Tekst af Johnny Baltzersen, baseret på arrangørernes pressemeddelelse fra Kathmandu. Fotos: Deepak Rijal.
Nepalesiske klima- og civilsamfundsorganisationer kræver tilskud frem for mere gæld, når landet skal genopbygges efter klimakatastrofer. Den 16. oktober bragte de beskeden til Verdensbankens kontor i Kathmandu.
Først kommer oversvømmelserne og jordskreddene. Så kommer regningen. Og derefter tilbuddet om et lån.
Den rækkefølge vil en række nepalesiske klima- og civilsamfundsorganisationer gøre op med. Nepal har kun bidraget beskedent til den globale opvarmning. Alligevel risikerer landet at skulle gældsætte sig yderligere for at håndtere dens konsekvenser.
Organisationerne gennemført en fredelig demonstration på Durbar Marg i Kathmandu den 16. oktober. Derefter gik turen til til Verdensbankens kontor, hvor en erklæring blev afleverete.
Kravet er enkelt: Klimaretfærdighed skal ikke komme med renter og afdrag.
Mindre tilskud, mere gæld
Når oversvømmelser og jordskred ødelægger menneskers hjem, veje og livsgrundlag, har Nepal brug for støtte til genopbygning. Men ifølge arrangørerne er adgangen til tilskud blevet reduceret. Landet må derfor optage flere lån.
Dermed bliver klimakatastrofer også til en voksende gældsbyrde.
Aktivisternes kritik retter sig mod de regler, der afgør, om hjælpen bliver givet som tilskud eller lån. Her vejer risikoen for en gældskrise tungt, mens landets udsathed for klimakatastrofer ikke får den vægt, organisationerne kræver.
Nepal vurderes som et land, der kan betale sine lån tilbage. Men evnen til at betale gæld siger ikke noget om rimeligheden i at pålægge landet regningen for klimakatastrofer. Arrangørernes kritik er, at tilskuddene er utilstrækkelige, og at Nepals store klimaudsathed ikke giver den nødvendige adgang til finansiering uden gæld. Dermed må landet låne til at håndtere skader fra en klimakrise, det kun har bidraget minimalt til. Det øger gældsbyrden og forstærker klimauretfærdigheden.
Det er den klimauretfærdighed, organisationerne protesterer imod. De kræver, at klimarisiko indgår i vurderingen af støttebehovet, og at genopbygningen finansieres med tilskud frem for yderligere gæld.
Hvem bestemmer over regningen?
Aktivisterne retter også blikket mod magtfordelingen i Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, IMF.Stemmeretten i de to institutioner er i høj grad knyttet til landenes økonomiske vægt og bidrag. Det giver de rigeste lande størst indflydelse på regler, som også former hverdagen og fremtiden i lande som Nepal.
I pressemeddelelsen beskriver arrangørerne systemet med ordene »en dollar er én stemme«. Deres kritik er, at mennesker, som lever med konsekvenserne af beslutningerne, har alt for lidt at skulle have sagt.
De ser gældsproblemet som en del af et større mønster, hvor naturressourcer og økonomiske værdier flyttes fra fattigere lande til lande, der allerede har samlet kapital og magt.
Derfor handler deres krav om både finansiering og indflydelse. Nepal skal have bedre muligheder for at genopbygge. Og de berørte lokalsamfund skal have reel indflydelse på, hvordan det sker.
Grønne projekter skal også kunne tåle kritik
Organisationernes protest retter sig ikke alene mod investeringer i fossile brændstoffer. Den omfatter også store vandkraftprojekter, der finansieres med lån og præsenteres som grønne løsninger.
Aktivisterne advarer om, at sådanne projekter kan skabe nye problemer, hvis klimarisici, miljøhensyn og lokale rettigheder bliver tilsidesat.
De fremhæver Rasuwa-Bhotekoshi-flodområdet, hvor de mener, at risikoen for gletsjersøudbrud ikke bliver taget tilstrækkeligt alvorligt. Deres krav er, at lånefinansierede investeringer, som bringer menneskers liv og levebrød i fare, bliver standset, og at berørte lokalsamfund får kompensation.
Grøn energi er nødvendig. Men betegnelsen »grøn« kan ikke fritage et projekt for at tage hensyn til de mennesker, der bor langs floden.
Organisationerne efterlyser i stedet en retfærdig energiomstilling, som bliver ledet af lokalsamfundene og understøttet uden at påføre landet yderligere gæld.
Fra gæld til retfærdighed
De kræver desuden lettere og mere retfærdig adgang til klimafinansiering som tilskud.
Demonstrationen indgår i en global aktionsuge fra 12. til 18. oktober. Mere end 120 organisationer og netværk deltager i den internationale mobilisering under overskriften »Fra gæld og dominans til retfærdighed og befrielse«.
I Kathmandu står blandt andre Folkebevægelsen for Klimaretfærdighed i Nepal, CliMates Nepal, Nepal Unites og en række ungdomsorganisationer og feministiske grupper bag initiativet. De fremhæver oprindelige folks, personer med handicap, marginaliserede gruppers og unges deltagelse.
Budskabet til Verdensbanken og IMF er, at klimafinansiering skal gøre det muligt at komme videre efter katastrofen. Den skal ikke efterlade mennesker med endnu en regning, de ikke har råd til at betal
