Et overblik over generelle udfordringer og hvordan det går med CICED, vores partnere og projekter.
Af: Johnny Baltzersen, CICED, chair
Mens alle overskrifter i ugevis har handlet om coronavirus i vores egen forhave, så er der nu også fokus på de udfordringer, som verdens fattigste lande måtte stå med under et massivt udbrud af COVID-19.
Med støtte fra alle Folketingets partier, undtagen Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige (!), er regeringen parat med en hjælpepakke på 650 millioner kroner. Udenrigsministeriet præsenterer aftalen således:
Der foreslås fire hovedspor i Danmarks hjælpepakke til Afrika og nærområder på i alt 650 mio. kr. Hovedsporene tager udgangspunkt i hvilke af vores partnere, der står stærkest til at løse de forskellige dimensioner af krisen. På tværs af disse spor lægger vi vægt på, at vores partnere har fokus på de mest sårbare, flygtninge og fordrevne, kvinder og piger. Vi skal samtidig allerede nu i vores kriserespons tænke det mere langsigtede ind, så vi sikrer indsatser for demokrati og menneskerettigheder, og arbejder for klima og grønne løsninger. Vores mål er at:
- Forhindre katastrofen ved udbrud blandt de 70 mio. flygtninge og fordrevne i verdens store flygtningekriser gennem et markant bidrag til de store FN-organisationer og International Røde Kors. De har mandat og kapacitet til at løfte opgaven;
- Nå helt ud i de mest sårbare samfund med forebyggende indsatser gennem danske NGO’ers lokale partnere og tilstedeværelse;
- Afbøde dyb fattigdom, arbejdsløshed, social uro gennem et solidarisk, koordineret og rettidigt globalt svar på COVID-19-krisens langsigtede effekter med FN i en global hovedrolle.
- Nå helt ud i de mest sårbare samfund med forebyggende indsatser gennem danske NGO’ers lokale partnere og tilstedeværelse;
- Udvise solidarisk partnerskab med de danske prioritetslande i Sahel og Afrikas Horn, der er særligt udsatte. Og hvor langvarig dansk tilstedeværelse giver mulighed for at handle hurtigt og lukke huller på områder som sundhed, vand, sociale sikkerhedsnet, mv.
De store….
Af de 650 millioner kroner er 150 millioner øremærket til de danske NGOeres arbejde i lyset af coronakrisen.
De store organisationer, de såkaldte partnerorganisationer til Danida (eksempelvis Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke/Action Aid og IBIS/Oxfam) får 125 millioner med ’fuld fleksibilitet’.
Dermed får organisationerne mulighed for at omstille igangværende programmer til indsatser mod coronaspredning og/eller udsætte en række aktiviteter uden at partnerorganisationer og projekter bryder sammen til stor skade for de allerfattigste og mest sårbare.
Derudover er der 25 millioner kroner ekstra til Danish Emergency Relief Fund (DERF), der støtter civilsamfundsorganisationer, der ikke er en del af partnerskabsprogrammet.
Selvom regeringens skridt er rettidig omhu i den nuværende situation, så er der desværre ikke tale om ekstra midler til udviklingsarbejdet. De 650 millioner kroner er kommet til veje via omprioriteringer af allerede eksisterende midler afsat til humanitært arbejde og bistandsprojekter.
Coronakrisens økonomiske konsekvenser er allerede massivt mærkbare på nordlige himmelstrøg, men de langsigtede omkostninger kan blive endnu værre for de fattigste lande i syd.
FNs økonomiske kommission for Afrika, UNECA forudser en halvering af regionens økonomiske vækst i 2020, og kommissionen anmoder verdenssamfundet om en akut hjælpepakke på i alt omkring 650 mia. kroner.
En betydelig del af dette beløb kan finansieres via udsættelse eller eftergivelse af renter på gæld. Renter på de afrikanske landes offentlige gæld udgør i 2020 alene 305 milliarder kroner. Både blandt danske og internationale udviklingsorganisationer er der nu massive opfordringer til gældseftergivelse.
