Visioner, kritisk debat og masser af projektarbejde

Sommeren 2024 er en drøm for sportsentusiaster. Forhåbentlig har dem, der ikke er til hverken fodbold, cykelløb, tennis eller OL, også haft en herlig tid og gode feriedage.

I dette nyhedsbrev vil vi give et overblik over, hvilke opgaver og udfordringer CICED står overfor i det kommende halve års tid.

CICED vision/manifest

Kort før ferien afrundede CICEDs bestyrelse en længere debat om, hvad der egentlig var vores overordnede og langsigtede mål med CICEDs virke. 

Bevares, der er et par linjer om formål i vedtægterne, og vi har sloganet ‘better education – better life’. Men det var over en kop kaffe med en gammel ven af CICED en gang i foråret, at det stod klart, at vi nok skulle gøre mere ud af at fortælle, hvordan vi ser på verden, eller snarere, hvordan vi synes, at verden burde se ud.

Resultatet af mange timers drøftelse, kritisk reflektion over udviklingspolitikkens raison d’être, forholdet mellem nord og syd, lokal og global magt- og ressourcefordeling og meget mere er sammenfattet under titlen

CICED arbejder for en verden, der er:

  • Demokratisk; hvor alle mennesker har magt til at forme deres samfund. 
  • Socialt retfærdig; hvor fattigdom og ekstrem ulighed er afskaffet.
  • Liberal; hvor alle har lige rettigheder, anerkendelse og magt.
  • Afkoloniseret; hvor alle nationer og folk bestemmer deres egen skæbne og er fri for undertrykkelse og besættelse.
  • Mangfoldig; hvor forskellighed anerkendes som en styrke.
  • Egalitær; hvor alle har lige muligheder.
  • Solidarisk; hvor fællesskabet kæmper for at inkludere individer og grupper, der måtte være udsat for eksklusion, forfølgelse eller undertrykkelse.
  • Bæredygtig; hvor planetens grænser respekteres, og hvor sårbare og udsatte samfund og økosystemer beskyttes.
  • Økologisk; hvor det menneskelige samfund er i harmoni med dets økosystemer.
  • Fredelig; hvor FN’s charter ubetinget respekteres, hvilket betyder, at fred og sikkerhed for alle sikres med fredelige midler.

Dette er selvsagt bestyrelsens udspil til, hvilken vision eller hvilket manifest, der bør guide CICEDs virke fremover. Vi glæder os til at høre medlemmernes synspunkter, og vi vil i løbet af efteråret sætte en debat i gang, der kan lede frem til en vision/et manifest, der vedtages på generalforsamlingen i april 2025. Hvis du allerede har kommentarer, som du gerne vil dele med os, så skriv endelig til info@ciced.dk

CISU Højskoleweekend d. 13.-16.9.2024

CISUs højskoleweekend giver andre gode muligheder for spændende debatter om vision og udfordringer i udviklingsarbejdet. Der er tilmeldingsfrist d. 12. august. Se program  her og tilmelding

Debat om kritiske temaer

Sideløbende med debat om vision/manifest vil vi invitere til debat om centrale temaer i vores arbejde. Eksempler: “Hvorfor er det nødvendigt med styrkelse af modersmål blandt de oprindelige folk, når nu flertallet taler et andet sprog?” Eller:  “Kan vi seriøst tale om lokalt lederskab, når det i sidste ende er os, der kontrollerer pengene”. Vi satser i første omgang på 3-4 debatarrangementer med plads til kritiske spørgsmål og kritisk selvransagelse. Hold øje med de kommende numre af CICED NYT. 

Hvad efteråret ellers byder på

Nu skal al tiden i de kommende måneder jo ikke kun gå med debat om store og fine visioner. Vi skal også i projektarbejdstøjet:

Mongoliet
Om lidt drager nogle af os en måned til Mongoliet. Projektet ‘Better School Start-Better School Life’ træder ind i den afsluttende fase. Vi skal deltage i regionale workshops, afslutte den eksterne evaluering, vurdere godt og skidt fra det nuværende projekt og skrive udkast til et eller flere nye projekter med vores mongolske partner. 

På Children’s Ger får vi besøg af forfatter Lise Bidstrup, der er i gang med et større bogprojekt med noveller til folkeskolens mellemtrin under arbejdstitlen: det hjælper at hjælpe. Lise Bidstrup skal samle indtryk og historier i og omkring Children’s Ger. CICED støtter bogprojektet med 10.000 kr.

Eksil-Tibet
Arbejdet med støtte til kvalitetsuddannelse i det eksil-tibetanske samfund fortsætter efter planen. Samarbejdet er i sin femte fase og løber frem til sommeren 2025, men allerede nu er vi i gang med at forberede fase seks. En konceptnote er afleveret til Udenrigsministeriet, og vi forventer at gå i gang med selve forberedelsesarbejdet senere på året. Sideløbende skal vi forberede et besøg i Danmark af vores partner, der udover møderunder i København også gerne skulle være med i debatter på Folkemødet på Bornholm i juni 2025.

