Mongolsk zud – ikke bare en hård vinter

Der findes mange slags zud. Og det er ikke bare en meget kold vinter med en masse sne, som det tit fejlagtigtigt beskrives. Zud er en tilbagevendende endemisk (lokalt forankret, red.) katastrofe[i] med mange variationer, men fælles for dem alle er, at zud fører til massedød blandt nomadernes dyr. Dette års zud har indtil midten af marts 2024 kostet næsten 4,7 millioner dyr livet, hvilket svarer til ca. 6,6% af det samlede antal husdyr.

Mongoliet er ca. 40 gange så stort som Danmark og har ekstrem høj grad af forskelle i topografi og vegetation. Derfor er landet som sådan heller ikke ramt af zud. Jo, 90% af Mongoliet kan, som FN annoncerede i februar, være ramt af zudeller være i risiko for zud. I nogle områder skyldes massedød blandt husdyrene ekstraordinært meget sne, der betyder, at dyrene ikke kan skrabe sig ned til græsset, som de ellers kan ernære sig på. I andre egne er det en uheldig kombination af tø og hård frost, der lægger et uigennemtrængeligt isslag over græsset.  Det hænder også, at zudskyldes alt for lidt sne, der sammen med hård frost gør, at dyrene ikke kan optage væde nok.

Dette foto er fra en amatørvideo, der kan ses på YouTube, som vi her linker til. VIDEOEN ER IKKE FOR SARTE SJÆLE.

Hvis sommerens og efterårets vejr har givet dårlig græsning, så er dyrene svækkede ved indgangen til vinteren. Af og til svækkes dyrene yderligere, fordi græsningsarealerne er overbelastede. Der er simpelthen for mange husdyr i dagens Mongoliet. Omkring 72 millioner. Mere end dobbelt så mange, som fagfolk anbefaler i forhold til de eksisterende græsningsarealer. Det betyder ofte, at nomaderne må rejse længere til græsningsarealer end godt er. Og længere traveture betyder svækkede dyr.  Elendigt vejr sommer og efterår giver elendig høst. Lagrene med (katastrofe)foder til vinteren er ikke fyldt op.

Som nævnt er zud et tilbagevendende fænomen. Opgørelser viser, at der har været en eller anden form og grad af zud i et eller flere områder af Mongoliet i næsten halvdelen af vintrene siden man startede registreringen i 1940.  

Frem til socialismens kollaps i 1990-91 var det først og fremmest de store negdels – kooperativer/kollektivbrug – der var ansvarlige for husdyrholdene, og selvom zud også under socialismen var en katastrofe for nomaderne, så betød den daværende sociale og økonomiske infrastruktur, at den enkelte nomadefamilie ikke var ladt alene med zududfordringerne, og at den lokale kapacitet til at håndtere katastrofen simpelthen var større og stærkere. Forfatteren til dette indslag husker, hvorledes vestlige konsulenter, der i starten af 1990erne var involverede i at støtte den galoperende privatisering af det mongolske landbrug, rystede på hovedet af, at man under socialismen havde leveret hø og halm til husdyr i nød med helikopter!

Dyrene er selvsagt ikke de eneste, der lider under zud. Ifølge den mongolske nødhjælpsadministration har næsten 400 nomadefamilie mistet alle deres dyr og dermed deres livsgrundlag. Omkring 3.000 familier har set deres husdyrhold – og deres indtægtsmuligheder – reduceret med 70%. I begyndelsen af marts kunne regeringen konstatere at fødevareforsyningerne var ved at løbe ud for mindst 73.000 husstande, der var fanget i snestormene. Hæren er mobiliseret og sat til at gøre over 20.000 km vej farbar, så fødevarer og nødhjælp kan nå frem.

Hvad med skolerne under zud?

Ifølge UNICEF har skolegangen for næsten 63.000 piger og drenge været ramt af zud. Vi har desværre endnu ikke specifikke tal for, hvorledes ’vores’ projektskoler og deres elever og familier har været berørt, men det kommer der forhåbentlig data på i løbet af foråret.

En ændring af ferieperioderne er en af de traditionelle måder at tilpasse skolegang til zud. Vinterferien blev derfor forlænget fra umiddelbart efter det mongolske nytår i midten af februar til at vare ind i marts, afhængig af de lokale vilkår.

Det antages at omkring 5.200 børn måtte blive hjemme på grund af det ekstremt store snefald i bestemte regioner, eller fordi familierne var flyttet til fjerne græsgange og vejrforholdene umuliggjorde, at børnene kunne vende tilbage til skolerne efter endt ferie.

For de elever, der er i skole, er der en fornem tradition for solidaritet med nomadefamilier, der kæmper for dyrenes og egne liv under zud. Det kan være alt fra at indsamle penge til nødhjælp og til at give moralsk støtte.  Vi har fundet en anden skøn lille amatørvideo, der viser en skoleklasse, der energisk udtrykker støtte og solidaritet med nomadefamilier, der kæmper med zud.

Der er desværre ingen oversættelse, men vi kan afsløre, at klassen, en helt almindelig skoleklasse i en af skolerne i vores projekt, giver en energisk moralsk opbakning til nomaderne, der kæmper for deres og dyrenes overlevelse. Et berømt digt for den pågældende egn med hyldest til nomaderne reciteres i fællesskab. Adskillige elever rejser sig op, som man stadig gør i Mongoliet, og udtrykker anerkendelse og ønsker nomaderne held og lykke.

Klasse med hyldest og opbakning til nomaderne

Og så er der heldigvis også nomadefamilier, der ikke er voldsomt ramt af zud. Nogle af dem er involveret i vores projekts indsats med hjemmebaserede skoleforberedelse af deres femårige børn, der skal i skole til sommer.  Et par fotos med at øve sig hjemme på gulvet i den lune ger.

Previous slide
Next slide
Del i dit netværk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev