en så tryg og inspirerende hverdag som muligt. Efter regeringen for år tilbage sænkede skolealderen til seks år, så har mange kostafdelinger været på hælene i forhold til passende omsorg og opmærksomhed over for de yngste børn. Tidligere startede man på landet først i skole som otteårig.
Selvom de fleste nomadeforældre forsøger at besøge børnene eller have dem hjemme hver anden weekend, så er det selvsagt ikke det allersjoveste for et seksårigt barn at skulle flytte fra gerens familiære atmosfære til kostafdelingens institutionelle ditto. Derfor skal projektet også især bidrage til at skabe en mere hjemlig atmosfære i kostafdelingerne.
Og hen ad vejen, skal der mindre sødt og mere sundt på menuen til morgen, middag og aften. Også selvom det betyder lidt flere gulerødder.