Læsetid: 4 min
Det er ikke noget tilfældigt sammenfald.
Oxfam’s årlige ulighedsrapport offentliggøres samme dag som en milliardær indsættes som præsident i USA omgivet af en stribe bonkammerater med endnu tykkere tegnebøger, mens andre af samme skuffe mødes til kaffeslabberas i de luksuriøse omgivelser i Davos i Schweiz.
Rapporten viser, at ultrariges formuer er steget tre gange mere i 2024 end i 2023. Samtidig lever 44 procent af verdens befolkning under Verdensbankens øvre fattigdomsgrænse, og det tidligere fald i fattigdom er gået i stå. Om ti år vil vi sandsynligvis se fem såkaldte “dollar-trillionærer” – personer, der ejer over 1.000 milliarder dollars.
Den stigende ulighed skader både den samfundsmæssige tillid og hæmmer økonomisk vækst samt bekæmpelse af fattigdom
Ifølge Oxfam steg de globale dollarmilliardærers samlede formue i 2024 med 14.500 milliarder kroner – tre gange mere end året før. En betydelig del af de superriges formuer stammer fra arv, og mange har opnået deres rigdom ved at drive monopollignende virksomheder.
Rapporten afdækker også, hvordan kapitalstrømme flyttes fra fattige til rige lande, bl.a. gennem renter på lån. Lav- og mellemindkomstlande bruger 48 procent af deres offentlige budgetter på at betale gæld, ofte til rigere nationer i nord.
Mellem 1970 og 2023 strømmede 23.462 milliarder kroner i rentebetalinger fra det globale syd til det globale nord. Fire ud af fem lande er derfor tvunget til at skære ned på budgetter til skoler og sundhedsvæsen, hvilket øger uligheden yderligere.
Verdens rigeste én procent står desuden for en stor andel af de globale udledninger af drivhusgasser. Oxfams tal viser, at denne gruppe alene tegner sig for 16 procent af verdens samlede udledninger – mere end de fattigste to tredjedele af verdens befolkning tilsammen.
I en kronik i Information d. 19. januar fremhæver Oxfam-Danmark’s generalsekretær Lars Koch, at Danmark i 2025 har en særlig mulighed for at påvirke verdens udvikling. Danmaark har en plads i FN’s Sikkerhedsråd, og i efteråret 2025 overtager vi formandskabet for EU. Det giver Danmark en chance for at arbejde for mere retfærdighed i de internationale institutioner, så de bliver mere repræsentative.
Lars Koch erindrer om, at magtfordelingen i store institutioner som IMF (Den Internationale Valutafond) og Verdensbanken er meget skæv og har stort set ikke ændret sig siden 1940’erne. G7-landene, som tilsammen kun repræsenterer under ti procent af verdens befolkning, har hele 41 procent af stemmerne i disse organisationer.
Noget lignende gælder i FN’s Sikkerhedsråd, hvor lande fra det globale nord sidder på 47 procent af pladserne, selvom de tilsammen kun repræsenterer 17 procent af verdens befolkning. Det betyder, at behov og udfordringer i det globale syd ofte overses, og fattigere lande får sjældent deres interesser hørt.
Dansk indsats for at rette op på de uhyrlige skævheder i de internationale institutioner kunne hente inspiration i Better Order Project, som vi tidligere har omtalt i CICED NYT.
Mens du venter på, at milliardærerne nu ikke kun okkuperer Wall Street, men også Det Hvide Hus, så kan du muntre dig med den lille pixiudgave af ulighedsrapporten. Og hvis du har mere mod på analyser af den voksende ulighed, så er der her et link til den samlede rapport med den sigende titel Takers not Makers.