UNDP (FNs udviklingsorganisation) advarer i en pressemeddelelse d. 30. marts om en situation, hvor ’[vi] uden støtte fra det internationale samfund risikerer et massivt tab af de udviklingsresultater, der er opnået i de sidste to årtier, og et tab af en hel generation, hvis ikke i liv, så i rettigheder, muligheder og værdighed.’ I Afrika er skrækscenariet, at op mod 55 millioner jobs forsvinder under corona-krisen.
UNDP minder også om, at millioner af mennesker i de fattigste lande ikke har adgang til rigeligt med vand og sæbe, som er en forudsætning for anti-corona hygiejne.
Samtidig er hundredvis millioner mennesker afhængige af daglige indtægtskilder, der forudsætter social kontakt på markeder, arbejdspladser og i det offentlige rum. Begge faktorer rummer kilden til et helt løbsk udbrud af coronavirus i fattige lande verden over.
…og de små…inklusive CICED
Corona-pandemien optager også de mindre aktører i det danske udviklings- og hjælpearbejde.
Hos CISU, der på vegne af DANIDA administrerer NGO-midlerne til udviklings- og nødhjælpspuljer, og som har de fleste mindre og små organisationer som medlem, har man oprettet et særligtCOVID-19 beredskab der øger fleksibiliteten med at få projekter tilpasset, forlænget eller udskudt.
Globalt Fokus, en anden af de paraplyorganisationer, som CICED er medlem af, har indsamlet corona-relaterede oplysninger fra de danske bistands- og nødhjælpsorganisationer og givet en foreløbig analyse af situationen i et åbent brev d. 27. marts til Udenrigsministeriet. Et åbent brev, der tydeligvis blev lyttet til i ministeriet, eftersom flere af ministeriets tiltag inden for 650 millioner-rammen flugter godt med anbefalingerne fra Globalt Fokus.
Globalt Fokus peger i brevet på, at ’små civilsamfundsorganisationer har ofte en meget høj grad af egenfinansiering fx gennem private donationer og genbrugsforretninger. Deres eksistensgrundlag er yderst presset i denne situation, da deres indtægtsgrundlag er væk. Dette er yderst kritisk for både deres partnere i udviklingslandene og for det folkelige engagement i Danmark omkring udviklingsarbejdet’.
Og hvordan står det så til hos CICED og vores partnere? Og hvad er situationen omkring vores igangværende og kommende projekter?
Hvis mange små civilsamfundsorganisationer inden for udviklingsarbejdet virkelig er truet på deres eksistens, så er vi i CICED blandt de heldige. Vi har ingen nævneværdige driftsomkostninger. Vi har ingen ansatte og ingen husleje. Vi har bygget vores økonomi på det administrationsbidrag, der obligatorisk følger med udviklingsprojekter. Disse midler anvendes hovedsaglig til ekstraordinære indsatser til gavn for vores partnere og projekter.
For at styrke vores interne og eksterne kommunikation har vi tegnet abonnement (85 kr./mdl) på en platform til virtuelle møder og konferencer. Vi har ugentlig kontakt med vores partnere i Bolivia, Eksil-Tibet/Indien, Mongoliet, Nepal og Tanzania. Vi fortsætter uforstyrret udsendelse af CICED NYT, opdatering af hjemmeside og Facebook. Inden for bestyrelsens mødes vi jævnligt i cyberspace.
Coronastatus hos vores partnere
Der er endnu kun relativt få registrerede corona-smittede i de lande, hvor CICED har projekter i samarbejde med lokale partnere, dvs. Bolivia (115), Eksil-Tibet/Indien (1636), Mongoliet (14), Nepal (5) og Tanzania (20). Tallene i parentes angiver antallet af smittede ifølge WHO 2.4.2020 – Antal smittede skal tages med et stort gran salt, da der er testet meget få i de pågældende lande. F.eks. er der i Nepal med en befolkning på 30 millioner kun gennemført 1000 tests.
Hvor Mongoliet ser ud til at have ganske godt styr på situationen og har haft det siden udbruddets start, så er både tallene og forholdene mere usikre i de øvrige lande. I både Indien og Nepal er millioner af fattige mennesker afhængige af daglejerlignende jobs, eller de er på anden måde afhængige af social kontakt for at sikre sig nogle få daglige ’krummer’.
Også i Bolivia og Tanzania vil millioner af fattige skulle vælge mellem ingenting og en lille-bitte-smule, som kun kan skaffes via traditionelle markeder og andre former for social kontakt.
Selvom alle landene – og deres naboer – har iværksat storstilede forsøg på at inddæmme COVID-19, så er det, som også UNDP påpeger, netop de ringe sociale vilkår for millioner af fattige, der rummer kimen til corona-udbrud, der kan løbe helt løbsk under forhold, hvor sundhedssystemerne i forvejen er i meget ringe forfatning.
Bolivia og COVID-19
Det bolivianske samfund er lukket ned, og befolkningen sendt i karantæne. Foreløbig er karantænen gældende til d. 15.april, men allerede nu taler man om en forlængelse.
Karantænen betyder, at alle institutioner er lukkede, og dermed er også børnene i projektets skoler sendt hjem.
Kun én person per familie, i alderen 18 til 65 år, kan gå ud mellem 7:00 og 12:00 og kun for foretage strengt nødvendige indkøb.
For at sprede selv de nødvendige indkøb blandt folk ud over hele ugen, så er der indført et sindrigt fordelingssystem. Personen på indkøb skal medbringe identitetskort, og det er nummeret på kortet, der bestemmer, hvilken dag man kan handle. På mandage kan personer, hvis kort ender på 1 og 2, gå ud; tirsdage, 3 og 4; onsdage, 5 og 6; torsdage, 7 og 8, og fredage 9 og 0. På lørdage og søndage er der totalt udgangsforbud.
I projektet, der fokuserer på uddannelse for oprindelige folk i 4 områder i Potosí-regionen, forsøger CICEDs partner AAE ved hjælp af Messenger, WhatsApp og mail at holde en tæt kontakt til de lokale samarbejdspartnere ude i lokalsamfundene.
Og heldigvis er ikke alt projektarbejde sat på stand by. Udarbejdelse af kursusmateriale til lærerne og undervisningsmaterialer til børnene skolerne fortsætter og vil være klar den dag Bolivia bliver åbnet op igen.
Det eksil-tibetanske samfund/Indien og COVID-19
Vores eksil-tibetanske partnere I Dharamsala og skolerne rundt omkring i Indien er naturligvis omfattet af den tre-ugers nedlukning af det indiske samfund, som blev annonceret d. 24. marts.
Alle skoler og børnehaver er lukkede. Det samme gælder forretninger, kontorer og restauranter. Den eksil-tibetanske administration i Dharamsala arbejder fortsat, men kun med halvdelen af de ansatte på arbejde. De, der bor længst væk og som har mulighed for at arbejde hjemme gør netop det, mens resten møder på kontoret i en slags skiftehold for at sikre afstand.
I forhold til projektet, der primært fokuserer på højnelse af kvaliteten i den eksil-tibetanske grundskole, betyder nedlukningen udsættelse af planlagte kurser og skolebesøg med monitorering og supervision. De meste regner vi med kan indhentes, når samfundet igen åbnes op.
En lang række andre aktiviteter, som f.eks. udvikling af læseplaner og undervisningsmaterialer, nye videnskabelige termer på tibetansk og andet arbejde ved computeren, fortsætter rimelig uforstyrret.
Det er p.t. uklart, hvorledes skolerne vil håndtere afsluttende eksaminer og tests. I nogle områder slutter skoleåret i april og i andre først i maj.
I det private liv, er det kun tilladt at gå ud mellem 8 og 11 for at foretage de mest nødvendige indkøb, og ellers skal man holde sig hjemme og for sig selv. Indtil videre melder vores partner om ingen smittede.
Mongoliet og COVID-19
Vi har i vores nye online magasin ViSTA i begyndelsen af marts givet en ganske >omfattende beskrivelse af Mongoliets indsats mod coronavirussenhvor især brugen af TV-undervisning og internet- og telefonbaseret vejledning og lektiehjælp blev omtalt.
I mellemtiden har den mongolske regering annonceret, at alle skoler og andre uddannelsesinstitutioner er lukkede indtil d. 30. april. Herefter åbnes der gradvist op, og skoler og universiteter vil skulle undervise også om lørdagen frem til midt i juni for at kompensere for noget af den tabte undervisningstid. Efter sommerferien skal universiteter også starte undervisningen d. 15. august, hvilket er to uger tidligere end normalt. Skoler starter som altid d. 1. september.
Vi skulle have haft to kurser i marts, der var vigtige for udvikling af to kerneaktiviteter i projekter. Et kursus for kostskoleafdeling lærere, så vi kunne komme i gang med at arbejde for mere omsorg og opmærksomhed, mere hjemmelignende forhold og bedre fritidsaktiviteter i landdistriktsskolernes kostafdelinger. Det andet kursus skulle have været for de lærere, der skal være lokale nøglepersoner i førskoleindsatsen for nomadernes børn.
Begge kurser er udsat til juni-juli, når skolerne er lukkede for sommerferien. I mellemtiden arbejder vores mongolske partner MAPSSD på at indsamle og analysere spørgeskemaer vedrørende situationen i kostafdelingerne, ligesom data for førskolebørn og de første kontakter til familierne er i gang. Vi satser stadig på, at alle aktiviteter, der skulle rulles ud efter sommerferien, kommer ud over rampen i fuld skala.
Nepal og COVID-19
Nepal blev uden varsel lukket ned d. 24. marts. Genåbningsdato er sat til d. 8. april, men det kommer til at afhænge af udviklingen i antal smittede. Indtil videre er der kun 5 konstaterede tilfælde, men med millioner af mennesker, der er afhængige af daglig social aktivitet for at sikre bare det allermest basale til familiernes overlevelse, er situationen faretruende. Ikke mindst i ly af de meget beskedne 120 intensive sengepladser, som hospitalerne p.t. råder over til en befolkning på 30 millioner.
Som en del af nedlukningen er i hundredtusindvis af nepalesere tvunget tilbage til deres landsbyer. Hvis de altså kom afsted i tide. Fra det vestlige Nepal beretter f.eks. om hundredvis nepalesiske daglejere, der er strandet på den indiske side af grænsen, da Nepal sænkede grænsebommen allerede d. 22. marts.
Sammen med vores partner JUST Nepal Foundation skal vi snart i gang med et nyt projekt Helambu Youth-Taking Their Place. Projektet fokuserer på støtte til opbygning af det første ungdomskooperativ for alle i regionen samt basale teknisk-faglige kurser for unge i området.
Projektstart er 20. april, så Gopal Lama, lederen af JUST Nepal og de to unge projektmedarbejdere Nirajan og Anu er i fuld sving med at kontakte alle de unge, der deltog i det tidligere projekt med youth camps og youth festival, som lagde kimen til kooperativet og de kommende aktiviteter. Mange af de unge er vendt hjem til landsbyerne i Helambu, mens andre er fanget i Kathmandu.
Med mindre coronavirussen kommer helt ud af kontrol i Nepal, så regner vi med projektstart, som planlagt.
Tanzania og COVID-19
Endnu har myndighederne i Tanzania Mainland og Zanzibar ikke lukket landet ned. Man kan stadig rejse ind og ud, men alle, der ankommer fra et land med COVID-19 – nu 204 lande – skal i 14 dages selvfinansieret karantæne på et hotel udpeget af myndighederne. Har man ikke udviklet symptomer i løbet af de to uger, kan man forlade hotellet.
Med indtil videre kun 20 konstaterede tilfælde af corona-smittede, fokuserer myndighederne på at inddæmme spredningen. Alle offentlige arrangementer er aflyst, og man har lukket skoler og universiteter. Befolkningen opfordres til at begrænse rejseaktiviteten, såvel lokalt som internationalt. TV og radiokanaler udsender dagligt generelle oplysninger om, hvordan kan kan begrænse smitterisikoen.
I forhold til CICEDs partnere CHAVITA – de døves organisation, og TASLI – tegnsprogstolkenes organisation, er det netop oplysningsarbejdet, der bekymrer. For det første, er mange døve i afsidesliggende egne afskåret fra daglige informationer via TV. For det andet, gør manglen på tegnsprogstolke, at der ikke tolkes i den udstrækning, som der burde, når der formidles COVID-19 relaterede informationer.
Derfor har vi netop afleveret en ansøgning til CISU om akuthjælp til de døves organisation i Tanzania. Ambitionen er at udvikle COVID-19 informationsmaterialer i løbet af april og udvikle strategi og metoder til at nå så mange døve som muligt, så hurtigt som muligt.