Nepal 
Det er ikke småting vi har gang i sammen med vores partnere i Nepal.  I de kommende tre måneder skal to projekter afsluttes og rapporteres, og tre nye sættes i værk.

Vores store projekt med JUST Nepal Foundation ‘Better Life – Educating and Keeping Children Safe’ er netop afsluttet. Data og læring skal akkumuleres og analyseres og bruges som indspiration til en ny ansøgning med fokus på bedre uddannelse og bedre levevilkår for børnene i de 34 vanskeligt tilgængelige landsbyer og bosættelser i Helambu-området.

Den første fase af klimatilpasningsprojektet ‘Better locally led climate adaptation’ – forkortet CCAM1 – nærmer sig sin afslutning, og der er meget der skal på plads, inden vi kan sætte anden fase i gang i løbet af oktober-november. Der skal blandt andet udarbejdes en plan for katastrofeberedskab i alle områdets skoler og samtidig skal lærere undervises i ‘child protection’ i almindelighed og i forbindelse med katastrofer i særdeleshed.

JUST Nepal Foundation i Helambu er partner i endnu en indsats, nemlig The Everest Network, der efter en formidabel første fase står på tærsklen til sin anden periode, hvor der med knap 200.000 kr. fra CISU skal fokus på konsolidering af erfaringerne fra første fase. Og de tyve deltagende organisationer skal styrkes endnu mere i forhold arbejdet med bl.a. katastrofeberedskab og klimatilpasningsarbejdet.

The Everest Network er kilden til et partnerskab hinsides Helambu, nemlig i det fjernt- og højtliggende Upper Mustang. Her skal projektet, sammen med en ny partner Lo Gyalpo Jigme Foundation og knap en million kroner fra CISU fokuserer på tre opgaver:

  1. Kapacitetsopbygge lokale katastrofekomitéers viden og tekniske kapacitet inden for klimatilpasning og inklusive
  2. Støtte kompetenceudvikling hos nøglepersoner inden for klimatilpasning og -styring i de involverede kommuner 
  3. Demonstrere og dokumentere implementeringen af Local Adaptation Planning for Action, LAPA, hvor lokalsamfundene er centrale aktører i et netværk af lokalsamfunds-organisationer.

Peru
Efter lidt bekymrende dødvande i projektet ‘Udvikling for et bæredygtigt liv i Amazonas’ er der nu lys forude. Et online møde med partneren Formabiap I slutningen af juni gav ny energi. Der er tilknyttet nye kompetente  kolleger til udvikling af læseplaner og undervisningsmaterialer. Lokale skoleledere, lærere, forældre og elever ude i landsbyerne langs Amazonas inddrages nu mere systematisk i feedback, revison og videre udvikling af læseplaner og materialer. 

Tanzania 
Der er et halvt år tilbage af projektet, der kører efter planen og afsluttes ved udgangen af januar 2025. Inden da skulle vi gerne have det meste af et nyt projekt klart. I den første uge af det nye år rejser vi til Dar es Salaam for at intensivere drøftelser om det fremtidige arbejde, der også vil omfatte fagligt engagement fra Danske Døves Landsforbund, der har stor erfaring fra andre lande i Afrika.

Reform af civilsamfundspuljen/CISU
CISU har iværksat en reform af civilsamfundspuljen, altså den pulje som bl.a. CICED får penge fra til de fleste af vores projekter. Behovet for reform har to begrundelser:

For det første, er der for mange støtteværdige projektansøgninger, der får afslag, fordi der ikke er penge nok. For det andet, er der øget fokus på ‘lokalisering’, især lokalt ledet indsatser. CICEDs bestyrelse støtter en solidarisk omfordeling af de midler, der er til rådighed, ligesom vi er stærke tilhængere af lokalisering og styrket lokal ledelse.

Vi bidrager til reformen med dette indlæg – læs her.

 

Del i dit netværk

Seneste blogindlæg

Det pokkers modersmål

- kom til debatmøde d. 6. november 2024

Kampen om retten til at bruge sit modersmål og især retten til at blive undervist på det sprog, man fra fødslen kender bedst, har århundreder på bagen. Den brutale undertrykkelse af oprindelige folks børns brug af deres modersmål i skolen, kendes fra et utal af eksempler fra koloniserede lande verden over. Men da spørgsmålet om brugen af modersmål ofte knyttes til spørgsmålet om national identitet og nationskabelse, så udfoldes kampen om brugen af modersmål i de fleste lande med etnisk og sproglig mangfoldighed.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev