Tekst: Johnny Baltzersen på grundlag af projektansøgning forfattet af Jette Luna
Børns sprog og den viden, de vokser op med, skal have plads i undervisningen. Det er udgangspunktet for CICEDs planlagte samarbejde med Fundación Kaqchikel om ti skoler i Guatemalas højland.
Hvad sker der, når et barn begynder i en skole, hvor familiens sprog og viden kun har begrænset plads? Hvor undervisningen primært foregår på spansk, mens barnet taler kaqchikel hjemme? Og hvor fortællingerne, erfaringerne og forståelsen af naturen fra hverdagen i lokalsamfundet sjældent finder vej ind i undervisningen?
For mange mayabørn i Guatemala er det vilkårene for deres skolegang. Det kan gøre det vanskeligere at lære og deltage. Samtidig får børnene et signal om, hvilken viden der tæller.
Det er denne afstand mellem skole og lokalsamfund, som CICED og Kaqchikel Moloj, også kendt som Fundación Kaqchikel, vil arbejde med. Et planlagt pilotprojekt skal give 50 lærere på ti offentlige skoler i Chimaltenango bedre muligheder for at undervise med udgangspunkt i børnenes egne sprog, kultur og hverdag.
Og forældre og bedsteforældre spiller en vigtig rolle.
Rettigheder skal kunne mærkes i klasseværelset
Fredsaftalerne fra 1996 skabte sammen med internationale aftaler om oprindelige folks rettigheder et grundlag for at styrke retten til sprog, kultur og uddannelse. Men der er fortsat langt fra formelle rettigheder til børnenes hverdag i skolen.
Mayaernes kultur og viden bliver ofte behandlet som noget, der hører historien eller folkloren til. Dermed overses den levende viden, som familier og lokalsamfund bruger og udvikler.
Det har betydning for undervisningen. Når skolen kun i begrænset omfang bygger videre på det, børnene kender, bliver forbindelsen mellem skole og hjem svagere. Projektets ambition er at styrke den forbindelse og dermed give børnene bedre muligheder for at lære og gennemføre deres skolegang.
Lærerne kender sproget – og skal have redskaberne
Der findes altså allerede betydelige sproglige og kulturelle ressourcer blandt lærerne. Efteruddannelsen skal hjælpe dem med at bruge disse ressourcer mere systematisk i undervisningen.
Lærerne skal arbejde med tosproget og interkulturel pædagogik. Det betyder blandt andet undervisning på både kaqchikel og spansk og metoder, der giver plads til elevernes egne erfaringer og til mayaernes historie, kultur og verdenssyn.
Der skal også udvikles undervisningsmaterialer, som passer til den sproglige og kulturelle sammenhæng, børnene lever i. Målet er, at lærerne får konkrete redskaber, de kan bruge i den daglige undervisning.
Projektet omfatter cirka 1.250 elever. For dem skal arbejdet gerne kunne mærkes som en skole, hvor det bliver lettere at deltage, og hvor deres egen baggrund bliver anerkendt som værdifuld.
Bedsteforældrenes viden skal me
Omkring 1.050 forældre og ældre fra lokalsamfundene skal inddrages i projektet. De bærer på sproglig, historisk og kulturel viden, som kan berige undervisningen og forbinde skolefagene med børnenes hverdag.
Det gælder også viden om naturen og om lokale måder at bruge og passe på dens ressourcer. Eleverne skal have mulighed for at undersøge sammenhænge mellem deres kultur, lokalsamfundet og bæredygtighed.
Forældres og bedsteforældres deltagelse skal samtidig give familierne en tydeligere stemme i skolens arbejde. Hvad skal børnene lære? Hvilke erfaringer kan lokalsamfundet bidrage med? Og hvordan kan skole og hjem sammen støtte børnenes uddannelse?
Der lægges særlig vægt på kvinders viden og erfaringer. Både for at give denne viden videre mellem generationerne og for at styrke kvinders indflydelse på det lokale uddannelsesarbejde.
Også i klasseværelset er der brug for opmærksomhed på køn. Mayapiger møder ofte større risiko for diskrimination og tidligt skolefrafald. Derfor skal lærerne arbejde med undervisningsformer, der giver piger og drenge lige muligheder for at komme til orde, lære og fortsætte i skolen.
En organisation med rødder i kampen for uddannelse
Fundación Kaqchikel har arbejdet med sprog, kultur og uddannelse siden 1998. Organisationen har blandt andet udviklet undervisningsmaterialer og fremmet kaqchikel som undervisningssprog.
Fra 1998 til 2000 havde den hovedansvaret for en national kampagne om oprindelige folks ret til tosproget og interkulturel uddannelse. Kampagnen indgik i arbejdet med at føre fredsaftalernes forpligtelser ud i livet og samlede støtte fra civilsamfundsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og myndigheder.
Efter en periode med begrænset aktivitet blev organisationen genaktiveret i 2025 med en ny bestyrelse. Det planlagte samarbejde med CICED indgår i denne genopbygning.
Fundación Kaqchikel skal stå for den lokale gennemførelse og kontakten mellem skoler, familier og uddannelsesmyndigheder. Organisationens rolle er central: Lærernes arbejde skal understøttes af et civilsamfund, der kan fastholde kravene om sproglige og kulturelle rettigheder og deltage i udviklingen af skolen.
CICED bidrager med erfaringer fra arbejdet med tosproget og interkulturel uddannelse i blandt andet Bolivia og Peru. Samarbejdet bygger også på tidligere faglige forbindelser til Fundación Kaqchikel og uddannelsesarbejdet i Guatemala.
Ti skoler som begyndelse
Pilotprojektet er planlagt til at vare 11 måneder. Erfaringerne skal dokumenteres og bruges i dialogen med uddannelsesmyndigheder og andre aktører om, hvordan arbejdet kan udvikles og eventuelt udbredes.
Ambitionen er desuden, at efteruddannelsen får en formel akademisk godkendelse. Fundación Kaqchikel har kontakt til Universidad de San Carlos de Guatemala, som forventes at kunne godkende programmet.
Ti skoler kan give konkrete erfaringer med, hvad der sker, når lærere og lokalsamfund sammen udvikler undervisningen. De erfaringer skal bruges i det videre arbejde for en skole, hvor kaqchikel-børn kan lære og uddanne sig med deres sprog og kultur som en styrke.
Rettighederne skal helt ind i klasseværelset.


